Afstande

Fra Hamburg og retur ca. 2495 km.
Fra Frøslev/Puttgarden til Hamburg og retur ca. 340 km.

Turen er beregnet til 10-14 dage

Bern, Interlaken og Jungfraujoch

Gennem Tyskland går det ad motorveje via Hamburg, Hannover og Frankfurt til Basel, den næststørste by i Schweiz. Herfra køres videre til Berner Oberland og Bern, Schweiz' hovedstad, hvor det er værd at stoppe og se på "Altstadt", den gamle del af byen enten til fods eller pr. hestevogn.

Tag en svævebane og få et fantastisk view ud over Thuner SeeDe to søer Thuner See og Brienzer See, er gode udgangspunkter for udflugter og ture i Berner Alperne, både til fods eller med nogle af de talrige stolelifts, tovbaner, svævebaner og tandhjulsbaner.



En dyr, men dejlig tur, går til Europas højest beliggende jernbanestation, Jungfraujoch, hvor der bl.a. er mulighed for at skue ud over Europas længste gletscher, Aletsch.

Gennem togtunnel og Sankt Bernhard Tunnel til Aostadalen

Fra Kandersteg kommer man let gennem Berner Alperne med et autotog, der kører hver halve timeFor at komme let gennem Berneralperne tager man autotoget fra Kandersteg til Goppenstein. Toget går to gange i timen og varer ca. et kvarter.

Herfra fortsættes via området Valais til Martigny, hvor opstigningen til Store Sankt Bernhard Tunnel begynder. Tunnelen er 5,8 km lang og kan køres selv om man har campingvogn med. Passet har en stigning på 9 %.

Videre herfra gennem Aostadalen. Byen Aosta ligger i en dalsænkning, som en port til St. Bernhards pasveje.

Vil du kaste et blik på Matterhorn, kan man hvis man ikke har campingvogn på slæb køre fra Chatillon, øst for Aosta, op til Breuil/Cervinia i 2.006 m højde. Dette sted bevogtes mod nord af Matterhorns klippepyramide.

Nyd den hyggelige og harmoniske kurby Bellagio ved bredden af Como søen

De skønne norditalienske søer

Videre til Tessin og de Norditalienske Søer: Lago di Como, Lago di Lugano, Lago Maggiore og Lago d’Orta. Her vokser citroner, morbærtræer og magnolier og mimoserne blomstrer, ja selv palmer trives her. Villaerne ligger gemt ved søens bred, byerne emmer af århundredeskiftets nostalgi. Vil man opleve harmoni så tag til det gamle kursted Bellagio ved Comosøen. Værd at besøge er Villa Serbelloni med en udsigt, der kan tage vejret fra en.

Lago Maggiore kan også byde på sydlandsk pragt. Særdeles smukke er De Borromeiske Øer med subtropiske parker. De kan nås på få minutter med skib fra Stresa. Herfra går også en svævebane til Monte Mottarones top.

Søerne er velegnede til vandsport og sejlads. Man kan bade i dem, men der er eller bliver hurtigt for dybt for børn og ikke-svømmere. De må boltre sig i svømmebassiner, hvilket der findes en del af, blandt andet i forbindelse med hoteller, campingpladser og ferieboliger.

Rundt om Bodensøen

Smukt ligger byen Konstanz ud til Boden søenHerfra går turen via San Bernardino Tunnel til Bodensøen - tysklands største sø. Den tyske by Konstanz er den største og mest betydningsfulde by ved Bodensøen. Den ligger indeklemt mellem den schweiziske grænse og søbredden; charmerende, åben for strømninger udefra og med en vis international atmosfære. Herfra kan man tage færgen over Bodensøen til den fortryllende lille by Meersburg. Den nedre by ligger ved vandet, den krinkelkrogede øvre by med bindingsværkshuse på en bakke ovenfor. Over byen ruger - dystert og middelalderligt - det gamle slot Meersburg. Det lå her allerede i 600-tallet og er den ældste merovingiske kongeborg i Tyskland.

Er man til spændende museer er Friededrichshafen et besøg værd. Her ligger Zeppelinmuseet, hvis hovedattraktion er den 40 m lange, tro kopi af luftskibet Hindenburg.

Både Konstanz og Meersburg er udgangspunkt for udflugter rundt om - eller bådture på søen. Desuden bør man opleve Oberlingen med den middelalderlig bykerne. Unteruhldingen, hvor man har rekonstrueret en hel pælelandsby. Det vil sige hytter, der er bygget på pæle ude i vandet ved kysten. Her kan man studere, hvordan vores forfædre muligvis har levet for over 4.000 år siden. Arkæologiske fund kan ses i et lille museum.

Blomsterhave og grønstsagsdyrkning

På øen Reichenau i Boden søen høster man grøntsager op til fire gange om åretFra Konstanz er der kun nogle få kilometer til øen Mainau, hvor den svenske greve Lennart Bernadotte boede indtil sin død i 2004. Han skabte en vidt berømt blomsterhave med en million narcisser, hyacinter og tulipaner, 180 forskellige rododendronarter, 500 år gamle vilde roser og mere end 30.000 andre rosenarter.

Man kan også besøge øen Reichenau, den største af øerne i Bodensøen. 2/3 af øen er udlagt til grøntsagsdyrkning. I det milde klima kan man høste op til fire gange i året. I tørre perioder sørger i hundrevis af sprinklere for den fornødne væde. Op til 1.250 kubikmeter Bodensøvand i timen - en tankfuld i minuttet - bliver spyet ud, når alle anlæg kører for fuldt tryk.

Hjemad via Rheinfall

Drabeligt ser det ud med de enorme vandmasser i Rhin faldetMan fortsætter til Schaffhausen med det kendte Rheinfall - det største vandfald i Centraleuropa. Derfra går turen til Singen i Tyskland og så ad motorvej via Stuttgart og Würzburg tilbage til Hamburg.

Husk, at man skal have motorvejsmærkat i bilens forrude, når man kører i Schweiz og i Østrig. Det er også obligatorisk at have en sikkerhedsvest i bilen i Østrig. Alle ting kan købes i FDM netbutik.

Gå til FDM netbutik
 

Feriebolig i Schweiz med FDM travel:
Davos
Anzére