Med mere end 60.000 solgte adgangstegn og et program proppet med utraditionelle begivenheder er der rift om kvadratmeterne ved Kulturnatten i København. Det gælder derfor om at forberede sig ved på forhånd at vælge mellem de over 500 tilbud og koordinere besøgene, så man undgår for meget kø og dermed spildtid.
På Kulturnattens hjemmeside kan man søge i de mange oplevelser efter egne kriterier og lægge sit personlige program for Kulturnatten, der byder inden- og udenfor fredag den 15. oktober mellem kl. 17 og kl. 2.
Specielt populære er de steder, der til daglig er lukket for offentligheden. F.eks. Børsen, Christiansborg, Det Danske Frimurerlaug, Det Kongelige Teaters Balletskole, DR Byen og Forsvarskommandoen. Blandt andre tilbud kan nævnes ølbrygning for begyndere på Det Farmaceutiske Fakultet, kørsel i veteranbusser fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og et møde med skuespillerne fra „Min søsters børn”. Man kan også besøge Christiania Veteranbilklub, komme på rundvisning i Den Kongelige Livgarde, møde Christian 4. og Tycho Brahe i Rundetaarn og være nøgen i natten med Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal.
Et kulturpas koster 85 kr. og kan købes på de fleste S-togs-stationer, biblioteker og kulturinstitutioner og giver fri adgang til alle arrangementer og transport med tog, bus og metro i hele HT-området. Å
rhus holder også kulturnat den 15. oktober og byder ligeledes på åbent hus, rundvisninger, koncerter og meget mere. Programmet var endnu ikke klar ved Motors deadline.
Læs mere om de to kulturnætter på www.kulturnatten.dk og www.kulturnataarhus.dk
awj




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik






