Bøder

Politiet må opkræve bøder på stedet.

Mobiltelefon og GPS

Det er forbudt at bruge mobiltelefon under kørslen, med mindre det er en håndfri installation. Blot at holde mobiltelefonen i hånden, selvom den er slukket, kan udløse en bøde.

Indførsel og brug af radardetektorer er forbudt ligesom udstyr, der sladrer om fartkameraer, eller som forstyrrer politiets udstyr.

Promillegrænse

Promillegrænsen er 0,5. De første 5 år efter erhvervelse af kørekort, er den tilladte promille 0,2.

Lygteføring

Danskregistrerede 4-hjulede motorkøretøjer må køre med kørelyset tændt i dagtimerne.

Parkering

Det er forbudt at parkere ved gulmalede kantsten, inden for 12 meter fra et bustopsted og inden for 5 meter fra fodgængerfelt og hjørner. Hvis et køretøj er ulovligt parkeret, risikerer man det bliver "clamped" med en metalbøjle rundt om hjulet. Det kan blive dyrt at få fjernet igen.

Ved besøg i Amsterdam kan det anbefales at parkere uden for centrum og benytte de kollektive transportmidler ind til byen.
Park and Ride uden for Amsterdam 

Skiltning

Hvis ikke andet er skiltet, skal bilister holde tilbage for højretrafik.
Dette gælder også i rundkørsler.

Vigepligt

Som hovedregel skal man overhale sporvogne, der er i fart, højre om, hvor der er tilstrækkelig plads, og hvor det er sikkert at gøre det. Hvis der ikke er plads til at overhale højre om, kan man overhale venstre om, hvis det er sikkert at gøre det.
Sporvogne har forkørselsret i kryds med "jævnbyrdige" veje.

Højrevigepligt er udbredt, så vær opmærksom på (de små) sideveje, som både biler og cykler - som der er mange af i Holland - kommer ud fra.

Hastigheder

 

Vejkategori Hastighedsgrænse
Bymæssig bebyggelse

50 km/t

Landevej, personbil og autocamper < 5t

80 km/t

Landevej, personbil med campingvogn < 3,5t    

80 km/t

Motortrafikvej, personbil og autocamper < 5t

100 km/t

Motortrafikvej, personbil med campingvogn <3,5t

90 km/t

Motorvej, personbil og autocamper

120 km/t

Motorvej, personbil med campingvogn < 3,5t

90 km/t

Vejnettet i Holland er godt udbygget og i fin stand. Der findes mange motorveje, og trafikken er ofte tæt. Endvidere er der opsat mange hastighedskameraer over hele Holland.

På motorvejene angiver små skilte i vejkanten for hver 100 m den aktuelle hastighedsbegrænsning. Deres primære formål er at angive stedet langs motorvejen, et afstandstal og Li for venstre og Re for højre, og hvis de ikke har hastighedsinformation, er det den maksimale hastighed, der gælder.

Handicapskilt i EU

Parkeringskort for personer med handicap

Det gamle blå skilt med teksten "Invalidevogn" blev i 2001 erstattet med et Parkeringskort, der er udarbejdet efter fælles EU-retningslinjer og således har gyldighed i alle EU-lande. Der er foto og underskrift på kortets bagside.

Med Parkeringskortet i ruden, kan du altså parkere på handicap-pladserne overalt i Europa. Kortet er personligt og skal følge ejeren, men kan til gengæld anvendes i enhver bil.

Det gamle blå skilt blev derimod udstedt til én bestemt bil og det må stadig ikke anvendes i andre biler og hertil kan du kun anvende det i Danmark.

Du kan få byttet dit blå skilt til et parkeringskort hos Danske Handicaporganisationer.
Send en mail til service@handicap.dk og oplys navn, adresse og bevillingsskrivelsens journalnummer eller cpr-nummer.

Du får derefter tilsendt en formular, hvor der skal påsættes foto og underskrift.

Læs mere her om handicapparkering i EU-lande

Se specifikke regler for handicapparkering i udlandet

Trafikinformation

Trafik- og vejr information fra ANWB kan ses på nedenstående side - dog kun på hollandsk.

ANWB
Vejradvarsler for Europa

Ulykke

Ulykke: 112

Vejhjælp

Du kan tilkalde ANWBs "Wegenwacht" hele døgnet på de gule nødtelefoner.
Alternativt kan du ringe til tlf. 088-2692-888 eller +31 70 314 7714.

Er du kaskoforsikret, bør du altid ringe til SOS International på +45 70 10 50 50 for at høre, hvordan du skal forholde dig.

Læs mere om SOS International

Camping

Campering uden for offentlige campingpladser er forbudt, også på raste- og parkeringspladser. Nogle steder findes der specielle parkeringspladser til overnatning i autocampere. Andre steder er det lovligt at overnatte i en autocamper efter at have opnået en lokal tilladelse.

Maxhøjde for campingvogn / autocamper : 4 m
Maxbredde ---------------"----------      : 2,55 m
Maxlængde for anhænger / campingvogn   : 12 m
Maxlængde for det samlede vogntog         : 18 m