Valuta

Valuta i Schweiz er schweizisk franc - CHF

1 CHF = 100 centimer - rappen. Sedler findes fra 10 til 1.000 CHF, mønter fra 1 til 5 CHF, samt 5, 10, 20 og 50 centimer.

Det er tilladt at ind- og udføre valuta ubegrænset.

Internationale kreditkort accepteres næsten overalt. Rejsechecks kan veksles i banker og vekselkontorer.

Toldfri indførsel

Schweiz er ikke et EU-land. Vær derfor opmærksom på nedenstående regler for toldfri indførsel.

Vare Grænse
Spiritus over 15% 1 liter
Vin/spiritus under 15% 2 liter
Cigaretter - eller 200 stk.
Cigarer - eller 50 stk.
Tobak 250 g.
Andre varer, der svarer til 300 CHF

Samnaun

Samnaun er et toldfrit område højt beliggende i den østlige del af Schweiz på grænsen til Østrig og Italien. Der er to tilkørselsveje til Samnaun. Det anbefales ikke at køre med campingvogn dertil, hverken ad den ene eller den anden vej.

Samnaun er et besøg værd, og ikke kun på grund af det toldfrie indkøb. Området har gode muligheder for bjergvandring og skiløb.