Bøder

Politiet kan opkræve bøder på stedet på op til 67 €. Hvis en bilist begår tre seriøse trafikforseelser i løbet af et år, kan politiet nægte den pågældende at køre i Slovakiet i en periode på mellem 3 og 12 mdr.

Sikkerhedsudstyr og autostol

Se hvilket sikkerhedsudstyr, du skal have i bilen her

Brug af sele er påbudt på for- og bagsæde. Børn under 36 kg skal sidde i autostol eller selepude tilpasset barnets vægt og størrelse. Børn under 12 år og personer mindre end 150 cm må ikke sidde på forsædet.

Se regler for autostole i andre lande her

Dæk og snekæder

Mønsterdybden på dæk skal minimum være 1,6 mm på alm. dæk. FDM anbefaler dog 3 mm.

Køretøjer op til 3,5 t skal køre med M+S-mærkede vinterdæk, når der er is og sne på vejene.
Køretøjer over 3,5 t skal køre med vinterdæk i perioden fra 15. november til 31. marts.
Vinterdæk skal have en mønsterdybde på minimum 3mm.

Man må kun benytte snekæder, når der er tilstrækkelig med sne på vejen, og det er forbudt at køre med pigdæk.

Se kravene til vinterudstyr i Europa her

Promillegrænse

Promillegrænsen er 0,0.

Mobiltelefon og GPS

Det er forbudt at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Ligeledes er det hverken tilladt at anvende eller medbringe radardetektor.
En GPS må ikke placeres midt i forruden, da den her blokerer for førerens udsyn. Placer den i stedet så langt nede mod instrumentbrættet som muligt.

Hastigheder

  Hastighedsgrænse
Bymæssig bebyggelse 50 km/t
Landevej, bil, motorcykel, autocamper < 3,5 t 90 km/t
Landevej - Personbil m/campingvogn eller trailer 90 km/t
Motor- og motortrafikvej, bil og autocamper < 3,5t* 130 km/t
Motor- og motortrafikvej, bil m/campingvogn eller trailer 90 km/t

*I bebyggede områder dog 90 km/t

Minimumhastigheden på motorvejen er 65 km/t i bebyggede områder og 80 km/t uden for bebyggede områder.

Før jernbaneoverskæringer skal man 30 m inden sænke farten til 30 km/t

Lygteføring

Alle motorkøretøjer skal som minimum køre med nærlyset tændt døgnet rundt.

Vigepligt

Private biler skal om nødvendigt give plads til busser eller sporvogne, der fletter sammen med den almindelige trafik. En sporvogn, der drejer til højre, og som derved krydser vejbanen, har forkørselsret, så snart chaufføren har givet tegn.

Handicapparkering

Handicapskiltet er udarbejdet efter fælles EU-retningslinjer og har således gyldighed i alle EU-lande. Med handicapskiltet i ruden kan du parkere på handicappladser overalt i Europa. Du skal dog stadig være opmærksom på lokale regler.

Læs mere om handicapparkering i EU-lande

Se specifikke regler for handicapparkering i udlandet

Ulykke og vejhjælp

112 bruges som fælles alarmnummer til politi, ambulance og brandvæsen.

Man skal rapportere færdselsuheld til politiet, som vil udstede et dokument, der skal benyttes, når bilen tages ud af landet igen.

Er du kaskoforsikret, bør du altid ringe til SOS International på +45 70 10 50 50 for at høre, hvordan du skal forholde dig.

Læs mere om SOS International

Har man ikke kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning kan man tilkalde vejhjælp via den slovakiske bilklub SATC på 18124 eller  +421 2 682 492 11

Benzin

Få information om benzin i Europa her

Camping

Se regler for overnatning uden for campingpladser i Europa her