Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

Miljøzoner i Belgien

Antwerpen har en miljøzone, der kræver at bilen er registreret på forhånd for at kunne køre ind i centrum og i dele af Linkeroever.

I Belgien er der indført miljøzone, der dækker hele Antwerpen centrum og dele af Linkeroever. Der er skiltet med miljøzone, og reglerne for zonen gælder hele døgnet.

Ingen miljømærkater

Det kræver ikke mærkat at køre ind i en miljøzone, men bilen skal være registreret på forhånd via en hjemmeside.

SE HER: Registrer bil før besøg i Antwerpen

Registeringen gælder så længe, bilen har samme nummerplade.

KLIK og se hvilke biler, der kan køre inden for miljøzonenHvilke køretøjer gælder det?

Miljøzonen gælder de ældste og mindst miljørigtige biler. Kravene ventes at blive skærpet yderligere i løbet af de næste år. 

Det er bilens EURO-norm, der afgør dels om du skal betale for registreringen og om hvorvidt, du må kører ind i zonen.

For dieselbiler gælder:

  • Fra EURO-norm 3 med partikelfilter kan du gratis registrere bilen og dermed køre ind i miljøzonen
  • Biler med en EURO-norm 3 uden partikelfilter og biler ældre end 40 år kan mod betaling køre i miljøzonen. Det kræver stadig, at bilen registreres på forhånd. 
  • EURO-norm 2 og ældre end det har ikke adgang 

For benzinbiler gælder:

  • Biler ældre end EURO-normernes indførsel har ikke adgang
  • Biler ældre end 40 år kan mod betaling køre i miljøzonen. Det kræver stadig, at bilen registreres på forhånd.

Køretøjer undtaget fra reglen

Miljøzonerne gælder kun for biler og ikke motorcykler. Miljørestriktionerne gælder ikke for indehavere af invalidekort, men bilen skal stadig registreres på forhånd.

Bøde

I 2017 er bøden for at køre ind i miljøzonen uden at have registreret bilen 125 euro. Kører du ind i zonen flere gange uden registrering af bilen, vil du modtage en bøde for hver gang.  

Andre lande med miljøzoner

Tyskland, Frankrig og Italien har også indført miljøzoner.

LÆS MERE: Lande med miljøzoner

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen