Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

Kør uden om Kasselbakkerne

Sådan kommer du uden om Kasselbakkerne

Kasselbakkerne er en lang stigning, der strækker sig fra Friedland nær Göttingen til lige syd for Kassel. Det kan være et tung stræk at køre med en campingvogn på slæb, og derfor kan det være en god idé at finde en rute uden om bakkerne.

To alternative ruter

De fleste vogntog kan komme over kasselbakkerne på motorvej A7. Men hvis du er i tvivl - eller hvis du ikke har lyst til at prøve kræfter med de drilske bakker, så er der gode muligheder for at komme udenom.

Den korte omvej af hovedvej B27

Den ene mulighed er at forlade motorvej A7 lige syd for Göttingen ved motorvejssamlingen Drammedal, udkørsel 74. Kør dernæst et stykke ad A38 til motorvejsudkørsel 74 Friedland, som du drejer fra ved. Herefter følger du hovedvej B 27 via Bad Sooden-Allendorf, Sontra og Bebra til Bad Hersfeld. Ved Bad Hersfeld kører du ind på motorvej A4, som du følger nogle kilometer, inden du atter drejer ind på A7. Denne rute uden om Kasselbakkerne er kun få kilometer længere, end hvis du følger A7 hele vejen. Alternativt kan du følge B27 hele vejen til Fulda og køre på A7 der.

Den lange omvej ad andre motorveje

Hvis du gerne vil undgå Kasselbakkerne, men stadig gerne vil køre på motorvej hele vejen, så kan du vælge at køre fra motorvej A7 ved Hannover, ad A2 mod Braunschweig og Magdeburg. Ved Magdeburg drejer du sydpå ad A14 og følger denne vej til motorvejskrydset Schkeuditz, hvor du kommer ind på motorvej A9, som du følger videre sydpå mod München. Denne rute er mest velegnet, hvis du alligevel skal mod Østrig, den østlige del af Italien eller Schweiz. 

FDM anbefaler om ferie og camping 

Planlæg din rute med FDMs ruteplan

Find campingplads i Europa med ACSI Eurocamping

Se flere gode råd om camping og campingferie

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Rediger
 |  Skrevet af: Bendt Jørgensen
#4Jeg har en skuffet kone, hun sad sidst spændt og ventede på de berygtede Kassel bakker, og da hun blev træt af at vente på dem, spurgte hun mig hvornår de kom, jeg måtte så skuffe hende og meddele, at de var passeret for 20-30 km. siden.
Alt i alt, meget opreklamerede "bakker"
Rediger
 |  Skrevet af: Niels Nielsen
#3Kan kun anbefale B 27 ,vi kørte ofte denne vej med tungt læs i lastbil for 20 år siden . Har været der igen for nostalgiens skyld .Vejen er nu blevet meget bedre. Tag eventuel en overnatning i den meget smukke Bad Soden Allendorf
Rediger
 |  Skrevet af: Knud E Veng
#2Man får gåsehud, når man læser den slags vildledning. B27 bliver selvfølgelig længere, hvis man drejer fra i Bad Hersfeld , man bliver selvfølgelig på B27 til A7 ved Fulda. Så er vejen pludselig kortere. Men den aller værste, er dog at køre over München til Füssen. Sig mig en gang, kører i Københavnere også over Løgstør, for at komme til Hamburg.
Rediger
 |  Skrevet af: Henning Jespersen
#1Med campingvogn følger vi altid A7 sydpå til Friedland og kører ad B27 til Bad Hersfeld,
men i Bad Hersfeld bliver vi på B27 hele vejen ned til indkørsel 91 tilslutningen på A7. En god tur når tiden ikke er en parameter.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen