Bøder
Politiet kan idømme og opkræve bøder på stedet.
Promillegrænse
Promillegrænsen er 0,2
Mobiltelefoni og GPS
Det er forbudt at bruge håndholdt mobiltelefon.
Det er forbudt at bruge og medføre radar/laserdetektor.
Lygteføring
Alle motorkøretøjer skal køre med mindst nærlyset tændt døgnet rundt.
Prioritet
Som en generel regel er der højrevigepligt på de norske veje, med mindre andet er skiltet.
Hastigheder
| Køretøj og vejtype | Hastighedsgrænse |
|---|---|
| Bymæssig bebyggelse | 50 km/t, medmindre andet er skiltet |
| Køretøjer med en samlet vægt < 3,5 t | |
| Motorvej og nogle motortrafikveje | 90/100 km/t |
| alle andre veje uden for bebyggede områder* | 80 km/t |
| Køretøjer med en samlet vægt >3,5 t | 80 km/t |
| Køretøj der trækker en anhænger | |
| Udstyret med påløbsbremse | 80 km/t |
| uden påløbsbremse, der vejer mere end 300 kg. | 60 km/t |
* undtagen hvis andet er skiltet
Hastigheden på motorvejen ved Oslo er 100 km/t
Afstand
Afstand til forankørende skal til stadighed være så stor, at en overhalende bil uden risiko kan trække ind mellem de to køretøjer. Kører man for tæt på den forankørende, risikerer man bøde, og i værste fald vil politiet konfiskere kørekortet på stedet.
Trafikinformation
NRK sender trafikradio på norsk på FM program 2 hver dag kl. 16-17. Oplysninger om vej- og vejrforhold fås hos Vegmeldningssentralen tlf. 175 i Norge og på 00-47-22 65 40 40 fra Danmark.
Nyeste prognoser for vejarbejder kan indhentes på www.vegvesen.no
Handicapparkering
EU-handicapskiltet accepteres i Norge.
Se specifikke regler for handicapparkering i udlandet
Ulykke
En ulykke der har forårsaget skader skal anmeldes til politiet og ambulancetjenesten.
Brand: 110
Politi: 112
Ambulance: 113
Vejhjælp
Vejhjælp tilkaldes døgnet rundt fra NAF Alarm-central på tlf. 08 505.
Er du kaskoforsikret, bør du altid ringe til SOS International
på + 45 70 10 50 50 for at høre, hvordan du skal forholde dig.
Camping
Overnatning er tilladt uden for offentlige campingpladser i de tyndt befolkede områder. Dette kan være indskrænket visse steder. Spørg de lokale myndigheder eller lodsejer.
Det er ikke tilladt at campere/overnatte i byer og på rastepladser.
Tilladt bredde/vægt på campingvogn/anhænger
Maks. bredde er 2,55 m. Gælder for alle større veje.
Hvis campingvognen er bredere end 2,30 m, og hvis forskellen i bredde mellem bil og campingvogn er større end 50 cm, kræves det, at forsiden af campingspejlene udstyres med en hvid refleks.
Rabat på Norske Campingpladser
Som medlem kan du få 10 % rabat på den ordinære campingafgift på 16 campingpladser som ejes af NAF.
Skriv til Ferieservice og rekvirer en brochure




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












