Afstande

Fra Hamburg og retur ca. 3.950 km
Fra Rostock og retur ca. 4.210 km
Fra Frøslev/Puttgarden til Hamburg og retur ca. 340 km

Costa Brava byder på mange fine badestrandeTuren er beregnet til 3 uger

På udturen kører man ad motorvej gennem Tyskland og Frankrig til Costa Brava/Costa Daurada.

Hjemturen er lagt an på langsom kørsel gennem Andorra og Frankrig. Vil man tilbringe så meget tid som muligt på Costa Brava, kan man køre samme vej hjem, som man kørte ud.

 

Den vilde kyst

Costa Brava, som på spansk betyder den vilde kyst, er spækket med små maleriske fiskerlejer, som har oplevet en vældig ekspansion på grund af turismen. Langs hele Costa Brava vil man finde alle typer overnatningsmuligheder i alle prislag, gode badestrande ofte med mulighed for vandsportsaktiviteter, smukke bugte med stejle klippeskrænter og smalle velholdte, asfalterede veje.

Den gyldne kyst

Costa Daurada, den gyldne kyst, begynder ved Malgrat nord for Barcelona og slutter syd for Tarragona ved Casa de Alcanar. Her findes utallige brede strande med finkornet, gyldent sand, men langt færre turister end ved Costa Brava.

Forlystelser

Port Aventura er Europas næststørste forlystelsespark

Både langs Costa brava og Costa Daurada er der et rigt udvalg af forlystelsesmuligheder. Har man lyst til et forlystelsesetablissement af de helt store, ligger "Port Aventura" nær Salou.
"Port Aventura" er Europas næststørste forlystelsespark og overgås i størrelse kun af Euro Disney ved Paris. Åbent fra påske - oktober. For de besøgende med vovemod tilbyder parken Europas største rutsjebane med ikke mindre end 8 loops! At gå rundt i forlystelsesparken er som i fantasien at tage på verdensrundrejse, da den er delt op i en polynesisk, en kinesisk, en mexicansk, en wild west samt en Middelhavsinspireret afdeling.

PortAventura

Barcelona

Mange steder i Barcelona møder man fascinerende eksempler på arkitekten Gaudis bygningsværkerBarcelona er hovedstaden i Catalonien med spændende seværdigheder - ikke mindst inden for arkitektur. Værker af bl.a. Gaudi­ og Picasso trækker som en magnet turister hertil fra hele verden. Vær opmærksom på, at man kan købe et "Barcelona Pass" - et kuponhæfte, der giver rabat til en lang række af byens seværdigheder, transport m.m.

Barcelona

Hjemturen er lagt en anden vej gennem Frankrig via Andorra, men har man campingvogn med, og er man ikke rutineret i at køre med campingvogn, kører man hjemturen via grænsen La Jonquera/Le Perthus ad motorvej til Perpignan og Narbonne.

Hjemturen kan føre dig gennem den lille bjergstat Andorra

Hjem over Pyrenæerne og gennem Frankrig

Uden campingvogn fortsættes turen op over Pyrenæerne til Andorra via La Seu d'Urgell. Efter besøget returnerer man til La Seu d'Urgell og fortsætter ad vej 260 via Bourg Madame, videre ad vej 20 nordpå.

Derefter går turen til universitetsbyen Toulouse, en af Frankrigs førende kunstbyer, herfra videre gennem Cahors, kendt som byen i nærheden af Dronning Margrethe og Prins Henriks vinslot, Caix, der ligger ca. 20 km vest for Cahors ved floden Lot.

Den er næsten levende - hulemaleriet af en ugle i Grotte de Lascaux

Grotter og huler

Har man tid, kan man her i området se grotter, huler og underjordiske floder bl.a. Gouffre de Padirac. I Grotte de Lascaux finder du hulemalerier, som er over 13.000 år gamle. I dag er grotten dog lukket for offentligheden for at sikre bevarelsen af de unikke 3-farvede gengivelser af forskellige dyr. Heldigvis er der i umiddelbar nærhed skabt en tro kopi af grotterne i Lascaux 2, hvor du frit kan studere fortidens mestre, hvis du rejser hertil. I Grottes du Rouffignac kan du stige ombord på et elektrisk tog og udforske et komplet grottesystem, der går langs en underjordisk flod. Her kan du studere hundredevis af dyrebilleder, bl.a. afbildninger af mammutter.
Køb billet på turistkontoret i Montignac, 2 km fra grotterne.

Turen går til Auvergnes hovedstad Clermont-Ferrand og så videre til Moulins og Beaune. Måske vil man på vejen til Moulins foretage en afstikker til Vichy, et verdenskendt kursted, der også er kendt som den by, hvor den franske regering havde sit sæde under 2. Verdenskrig.

Vin og Bourgogne

Brug et par dage i Bourgogne kendt for sit gode køkken og ikke mindst vinMan befinder sig nu i provinsen Bourgogne, berømt for sine herlige vine og sit fremragende køkken.

Det mest berømte vinområde Cote d'Or strækker sig fra Dijon til Chagny, syd for Beaune. Hvis det er det rigtige tidspunkt på året, hvor vinen er høstet og vinfestene i fuld gang, kan nogle dage her anbefales. Men uanset årstiden, er der rig lejlighed til at smage på god vin.

Ved Beaune kører man ud på motorvejen, som man følger gennem Frankrig og op gennem Tyskland.

Som alternativ rute kan man også køre via Nancy, Trier og Köln, og så videre over Osnabrück til Hamburg.

Nogle motorveje i Spanien er gebyrpligtige. Man betaler pr. kørt strækning.

Husk, at det er obligatorisk at have en sikkerhedsvest i bilen i Spanien. Den kan du købe i netbutikken.

Gå til FDM netbutik
 

Feriebolig i Spanien med FDM travel:
Barcelona
Costa Brava
Costa Daurada