Cyklisterne kører nærmest ræs i myldretiden – op over fortovet, gennem fodgængerfeltet – og råber eller giver andre fingeren, hvis de ikke får plads. Som kåde kamikazepiloter drøner de dumdristigt mellem bilerne for at nå gennem krydset, hvor signalet allerede er godt lyserødt. Hver arbejdsdag er en kamp til stregen om at komme hurtigt frem i trafikken.


På med hjelmen og op på cyklen. Men av, hvor bilisterne kører råddent. Fuld fart frem uden at se sig tilbage efter cyklister i sidespejlene, når der skal svinges til højre. Opmærksomheden er ikke på trafikken, men på at holde mobilen mellem øret og skulderen, mens snakken går højlydt. Man skal virkelig være vågen, hvis man vil beholde fødderne på pedalerne og ikke blive banket sidelæns i asfalten.


Trafikkulturen kan godt trænge til et løft, uanset om man kører i bil eller på cykel. Eksemplerne er ikke grebet ud af luften. Bilister og cyklister bliver irriterede på hinanden, og du er ikke alene med frustrationen og fornemmelsen af junglelov i trafikken. Motor har derfor spurgt bilisterne og cyklisterne, hvilke af modpartens uvaner og lovovertrædelser der er de værste.


De andres fejl


Mere end halvdelen af bilisterne kommer op i det røde felt, når cyklister kører uden lys og ikke orienterer sig ordentligt, inden de drejer, og når de ikke rækker hånden ud eller gør stoptegn. Mange bilister, der skal dreje til højre i et kryds, er også trætte af cyklister, der forsøger at presse sig ind mellem bilen og kantstenen, og det bringer bestemt heller ikke jubel i kabinen, når de tohjulede kører over for rødt eller gennem fodgængerfeltet.


Bag cykelstyret skyldes over halvdelen af problemerne, at bilister ikke orienterer sig ordentligt og kører for tæt på, og at de taler i håndholdt mobiltelefon. Det skaber også harme, når vigepligten ikke bliver overholdt, og når bilisten åbner døren uden først at se, om der kommer en cyklist kørende.


Konflikterne ender i nogle tilfælde med skældsord og en strittende langfinger eller i mere kontant selvjustits med et knytnæveslag eller spark på bilen fra cyklistens side. Aggressioner fra de tohjulede er ikke fremmede for bilisterne, som man kan se på side 34. 


Vaner gør os sløve


Langt de fleste veksler mellem at være bilist og cyklist og er derfor klar over, hvor let det er at blive overset eller overse andre i trafikken. Alligevel sker der hver dag et massivt antal lovovertrædelser, hvor folk tager chancer. Især er cyklister slemme til at køre over for rødt lys, viser en razzia, som politiet foretog i sommer. Det bekræftes af Motors undersøgelse, hvor flere end halvdelen af cyklisterne indrømmer, at de har kørt over for rødt og dermed sat deres liv på spil ved at udfordre de tonstunge biler, mens de selv bevæger sig på 15 kilo bøjet jern. Forklaringen skal bl.a. findes i rutiner og dårlige vaner. 


– Vi kører som regel på samme veje til og fra arbejde og får en oplevelse af, at det er trygt, og at der ikke sker noget uforudset. Det gør, at vi er knap så opmærksomme og skaber større risiko for, at det går galt, hvis der sker noget uforudset. Vi kender det jo alle, når vi kommer til steder, vi ikke har været før. Så har vi ikke erfaringer at trække på og er mere opmærksomme. Det gælder både cyklister og bilister, forklarer Anette Jerup Jørgensen, forskningskonsulent i Dansk Cyklist Forbund. 


Hun har studeret folks opførsel og opfattelse af situationer i trafikken, og det er forskellige fortolkninger, der skaber problemerne.


– Danskerne har det sådan, at færdselsreglerne skal overholdes, men hvis vi ikke er til fare for nogen, så kan det være i orden f.eks. at køre lidt for stærkt. Problemet er blot, at vi opfatter situationerne vidt forskelligt, og det skaber konflikter. De fleste opfatter sig selv som gode i trafikken og føler, at de har kontrol over de gradbøjninger, de selv foretager. Men når andre gør noget forkert, ser vi det som en fare, siger Anette Jerup Jørgensen.


Kampagner virker ikke


Netop den med at skyde skylden på de andre er en udbredt fraskrivelse af sit eget ansvar. Sabrina Speiermann, der er trafikforsker på CBS, har netop lavet en afhandling om trafikanter og trafikkampagner.


– Trafikanterne betragter loven som vejledende, så de forhandler med sig selv om, hvornår det er sikkert at overtræde loven. Vi tænker ikke kollektivt, men mere individuelt. Uanset om vi er i bil eller på cykel, er det de andre, der bør tage hensyn. Vi forventer, at folk holder tilbage for os, men vi glemmer at holde tilbage for dem. Mange føler, at de har førsteret, i stedet for at tænke på gensidigt hensyn, siger Sabrina Speiermann.


Af samme grund preller mange kampagner om god trafikkultur af på trafikanterne.


– Vi ved jo godt, at vi skal være mere opmærksomme, men det nytter ikke at smide det samme budskab i hovedet på folk fem år i træk. Vi bliver meget mere påvirkede af andre trafikanter og vores netværk, så der skal ske en bevægelse i samfundet, som ikke nødvendigvis kan måles i antal plakater og reklamespot. Der skal sættes flere skibe i søen med debatter, græsrodsinitiativer, aktioner o.s.v., der kan skabe en holdningsændring i samfundet, ligesom med spirituskørsel, som i dag er blevet socialt uacceptabelt. 


En bedre trafikkultur skal altså komme fra den enkelte og spredes som ringe i vandet. De dårlige vaner skal parkeres derhjemme. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har gennemgået 30 ulykker mellem cyklister og bilister i kryds uden lyssignal. 


– Ulykkerne sker ofte ved højlys dag, når der er flest på vejene. Det gennemgående træk er, at de ofte er resultat af uheldige trafikvaner, som ikke har kunnet opfattes som risikabel adfærd. Mange af de cyklister, der kører hasarderet, kompenserer for risikoen ved at være mere opmærksomme, så ulykkerne sker i højere grad p.g.a. uopmærksomhed af forskellig art end p.g.a. hasarderet kørsel, forklarer Sven Krarup Nielsen, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.


Kommissionen anbefaler bl.a., at der skal tages initiativer, som får både bilister og cyklister til at give sig bedre tid, når de skal orientere sig i forbindelse med vigepligt.


– I en typisk ulykke har den ene trafikant sjusket med orienteringen i en situation med vigepligt, mens en anden trafikant for sent har opdaget, at modparten ikke ville holde tilbage. 


Det er netop det, bilister og cyklister har mest imod de andre. At de ikke orienterer sig ordentligt i forhold til medtrafikanterne. Lidt mere opmærksomhed vil redde menneskeliv. I de 30 uheld døde 13 af cyklisterne.


Tekst og foto: 
Anders Wendt Jensen