Vejafgifter
I Italien er der afgift for kørsel på motorveje, og man betaler pr. strækning, man kører. På de fleste betalingsveje trækker man en billet ved en bomstation, inden man kører ind på motorvejen. Denne billet skal så ved udkørsel indføres i en automat, som udregner, hvor meget man skal betale for den kørte strækning. Ma kan betale med Euro og internationale kreditkort, eller man kan benytte et VIACARD.
VIACARD er et forudbetalt kreditkort til betaling af motorvejafgift. Ved motorvejsudkørsel vælger du en betalingsbom med det blå skilt CARTE, udleverer den billet, du har fået ved indkørsel og betaler med VIACARD. Er udkørsel ubemandet, skal du indføre billet og VIACARD i automaten.
Er der ikke dækning nok på dit VIACARD, kan du afregne restbeløb med et nyt VIACARD eller i kontant. VIACARD har ingen udløbsdato. Eventuelt overskydende beløb kan ikke refunderes.
VIACARD kan købes i FDM netbutik eller i Italien på motorvejenes betalingsanlæg, på tankstationer, i nogle banker, kiosker, posthuse og turistkontorer. Derudover på den italienske bilklub ACIs kontorer
Køb enten 25 og 50 Euro VIACARD i FDMs netbutik
Ekstra opmærksomhed ved betalingsveje
På enkelte strækninger skal man betale, før man kører ind på motorvejen. Her skal man være ekstra opmærksom, idet sprogvanskeligheder og dårlig skiltning kan resultere i betalingsproblemer ved indkørslen til betalingsvejene. Bommen kan godt gå op og give adgang til vejen, selv om vejafgiften ikke umiddelbart er betalt. Det er derfor vigtigt at læse alle informationer på standere og skilte grundigt og eventuelt bede om hjælp. Hvis man kører på betalingsvejene uden at have betalt vejafgift, kan man risikere at modtage en motorvejsafgift, når man er kommet retur til Danmark. Og for at kunne bevise, at man rent faktisk har betalt, er det vigtigt at kunne fremvise en kvittering. Så vær opmærksom på, at vejgafgiften rent faktisk er betalt, inden du kører ind på vejen, og gem altid kvitteringerne.
Som FDM medlem kan man altid søge råd og vejledning i forhold til en eventuel klagesag.
Tunneller
Til Frankrig
Se oversigten over afgifter for Mont Blanc og Frejus Tunnelen
Til Schweiz fra Italien
Her løber Grand Saint Bernhard-tunnelen fra Aosta (Etroubles) (I) til Bourg St. Pierre (CH) samt
Munt-La-Schera tunnellen, der er 3,5 km og fører fra Zernes i Schweiz op til Livigno i Italien. Munt-La-Schera har kun et spor og har derfor veksling mellem trafik den ene og den anden vej. Der må derfor påregnes en del ventetid.
Den maximale bredde / højde for køretøjer er 2,5 m / 3,6 m.
Tunnellen er normalt åben dagligt 24 timer i døgnet.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik













