Ring til SOS, når uheldet er ude i udlandet

Din kaskoforsikring vil i langt de fleste tilfælde dække de uheld, som sker for din bil i udlandet. Derfor bør du ringe til SOS International med det samme, hvis du i udlandet kommer ud for et uheld med din bil. På Det Røde Kort, som du skal medbringe ved kørsel i udlandet, når du er kaskoforsikret, kan du læse mere om, hvordan du er dækket, ligesom du kan finde nummeret til SOS' alarmcentral. Vær opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvis køretøjets tilladte totalvægt er over 3500 kg, eller hvis rejsens formål er godstransport. Din kaskoforsikring dækker følgende i udlandet:

Bugsering til værksted

Forsikringen dækker transport til et værksted, hvor bilen kan repareres. Har du behov for, at bilen flyttes til et værksted, der er specialiseret i den bil, du kører i, dækker forsikringen også denne transport, hvis din bil i første omgang er afleveret på et uautoriseret værksted.

Udlejningsbil

Hvis din bil ikke kan repareres inden for 3 arbejdstimer efter ankomst til et egnet værksted, så dækker kaskoforsikringen også lejebil for køretøjer, der vejer mellem 3001-3500 kg - dog kun en lejebil i mellemstørrelsen. Udgifter til udlejningskøretøj for køretøjer med tilladt totalvægt over 3.500 kg er altså ikke dækket.

Hjemtransport

Kan din bil ikke bringes i trafikmæssig forsvarlig forstand inden for rimelig tid i forhold til den fortsatte rejse, så kan du få den transporteret  hjem. Fortsætter du turen i udlejningsbil anses det for rimelig tid, hvis køretøjet kan repareres uden væsentlig forsinkelse af din planlagte hjemkomst.

Dækning uden kaskoforsikring

Hvis du ikke har kaskoforsikring på bilen, er det en god idé at være dækket i udlandet af anden vejhjælp, f.eks. FDM vejhjælp. SOS hjælper dog motorister, der kun har ansvarsforsikring, men så er hjælpen ikke gratis.

Læs mere om FDM vejhjælp her

Kontakt SOS International

SOS-International a/s
Nitivej 6
2000 Frederiksberg

Telefon : 70 10 50 55
Alarmcentral: +45 70 10 50 52 eller +45 70 10 50 50
Fax: 70 10 50 56

Læs mere om SOS International