Bliv FDM medlem

- og få en masse fordele til dig og din bil

Kampagnetilbud: Spar 20% første år.

Bliv medlem

Er bilen klar til kør selv-ferien?

Er din bil klar til årets kør selv-ferie? Det behøver ikke at tage lang tid, at gøre bilen klar til turen. Er din bil i god stand, kan du følge disse nemme trin.

 

 

Mange kør-selv bilister tilbagelægger mange tusind kilometer på kør selv-ferien. For ikke at strande midt på Autobahn eller i en norsk vejtunnel, kan det være en god ide at give bilen et ferietjek, før familien drager af sted.

Olie

Tjekke oliestand på bilen. Bilen skal have stået stille i 10-15 minutter for at få en mere nøjagtig måling. Olieniveauet skal være mellem min. og max. på oliepinden. Se bilens instruktionsbog. Tjek også olie undervejs på turen. Tag evt. en lille dunk olie med på turen, hvis du skulle få brug for at toppe din bils olie undervejs.

Dæk

Bilens dæk skal stå for at transportere en hel familie og alt oppakningen. Vær sikker på, at bilens dæk kan klare ferietur. Og selv om ferien siger sommer, kan det alligevel foregå i regnvejr. Det skal dækkene også kunne klare.

Tre mm passer med teksten i kanten af en 20 kr. mønt.Tjek dækmønsterets dybde. FDM anbefaler, at der som minimum er tre mm (loven siger 1,6 mm). Det passer med, at du måler med teksten i kanten af en 20 kr. mønt. Hvis bilens dæk er ved at nå den anbefalede slidgrænse ved feriens start, så kan dækkene risikere at have en kritisk mønsterdybde efter flere tusinde kilometers kørsel.

Dæktrykket skal også være i orden. Se efter oplysninger om din bils dæktryk på bilens dørstolpe, på brændstofdækslet eller i instruktionsbogen. Dæktrykket skal være højere ved en feriepakket bil. Brug en dæktryksmåler eller kør på tanken. Har bilen TPMS, vil bilens system varsle dig om et eventuelt trykfald.

Husk også at tjekke reservehjulet eller lappekit. De fleste nye biler har i dag lappekit. Har kittet været brugt, skal der et nyt i bilen. Har bilen reservehjul, så tjek at dækket ikke er punkteret og har rette dæktryk. 

Lys

Det er vigtigt, at du kan både kan se og bliver set. Se derfor efter, at alle lygter på din bil virker. Hav evt. et sæt ekstra pærer med.

GØR-DET-SELV: Sådan tjekker du nemt alle bilens lygter

Udsyn

Det er altid vigtigt, at have et godt udsyn i bilen. Trafikfilm på indersiden af ruden kan især genere i modlys. Puds derfor ruden både inde og ude.

Fyld også op med sprinklervæske, så du kan rense ruden under kørslen. Husk sprinklervæse der passer til vinter- eller sommersæson.

Vinduesviskerne skal også gerne holde hele turen. Tjek at viskerens gummi ikke er gået fra, og at vinduesviskeren sidder ordentligt fast. Trænger vinduesviskerne til at blive skiftet, kan du hente gode råd her:

GØR-DET-SELV: Skift vinduesviskere

Sikkerhed

Der er forskelige krav til sikkerhedsudstyr i landene omkring os. Husk at sætte dig ind i disse regler, før du kører af sted.

SE HER: Færdselsregler og sikkerhedsudstyr i andre lande

FDM anbefaler, at du som minimum altid har advarselstrekant og sikkerhedsveste med i bilen. Det anbefales også, at der er veste til alle i bilen. Husk at lægge vestene i bildøren, så de nemt kan nås.

I tvivl om bilens stand

Skal bilen ud på ekstra store strabadser, eller er du blot i tvivl om bilens tilstand, kan det være en ide også at få tjekket fx bremsere, kølesystem, oliefilter og airconditionanlæg. Hvis det passer med bilens serviceinterval, kan det være en god ide at få bilens service klaret inden ferien. Du kan også bestille et ferietjek hos FDM, hvis du er i tvivl om bilens stand.

LÆS MERE: Ferietjek af bilen hos FDM

Pak bilen sikkert

Husk, når du pakker bilen til kør selv-ferien, skal du være sikker på, at du placerer tingene rigtigt i bilen. Ellers kan det skabe store skade i tilfælde af uheld. Se hvordan du pakker bilen rigtigt og sikkert:

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen