Afstande på kør-selv-ferien til Schleswig-Holstein, Hamburg, Kiel og Lübeck

Tønder - Schleswig - Heide - Hamburg - Ratzeburg -
Lübeck - Kiel - Puttgarden ca. 650 km.
Tønder - Schleswig - Heide - Hamburg - Ratzeburg -
Lübeck - Kiel - Schleswig - Frøslev ca. 650 km.

Turen er beregnet til ca. en uge

Turen begynder i Tønder, men man kan jo også starte fra Frøslev, Kruså, Gelting, Kiel. Turen kan også køres i omvendt rækkefølge med start i Puttgarden, Rostock eller Sassnitz.

Emil Nolde og Glücksburgerne

Glücksburg Slot, hvorfra den danske kongefamilie stammerMan kører over grænsen ved Rudbøl og besøger maleren Emil Noldes museum i Seebüll på vejen mod Flensburg - byen, der i århundreder var en vigtig, dansk by.

Fra Flensburg køres gennem Angeln-området med Glücksburg Slot, hvorfra den danske kongefamilie stammer. Man kan følge den kønne hovedlandevej, men bør af og til køre ud til kysten med de små landsbyer og badestrande. Kappeln er en malerisk, gammel by ved Slien (Schlei). Helt ude ved Sliens munding ligger den lille fiskerby Maasholm.

Videre fra Sligen til Gottorp Slot og Dannevirke

Se hvordan vikingernes boliger så ud i HedebyTuren går til landsdelens ældste købstad, Schleswig. Her kan man besøge Gottorp Slot. I omegnen af Schleswig bliver man ført langt tilbage, også i Danmarkshistorien. Lidt nord for byen er Isted, hvor Slaget ved Isted udkæmpedes i 1850. Sydvest for byen ved Rotenkrug (Røde kro) finder man rester af Dannewerk (Dannevirke) med Valdemarsmuren fra 1150 og Dannewerk Museum. I udkanten af byen mod syd ses resterne af den gamle vold omkring Hedeby (Haithabu) og Hedebymuseet, der er formet som syv vikingeskibe.

Markslandet og Firedrichstadt

Smukke gavlhuse pryder gaden i FriedrichstadtFra Schleswig kører man via Rendsburg til vestkysten og marsklandet. Tag eventuelt en afstikker nordpå til den lille, idylliske by Friedrichstadt med kanaler og gavlhuse. Og/eller en afstikker til Büsum, hvor der bl.a. er et akvarium med Nordsøens fisk, sælhundeopdræt samt et saltvandsbølgebad. Har man lyst til friskfangede rejer, kan de bl.a. købes direkte ved fiskekutterne. Derfra til Itzehoe, hvor bl.a. rådhuset er værd at besøge.

I Kellinghusen ligger et interessant keramik- og fajancemuseum. Fra Bad Bramsted kører man videre til millionbyen Hamburg, der med sine flotte forretningsgader, parker og mange spændende museer absolut er et stop og ophold værd.

Gamle lagerbygninger til opbevaring af salt inden det blev udskibet

Ratzeburg og Saltvejen og videre til Lübeck

Herfra videre til Ratzeburg, hvor man kører ind på "Die Alte Salzstrasse" - Den gamle saltvej - ad hvilken man førte salt fra Lüneburg til udskibning i Lübeck. Så til marcipanbyen Lübeck. En del af byen ligger på en ø i floden Trave. Her kan man endnu se de gavlvendte saltlagerbygninger (Salzspeicher). Endvidere bør man se Marienkirche, en smuk repræsentant for nordtysk murstensgotik, med verdens største mekaniske orgel. Er der børn med, vil en tur til forlystelsesparken Hansapark i Sierksdorf nord for Lübeck falde i god jord.

Se hvad du kan opleve i Hansapark www.hansapark.de

Turen går derefter til Kiel gennem Holsteinische Schweiz, et smukt skovklædt søområde. Fra Kiel kører man ud langs fjordens sydside til badestedet Laboe med det mærkeligt formede marinemindesmærke for de faldne søfolk fra begge verdenskrige. Der er en fantastisk udsigt fra toppen.

Hansapark - populær forlystelsespark for hele familienFra Kiel fortsættes tilbage til Puttgarden eller til Frøslev via Schleswig og Flensburg.

Vil du have mere viden om kør-selv-ferien til Schleswig-Holstein, Hamburg, Kiel og Lübeck kan du købe feriepakke 8082 i FDM netbutik.

Gå til FDM netbutik

Husk, at mange tyske byer har indført miljøzoner, der kræver en miljømærkat på bilen. Mærkaten kan købes hos FDM. Læs mere her:

Miljøzoner i Tyskland

Feriebolig i Tyskland med FDM travel:
Schleswig Holstein
Hamburg