Afstande på kør-selv-ferien til Normandiet, Bretagne og Loiredalen

Fra Hamburg og retur ca. 3.200 km.
Fra Frøslev/Puttgarden til Hamburg og retur ca. 340 km.
Fra Rostock - Lübeck - Hamburg og retur ca. 420 km.

Turen er beregnet til 2-3 uger

 

Normandiet er kendt for æblebrændevinen, calvados


Gennem Nordfrankrigs mangeartede landskaber

Kør direkte ad motorvejen fra Hamburg via Hannover, Köln, Aachen, Mons til Lille. Det nordlige Frankrig er et tyndbefolket, landligt område. Normandiet har med sine massive, enkle stenbygninger, de enorme frugtplantager, bizarre klippeformationer og endeløse sandstrande et helt klart fortrin frem for industriregionen Nord/Pas-de-Calais. Tag en dyb indånding af den salte luft fra havet og nyd et glas af æblevinen Cidre eller prøv den normanniske ret Tripes, som tilberedes på indmad. Området er også kendt for sin Calvados brændevin.

Fra Arras køres ad landevejen via Amiens til Rouen, hvor vikingehøvdingen Rollo lod sig døbe, og hvor Jeanne d'Arc mere end 400 år efter blev brændt på bålet. Nu følges Seinen på nordsiden, og der køres over floden på den 1.400 m lange hængebro, Pont de Tancarville og videre til Honfleur, en malerisk gammel by.

Invasionskysten

Så langs invasionskysten, hvor museer, mindesmærker og kirkegårde vidner om begivenhederne omkring 2. Verdenskrig. Ved Arromanches-les-Bains gik englænderne i land 1944 efter at have anlagt en stor invasionshavn "Port Winston", der blev præfabrikeret i Sydengland og derefter sejlet over Kanalen. Størstedelen af de mange bølgebrydere og moler ligger stadig i vandet ud for Arromanches.

Længere fremme ad kysten ligger Omaha Beach, hvor amerikanerne gik i land på D-dagen den 6. juni 1944. Stedet fik dette navn til ære for de amerikanske landgangssoldater. Inde i landet ved Colleville-sur-Mer ligger den store kirkegård Cimetière St. Laurent med over 9.000 hvide 9000 hvide marmorkors står tilbage som et overvældende minde om de faldne under D dag i 1944 marmorkors, der er opstillet i lange rækker med front mod havet.

Elegante badebyer og Bayeux-tapetet

Men Normandiet byder også på dejlige sandstrande og elegante badebyer med og uden spillecasino, interessante gamle byer, f.eks. Bayeux med det berømte Bayeux-vægtæppe. Der er 58 broderede billedscener, som fortæller om optakten til og slaget ved Hastings i 1066.

Videre til Bretagne med klippekyster, sandstrande, vige og bugter, landbrugsland og kuperet terræn.

Klosteret og klippeøen Mont St. Michel er et særpræget syn ved ebbe

Mont St. Michel og videre langs kysten

Den særprægede klippeø Mont St. Michel med klosteret og de prægtige klosterbygninger. Den bør ikke besøges midt på dagen i turistsæsonen. En ca. 2 km lang dæmning forbinder klippeøen med fastlandet. Her i bugten kan der måles op til 15 m mellem flod og ebbe, og når flodbølgen kommer, går det hurtigt.

Der fortsættes via korsarernes, de engang statsautoriserede sørøveres, gamle fæstningsby St. Malo, derefter gennem de mange små bade- og turistbyer på nordkysten og de større og mere elegante byer på sydkysten.

4000 oprejste granitsøjler i lange rækker...hvorfor, er stadig en gådeOveralt i Bretagne vrimler det med kalvarier (calvaires), granitmonumenter udstyret med bibelske figurer, samt oldtidsminder i form af stendysser og bautasten. I området ved Carnac på sydkysten støder man på 4.000 oprejste granitklodser, der er opstillet i kilometerlange rækker. Det er stadig en gåde for forskerne hvilken betydning granitklodserne har.

Den smukke Loiredal og gamle slotte

Efter Bretagne går turen gennem Loiredalen med Frankrigs længste flod, Loire, der er så lavvandet, at industrien Et af de utallige smukke slotte der pryder Loire dalenikke kan bruge den som transportvej. Det behagelige klima året rundt gjorde allerede i 1300-tallet Loiredalen til det foretrukne sted for Frankrigs konger og adel. De byggede det ene pragtslot efter det andet. Fra Angers til Orléans (hvor man igen støder på "Jomfruen fra Orléans", Jeanne D'Arc) ligger omkring 50 slotte. En del af dem er beskrevet i udflugtskortet over Loiredalen. Hjemturen køres via Paris, Köln, Bremen til Hamburg.

Alternativ rute 1

Vil man undgå Paris, kan man fra Orléans køre via Fontainebleau og besøge slottet med Napoleonmuseet, så videre gennem champagnedistrikterne og smage på lidt champagne i Reims eller Èpernay, før man fortsætter til Saarbrücken og ad motorvejen hjem gennem Tyskland.

Alternativ rute 2

Badestranden ved Carteret er særdeles populærVed Isigny-sur-Mer kommer man ind på Cotentin halvøen, hvis landskab er en charmerende blanding af enge, skove, hede- og sumpområder og blomstrende haver. Langs kysten finder man klippelandskaber med stejle skrænter ned mod havet, og bugter med sand. Ste-Mère-Eglise er blevet verdensberømt på grund af den amerikanske faldskærmssoldat, der landede i kirketårnet og hang der i 4 timer under de værste kampe. Cherbourg er kendt for sin store flådehavn og Cap de la Hague for sine imponerende klipper. Valognes er værd at se på grund af sine bygninger og Carteret er populært blandt badegæster.

Vil du have mere viden om Normandiet, Bretagne og Loiredalen kan du købe
 Feriepakke 8041 i FDMs netbutik 
 

 FDMtravel har et stort udvalg af spændende ferieboliger i
Normandiet
Bretagne
Overnatningshoteller undervejs