Bliv FDM medlem

- og få en masse fordele til dig og din bil

Kampagnetilbud: Spar 20% første år.

Bliv medlem

Hviderusland

Du skal bruge visum, hvis du vil besøge Hviderusland

Se hvad du skal være opmærksom på, når du kører på ferie i Hviderusland

Vejafgifter

Der betales vejafgifter for at køre på motorvejene M1 - M6. Når du kører ind i landet, skal du sørge for at få en elektronisk enhed til betaling af vejafgifter. Du skal betale et depositum på 20 EUR og hertil indbetale en kredit på minimum 25 EUR. For mere information SE HER:
www.beltoll.by/en.aspx, (Engelsk). Her kan du også registrere dig i forvejen og så få udleveret den elektroniske enhed, når du ankommer til Hviderusland. Motorcykler er undtaget.

I Hviderusland er hovedveje og veje i byområderne generelt i god stand. I landområderne er vejene ofte i dårligere stand og der er en høj forekomst af trafikuheld.

Færdselsregler

Færdelsreglerne i forhold til at tale i håndholdt mobiltelefon er som i Danmark.

Bøder
Politiet kan udskrive bøder på stedet. De kan ligeledes kræve betaling for mindre trafikforseelser på stedet.

Promillegrænse
Promillegrænsen er 0,0.

Radardetektor
Det er forbudt at benytte radar/laserdetektor.

Lygteføring
Der er ingen regler for at køre med lys på bilen om dagen med undtagelse af ved slem tåg eller kraftig regn, hvor du skal køre med lys.

Parkering
Der er ikke parkeringsautomater, så i forhold til parkering skal du orientere dig lokalt. Ulovligt parkerede biler kan blive slæbt væk af politiet. Bemærk, at der ikke findes parkeringspladser reserveret til personer med handicap.

Camping
Offentlig camping er tilladt, undtagen i kommunale parker. Campister ikke forstyrre freden.

Hastighedsgrænserne er 20 km/t i beboelsesområder og 60 km/t i byområder, og ellers gælder følgende:

Køretøj Landevej Motorvej
Motorcykel 90 km/t 90 km/t
Personbil 110 km/t 90 km/t
Køretøj med trailer over 3500 kg 90 km/t 70 km/t

Bemærk, at der er en maksimal tilladt hastighed på 70 km/t de første 2 år efter erhvervelse af kørekort.

Uheld
Bliver du involveret i en ulykke, skal du kontakte politiet. Alarmnummeret er: 101 til brandvæsen, 102 til politiet, 103 til ambulance.

Har du ikke kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning, kan du tilkalde vejhjælp via den hviderusiske bilklub BKAs alarmcentral på tlf. +375 17 222 0 666 eller 116. Der betales assistancegebyr for medlemmer af udenlandske bilklubber.

SE HER: Hvordan du forholder dig ved uheld i udlandet

Sikkerhedsudstyr

Det er obligatorisk at medbringe en  advarselstrekant, en brandslukker og en førstehjælpskasse.

SE HER: Regler for sikkerhedsudstyr i Europa

Seler og autostole
Det er kun påkrævet at køre med sele på forsæderne. Men FDM anbefaler at der køres med sele på både for- og bagsæde, ligesom du bør sikre dine børn i autostol. Det er ikke tilladt, at børn  under 12 sidder på forsædet. 

SE HER: Regler for autostole i andre lande

Dæk og snekæder
Vinterdæk er obligatoriske i imellem 1. december og 1. marts. Kører du med pigdæk, skal du have et skilt bag på bilen, der signalerer dette til bagvedkørende bilister. 

SE HER: Krav til vinterudstyr i Europa

Værd at vide

Valutaen i Hviderusland er den hviderussiske rubel. Det er muligt at betale med Visa og Mastercard på nogle hoteller og restauranter samt i visse butikker, men kontanter er mest udbredt. Du kan ikke benytte American Express. 

Følgende varer kan toldfrit importeres til Hviderusland af personer over 18 år:

200 cigaretter eller 50 cigarer eller 250 g tobak,
3 liter alkohol, do max 2 liter spiritus (højere end 22%),
parfume til personlig brug
gaver til en værdi af ca. 1500 Euro.

Nationalsproget er hviderussisk, men russisk tales også i vidt omfang. Ellers er engelsk og tysk de mest udbredte andetsprog. Der skrives med det kyrilliske alfabet.

Hviderusland er 1 time foran dansk tid.

Områdenummer til Hviderusland er 00 375.

Der benyttes 220 volt vekselstrøm. Det anbefales at medbringe en adapter. SE HER: Stiktyper for alverdens lande her

Rygning og Alkohol
Der er rygeforbud i offentlige bygninger, i sportsfaciliteter, forretninger og togstationer/lufthavne. Den lovlige alder for at drikke og købe alkohol er 18 år.

Rejseforhold
Du skal have visum for at rejse ind i Hviderusland. Læs mere om hvordan du får visum til Hviderusland på Danmarks Udenrigsministeriums hjemmeside: um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/hviderusland-pas-og-visum eller på www.mfa.gov.by/en/visa/

Husk også det grønne forsikringskort og det røde SOS kort til bilen samt rejseforsikring. Ved ankomst til Hviderusland skal alle udlændinge have en sundhedsforsikring med minimum dækning på 10.000 Euro.

Det frarådes at deltage eller opholde sig i nærheden af demonstrationer og man skal være på vagt overfor lommetyve. Hertil forekommer der tyveri fra biler og hotelværelser. Selvom det regnes for sikkert at rejse i områder, der har været påvirket af strålingen fra atomkraftværket Tjernobyl, så bør man afholde sig fra at spise bær og svampe og drikke mælk fra denne region. Du bør heller ikke drikke vand fra hanerne. Køb i stedet vand på flaske.

SE HER: Hvilke rejsedokumenter, du skal medbringe på kør selv-ferien

Inspiration til ferien i Hviderusland

Få inspiration til ferien i Hviderusland
rejstil.dk/hviderusland/ eller www.belarus.by/en

Her finder du mere information

Den danske ambassade i Moskva er sideakkrediteret i Hviderusland (Belarus) og dækker dermed også dette land.
rusland.um.dk/da/om-rusland/danmark-i-hviderusland/

Hviderusland har ingen ambassade i Danmark

FDMs klubforbindelse i Hviderusland - BKA
www.bka.by

Læs mere på fdm.dk

Planlæg kør selv-ferien

Find vej på kør selv-turen med FDMs ruteplan

Se FDMs køprognose inden kør selv-ferien

Kort over Hviderusland (Belarus)

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen