-
Opel har ikke behøvet lede langt efter inspiration til baghængslede døre. Det tyske mærke har adskillige eksempler på sit eget museum, bl.a. denne Opel Kadett fra 1938. Et problem var, at døren var spinkel, og låsen svarede til den type, man har i en stuedør. Der skulle ikke mange rystelser til, før døren kunne springe op under kørslen. Sikkerhedsseler fandtes ikke.
-
Den mægtige Opel Kapitän var i første, anden og tredje generation også udstyret med baghængslede bagdøre. Først fjerde generation, der kom 1954, fik de traditionelle døre. Kapitän stammer fra 1938 - her er det første generation, der blev fremstillet fra 1938 til 1940. Alle de tre første generationer var dog dybest set den samme bil.
-
Opels topmodel i førkrigsperioden hed Admiral, og gav som de øvrige Opel-modeller på sin tid bagsædepassagererne nem og elegant adgang gennem de baghængslede døre. Denne prægtige Admiral levede kun kort - 1937-1939 - og da en ny Admiral stillede til mønstring i 1964, var det som en traditionel, kantet luksussedan med konventionelle døre.
-
Den nok mest kendte bil med baghængslede døre er den klassiske London Taxi, her med modelbetegnelsen FX4. Bagdørenes konstruktion gør det nemt at stige ind og ud - også med en kuffert. Da højden samtidig er generøs, kan øvelsen også foretages med hat på. Bemærk at bagdøren åbner mere end 90 grader. Bagdørene findes i begge sider af bilen.
-
Klassiske biler som Rolls-Royce har i udpræget grad gjort brug af baghængslede døre, da ejeren oftest sidder på bagsædet. Men også Rolls-Royce gik bort fra konstruktionen og genindførte den først igen med den nuværende Phantom-model fra 2003. Trods døråbningen er indstigningen ikke helt så elegant, som man skulle tro. Der er nemlig ret langt om til bagsædet. Det er ikke meningen, at fordøren må stå åben samtidig, for den åbner i moderat vinkel og stjæler dermed plads fra bagsædepassagerens ind- og udstigning.
-
I moderne tid har Mazda genindført den baghængslede dør - endda på en sportsvogn. RX8 fra 2003 har to små, baghængslede bagdøre, for at adgangen til bagsædet skal være nogenlunde. Der er ingen B-stolpe (midterste dørstolpe), men i stedet er en forstærkning indbygget i bagdørens forkant. Systemet i Mazdaen fungerer fint, selv om fordøren altid skal åbnes først. Men i en sportsvogn ville alternativet være én stor dør i hver side, og forsædepassageren ville alligevel skulle stige ud.
-
Mini Clubman fra 2007 er blevet udstyret med en ekstra bagdør, men kun i højre side. Der er ingen B-stolpe i højre side, så fordøren skal åbnes, inden bagdøren også kan. Fordelen ved den ekstra lille dør er, at man slipper for en meget stor/lang fordør, der bliver besværlig at bruge, når pladsen er trang. Et kiks, der skyldes besparelse: Også de (især britiske), højrestyrede modeller har den ekstra passagerdør i højre side, altså ud mod gaden.
-
Allerede i 2005 lancerede Opel en Meriva med baghængslede døre. Men kun i ét eksemplar og håndbygget ud fra den daværende generation I. Den hemmelige model, der dog ikke var mere hemmelig, end at den kørte umaskeret i offentlig trafik, blev brugt af Opel-ansatte til at vurdere, om de baghængslede døre var en god idé i praksis. Og det viste sig at være tilfældet. I marts 2008 var tiden moden til at vise et realistisk koncept med den nye konstruktion.
-
I sommeren 2010 kommer der for første gang i moderne tid en almindelig bil med baghængslede bagdøre, den næste Opel Meriva. Ikke alene åbner bagdøren i en stor vinkel - 84 grader - det gør fordøren også. I en normal bil er vinklen 67-68 grader. For at de to døre ikke skal gnide mod hinanden, når de lukkes, er der lidt afstand adskilt med et sort pyntepanel.