Kør selv-tur i Sønderjylland

Turen starter i Ribe og følger vadehavskysten ned til Tønder. Herfra køres langs grænsen til Tyskland til Østkysten ved Aabenraa og derfra op til slutdestinationen Haderslev. Den samlede rute er på ca. 225 km. og kræver minimum tre dage, men har du mere tid, vil det være fint.

Ribe

Fra toppen af det 52 meter høje tårn på Ribe Domkirke er der en blændende udsigt

Når du nærmer dig Ribe, rager den i bogstaveligste forstand over jorden, for byen ligger på holme i det flade marsklandskab og på lang afstand ser du tillige det 52 meter høje tårn på Ribe Domkirke, der stammer helt tilbage fra ca. 11-1200 tallet. Start dit besøg i byen med at gå de 248 trin op og bliv belønnet med en blændende udsigt til byen og det omkringliggende land. At Ribe er en af Danmarks ældste byer, ser du klart, når du vandrer rundt i de hyggelige smalle brostensbelagte gader med vinde og skæve middelalder bindingsværkhuse. Her kan du også møde en af byens vægtere, der sørger for at holde ro og orden i byens gader om natten. Og har du brug for en overnatning i historiske og hyggelige rammer er Hotel Dagmar et godt bud.

Metalringe på Stormflodssøjlen viser hvor højt vandet er nået op ved oversvømmelser i RibeAllerede i vikingetiden var Ribe en vigtig handelsby med Ribe Å som forbindelsen til omverdenen. Gå en tur ned til Skibsbroen, hvor skibene lagde til og her finder du også Stormflodssøjlen, hvor metalringe viser dig hvor højt vandet er nået op ved oversvømmelser af det flade land. Højeste ring er 6 meter over normal vandstand og stammer fra stormfloden i 1634, hvor mange druknede og byen var oversvømmet. Besøg også Det gamle Rådhus, Sct. Catharinae kirke og kloster, Museet Ribes Vikinger, Ribe Vikingecenter og Ribe Kunstmuseum.

Inden turen går sydpå kan du gøre en lille afstikker ud til Kammerslusen, der ligger for enden af Ribe Å og sammen med diget beskytter byen mod oversvømmelse fra Vadehavet. Gå en tur op på diget og nyd den fascinerende og enestående natur, der strækker sig så langt øjet rækker. På vej tilbage kan du gøre holdt ved Farup Kirke, der blev bygget 1175-1200 i tuffsten og med sit blytækte tag og specielle tørninglenske spir er karakteristisk for mange af Sønderjyllands kirker.

Stære dans eller sort sol som fænomenet også kaldes. © Eric AndersenSyd for Ribe kommer du gennem Vester Vedsted, hvor du bør besøge Vadehavscentret. Se udstillingen om Vadehavet eller deltag på en af flere typer ture ud i naturen, hvor professionelle naturvejledere er klar til at guide dig. Prøv eksempelvis en østerssafari eller nyd den mageløse luftballet i Sort Sol, når et tusindtal stære danner evigt skiftende formationer mod solnedgangen.

Videre på vej mod Rømø kan du gøre et holdt i Brøns, hvor Brøns Kirke er endnu et smukt eksempel på landsdelens karakteristiske kirkestil. Er du mere til oldtiden ligger Hjemsted Oldtidspark & Museum kun få kilometer derfra i byen Skærbæk.

RømøDe 9,2 kilometer dæmning over til Rømø giver giver godt indtryk af flod og ebbe. © Eric Andersen

Rømø er en ø, der ligger midt i Vadehavet og for at komme derud krydser du den 9,2 km lange vejdæmning. Herfra får du en god fornemmelse af de specielle flod og ebbe forhold, der spiller ind i vadehavet. Således kan du kigge ud på et endeløst fladt strandareal og når du kører tilbage 4-5 timer senere, er området lige pludselig ændret til hav. Et faktum, du lige skal være opmærksom på, hvis du går en tur på stranden, så du ikke overraskes af tidevandet med våde fødder eller værre til følge.

Velankommet på Rømø finder du først og fremmest nogle af Danmarks bredeste strande på øens vestlige side. Om sommeren er de selvfølgelig meget badevenlige, men også på andre tider af året kan du have glæde af dem. Prøv eksempelvis Kitebuggy, hvor du får fart over feltet, når din Buggy farer af sted via sejl  alá dem surfere bruger på havet. I øvrigt også en mulighed, hvis bølgerne er til det.

Kommandørgårdene var rigt udsmykket med bl.a. hollandske kakler på væggeneForuden de mageløse strande byder Rømø på anden unik natur, så du bør afgjort også opleve de smukke klitlandskaber med vindblæste klitplantager på øens østlige del, samt ikke mindst de store lyngklædte hedeområder på midtøen.

At Rømø historisk er knyttet til søfart, ser du tydeligt med de mange store kommandørgårde med rigt udsmykkede dørpartier. I 17-1800 tallet tjente mange af øens mænd til livet som kaptajner (kommandører) på hvalfangerskibe, og de opførte disse gårde. Kør en tur til Juvre by i nord med flere kommandørgårde og besøg også Museet Kommandørgården i Toftum, hvor du kan se den rige indretning med bl.a. flisebeklædte vægge og udskåret træværk.

De mange flotte modelskibe i Sct. Clemens kirke vidner om søfartens betydning for øen.© Eric AndersenFra kommandørgårdene på øens nordlige del kører du sydpå mod øens sydligste by Havneby, hvor færgen sejler til den tyske vadehavsø Sylt. På vejen skal du dog lige stoppe ved Rømø Kirke, der er bygget i middelalderen og er viet til søfartens helgen Sankt Clemens. Indvendigt kan du foruden den pragtfulde prædikestol og altertavle fra 15-1600 tallet og nyde de mange fint forarbejdede modelskibe, der også her vidner om søfartens betydning for øen.

Hvis dit besøg i Havneby falder sammen med frokosttid, går du bestemt ikke forgæves, hvis du vælger at stille sulten på Havneby Kro, hvor kroejer Helle serverer den lækre rømøske specialitet, Rømser.

Højer, Møgeltønder og Tønder

Højer er kendt for sine pølser, så snyd ikke dig selv for et besøg i en af byens to slagtereTilbage på fastlandet går turen sydover mod Højer langs kysten, hvor du fra tid til anden får fine kik ud til Vadehavet og ikke mindst det meget rige fugleliv, som området tiltrækker.

Fremme i Højer, der ligesom Ribe, ligger hævet over det flade landskab på en bakkeø, bør du parkere bilen og gå en tur rundt i de kringlede gader, hvor du fornemmer at byen tidligere havde en betydning som vigtig havneby via Vidå. I dag er byen nok mest kendt for sine pølser og du bør ikke snyde dig selv for lidt lækkerier fra en af de to slagterbutikker. Besøg også den 22 meter Højer Mølle- og Marskmuseum, hvor museet bl.a. giver dig et indblik i sluser, marsken, stormflod og livet på egnen.

Fra Højer Sluse kigger du videre til næste dige og Vidå Sluse

Efter Højer by går turen vestpå langs Vidå gennem den flade marsk og ret forude skuer du diget ud mod vadehavet. Kør op på diget ved den åbne Højer sluse og nyd den friske luft og udsigten ud til næste dige og Vidå Sluse. Den er en lukket sluse, der blev bygget senere og dermed lukkede af for skibstrafikken ind til Højer By.

 

 

Gå en tur i Møgeltønders idylliske bygade, hvor du bl.a. finder Schackenborg SlotskroMæt af diger og marsk går turen nu østpå og ikke langt fra Højer kommer du til den idylliske landsby Møgeltønder. Her fører den brostensbelagte bygade frem til Schackenborg Slot, der som bekendt er Prins Joakims ejendom og lukket for offentligheden. Men gå en tur i bygaden, hvor de fine gamle huse skaber en hyggelig landsbyistemning og har du brug for en overnatning eller måske blot et udsøgt måltid byder Schackenborg Slotskro dig velkommen.

 

Parker bilen og gå en tur i de krogede gader med fine gamle gavlhuseFra Møgeltønder kører du videre østpå og nogle få kilometer efter kommer du til Tønder, som er områdets største by tæt på den dansk/tyske grænse. Kør ind til centrum og parker bilen. For også her giver en tur til fods dig en rar fornemmelse af hyggelig landsbystemning. Nyd de mange mod gaden gavlvendte huse, som med deres karnapper og sirlige døre smukt flankerer de snoede og brostensbelagte gade. I gågaden bør du besøge Det Gamle Apotek, hvor du bl.a. kan se og købe juleudsmykning året rundt. Kig også ind hos Johannes, hvor du foruden et spændende og stort udvalg i lækre specialiteter evt. kan spise en lækker vadehavstapas, måske efterfulgt af den lokale specialitet rugbrødstorte, som er en slags lagkage.


I Tønder Kunstmuseums smukke lokaler kan du nyde skiftende udstillingerTønder har flere museer og her kommer du ikke uden om det flotte og spændende Tønder Museum, hvor du får ”tre i én”. Her kan du nemlig selv vælge det kulturhistoriske, hvor du kan beskue byens historie gennem diverse sølvvarer, fint forarbejdede møbler og ikke mindst Tønders særkende, de fineste og sirligt udførte kniplinger. Andet valg er en tur op i Vandtårnet, hvor du har et fænomenalt udsyn til Tønder og det omkringliggende marsklandskab og på din vej ned kan nyde bysbarnet møbelarkitekten Hans J. Wehners mange smukke stole. Tredje valg er Kunstmuseet, der i elegante og overdådige rammer har skiftende udstillinger af nordiske kunstnere.

Besøg også Grænselandsmuseet, Zeppelin- og Garnisonsmuseet, Drøhses Hus (kniplinger) og Tønder Kristkirke

Grænse, Frøslev og hærvej

Fra vagttårnet kunne de tyske soldater holde øje med hele Frøslev lejrenTuren går videre østpå og ad lange og lige landeveje kører du langs grænsen mod den østlige del af Sønderjylland. Gør evt. et stop og se det tyske mindesmærke for faldne i 1. Verdenskrig i Sæd, besøg Grøngård Slotsruin eller tag et kig ind i Burkal Kirke på vejen.

Fremme ved Frøslev Plantage kører du ind til Frøslevlejren, der blev opført i 1944 under den tyske besættelse af Danmark som tysk interneringslejr. Besøg hovedvagttårnet og to barakker, der i dag er indrettet som museum. Her får du et godt indblik i livet for de mange tusinde danskere, der sad her som fanger af det tyske sikkerhedspoliti og hvor adskillige sørgeligt nok blev sendt videre mod en uvis skæbne i de tyske koncentrationslejre.

Efter et kig tilbage i historien går turen nu nord på mod Aabenraa. Men i og med at Frøslevlejren kun ligger et par kilometer fra grænsen ved Padborg, kan du jo evt. overveje en lille shopping tur syd for grænsen.

Parker bieln og tag en vandretur langs den gamle hærvejHvis ikke det frister, kører du blot til Fårhus og lidt øst på ad hovedvej 8, inden du drejer nordpå og følger den smukke Hærvej gennem Bommerlund Plantage og Gejlå. Gør gerne et holdt ved Bommerlundstenen, rejst til minde om Bommerlund Kro og ved Gejlå Bro fra 1818, hvor der gennem tiden har ligget adskillige andre broer.

Længere fremme drejer du til højre ad hovedvej 481 frem til Kliplev. Hold en lille pause og besøg Kliplev Kirke fra 15-1600 tallet, hvor Sct. Hjælper krucifikset ansås for særlig helligt og i gamle dage fik folk til at valfarte til kirken. Uden for finder du klokketårnet af træ, som stammer fra 1300 tallet og dermed er Danmarks ældste træbygning.

Fra Kliplev følger du nu en smuk rute op til Sønder Hostrup lige syd for Aabenraa. Her er Sønder Hostrup Kro er et godt bus på en overnatning i behagelige rammer, hvor de bl.a. kan byde på en detox gourmet menu med et minimum af kalorier uden at der er givet køb på den fine smag.
 

Aabenraa

Den skønne skibsmodel i Sct. Nicolai Kirke bevidner om kirkens tilhørsforhold til søfartenEn kort køretur og så kommer du til købstaden Aabenraa, hvor byvåbnet med de tre makreller bevidner byens oprindelse som fiskerleje. Siden hen i 17-1800 tallet udviklede byen sig så til en søfartsby, der bibragte byen velstand. Det ser du tydeligt, når du vandrer rundt i de små smalle gader i byens centrum og kan nyde de mange gamle flotte huse, der blev bygget i denne periode.

Med sig hjem bragte søfolkene tillige alskens særprægede ting og sager fra fjerne himmelstrøg, så snyd dig ikke for et besøg på Søfartsmuseet, hvor udstillingen viser nogle af disse. På din vandring rundt i byen konstaterer du at byen så at sige ligger på en skråning op mod Sct. Nicolai kirke, der er viet til de søfarendes helgen, hvad den finurligt flotte skibsmodel inde i kirken også tilkendegiver.

Aabenraas Kunstmuseum har hjemme i det tidligere fæstningsværk Brundtland SlotBesøg tillige det tidligere fæstningsværk Brundlund Slot og Slotsvandmøllen, der i dag er Aabenraas Kommunes Kunstmuseum og ligger i dejlige grønne omgivelser. Er du til mere kunst, bør du også kigge ind på Den Gamle Banegård, hvor du kan beskue skiftende kunstudstillinger og arrangementer. Andre seværdigheder du evt. kan gøre holdt ved, er Jacob Michelsens Gård, Tyske Skolemuseum Aabenraa, Den Gamle Smedie og Postmestergårdens have - Fru Beyers have.

Løjtland, Slivsø og Årøsund

Fra toppen af den 86 m høje Blåhøj er der en formidabel udsigt - her ind til AabenraaEfter købstaden Aabenraa går turen nord og vest på ud på halvøen Løjtland. Som kontrast til det flade og åbne marsklandskab i vest kører du nu gennem et utroligt kuperet landskab med spredte skovstrækninger. Ikke langt efter Aabenraa bør du lige gøre et holdt ved den 86 meter høje Blåhøj, hvorfra du efter turen derop præmieres med et storslået vue til Aabenraa og Aabenraa Fjord.

Videre ad snoede og bakkede veje i det pittoreske landskab kommer du igennem Løjt Skovby til Barsmark. Hold en pause og nyd din medbragte mad i ”Æ Bach hus”, der er et gammelt restaureret bagehus med borde og bænke eller gør en afstikker ned til Loddenhøj Strand, hvor du fra den gode strand får et smukt kig ud på den lille ø Barsø.

Noget helt specielt for Løjt Kirke er de fint bemalede balkonerTilbage til Barsmark og videre til Løjt Kirkeby, hvor du så afgjort bør kigge ind i Løjt Kirke, der stammer tilbage fra det 12-13. århundrede. Helt specielt er de udsøgt bemalede balkoner, der findes to af i kirken.

Ad en smal og næsten bjergagtig grusvej kører du nu fra Løjt Kirkeby mod Genner gennem en fager skov ned i bunden af dalen til Rundemølle ved Elsted Bæk. Dalen blev dannet af smeltevand i istiden og her ser du et af de bedste eksempler på istidslandskaber i Danmark. Stop og besøg de fint renoverede møllebygninger, der huser et egnshistorisk museum.
 

Gå en tur rundt om Sønderjyllands tredje største sø, SlivsøOppe igen fra dalen kommer du gennem Nørby til Genner, og derfra videre til Sønderballe og Diernæs. Fra vejen får du et fint kig til Sønderjyllands tredje største sø, Slivsø, der blev totalt afvandet i 1950’erne. I 2004 blev søen genetableret og i dag kan du gå en tur ad fine vandrestier langs strandbredder med gode bademuligheder.

Fra sølandskab går turen videre og i Sønder Vilstrup, drejer du øst på og kører via Kelstrup ned til Kelstrup Strand. Stop evt. og gå en tur langs stranden. I Hejsager drejer du atter øst på og kører til Halk. Tag et kig på den hvidkalkede Halk Kirke, inden du ad smalle grusveje snor dig videre til Hyrup og igen kommer på asfalteret hovedvej, der fører dig til Årøsund. Her finder du en hyggelig havneby, hvor du kan tage færgen over til den fine lille ø Årø eller blot nyde udsigten derover.

Næste og sidste destination er byen Haderslev, så nu fører turen dig østpå gennem Øsby og Starup, hvor Starup Kirke er en af Sønderjyllands ældste kirker fra slutningen af 1000-tallet og er udsmykket med mange fine kalkmalerier.

Haderslev

Tag en rundtur til bens og nyd de meget smukke gamle bindingsværkshuseVelankommet i Haderslev kører du ind til centrum og parkerer bilen. Byen er mere end 700 år gammel, men både i 16- og 1700 tallet brændte det meste af byen, så den meget velbevarede gamle bydel er bygget efter den sidste brand. Gå rundt i de hyggelige smalle og brostensbelagte gader og nyd de smukke gamle huse, ikke mindst de elegante rokokogavlhuse. Start evt. din tur fra den imponerende og pragtfulde gotiske domkirke, Vor Frue Kirke, der blev bygget i 1200 tallet og ligger på byens højeste punkt med en god udsigt ud over byen. I byen finder du også Slesvigske Vognsamling, med en imponerende samling af hestekøretøjer, der spænder fra trækvogne, arbejdsvogne, og brandsprøjter til herskabelige vogne. Besøg også Ehlers Lertøjssamling og Haderslev Bymuseum.

Selvom den gamle bydel er herlig i sig selv, vil en god afslutning på den samlede kør selv-tur være en god travetur rundt om Haderslev Dam vest for byen, som er en del af Haderslev Tunneldal. Her finder du et skønt naturområde med søer, Haderslev Dyrehave med dådyr og kronhjorte og Pamhule Skov med sine bakker og stejle skrænter.

Efter denne solide travetur venter en velfortjent køretur hjem ad.

Læs også Motors version af kør selv-turen i Sønderjylland

For flere oplevelser:

Andre ture i Danmark:

 

Kør selv-tur i Kongernes Nordsjælland
Kør selv-tur på Djursland - på toppen af næsetippen
Kør selv-tur på Sydfyn, Tåsinge og Langeland
Kør selv-tur i Øst- og Nordvestvendsyssel
Kør selv-tur på Stevns
Kør selv-tur på Lolland
Kør selv-tur på Bornholm
Kør selv-tur rundt om Limfjorden
Kør selv-tur i Vestsjælland
Kør selv-tur i Midt Østjylland

Se også:

www.fdm-travel.dk/danmark/miniferie/

www.visitribe.dk
romo.dk
www.visitaabenraa.dk
www.visithaderslev.dk
sydvestjylland.com

Kort over rundturen

Nedenfor på kortet kan du se ruten på rundturen.


Klik her eller på kortet hvis du vil se ruten i et større vindue

Kørerute i Sønderjylland
 

 

 

 

 

 

 

FDM rabatter du kan benytte på rundturen

 Sydjylland Dancenter sommerhuse og feriecentre
  Europcar billeje
  Hertz Biludlejning
  Statoil
  Thiele
  Sommerland Syd
 

Fakkelgaarden i Kollund ved Kruså

 

Monarch Restauranterne

Ribe Vadehavscentret
  Ribe VikingeCenter
  Museet Ribes Vikinger
Møgeltønder Small Danish Hotels - Schackenborg Slotskro
Tønder Small Danish Hotels - Hotel Tønderhus
 

Torvets Restaurant i Tønder

Padborg FN Museet i Frøslevlejren
  Hotel Des Nordens i Kruså
Aabenraa Small Danish Hotels - Christies Sdr. Hostrup Kro