-
Den vestlige bro, der fører Hillerødmotorvejens sydgående spor over Bagsværd Hovedgade og Farum-jernbanen, er ved at være revet ned. Betonbroen blev bygget 1965-67 og var i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at renovere den.
-
En hær af gravkøer er sat ind for at få fjernet den nedrevne betonbro hurtigst muligt. Imens trafikken afvikles nogenlunde på Hillerødmotorvejen foroven, er Bagsværd Hovedgade forneden helt lukket. Det er Skovbrynet Station også.
-
På byggepladsen er den gamle bro nu helt fjernet, og arbejdet med at opstille piller til den nye bro er godt i gang. Samtidig etableres der nye brofæster ved hver ende af den kommende bro. Arbejdet udføres af E. Pihl & Søn A.S. for Vejdirektoratet.
-
De færdige broelementer bliver fragtet til byggepladsen. I mindre stykker - 5,5 meter brede - er stålelementerne fremstillet i Estland og sejlet til Frederiksværk. Herfra blev de om natten kørt til en samleplads tæt ved byggepladsen, ved Kollekolle.
-
Det kræver det helt tunge entreprenørgrej - store lastbiler med blokvogne og tunge kraner - at flytte broelementerne det sidste stykke frem til byggepladsen. Elementerne vejer nu op til 250 ton og er 40 meter lange og 15 meter brede.
-
De gigantiske stålklodser fylder meget i trafikken og rager godt ud til siden. Vejskilte må pilles ned inden transporten det sidste stykke frem til byggepladsen. Også dette udføres primært om natten.
-
Om natten lukkes Hillerødmotorvejen helt, så de nye broelementer kan køres frem på den østlige bro, hvorfra de hejses på plads på deres piller. Her er de to første brodele anbragt. Af hensyn til trafikken er arbejdet henlagt til sommerperioden.
-
Nu er 8 ud af de 12 elementer til den vestlige bro anbragt. Broen har - både den gamle og den nye - plads til tre vognbaner plus nødspor til selve motorvejen og en vognbane til en parallel vej. Samlet bredde er ca. 15 meter.
-
18. juli er alle 12 byggeklodser sat på plads, og byggekranerne kan pakke sammen. Der er stadig revner mellem de enkelte elementer, der har forskellig størrelse. Om ca. tre uger skal bilerne atter kunne køre her.
-
Alle elementer til stålbroen (bagest) er nu på plads. I forgrunden ses østbroen, der blev renoveret for nogle år siden. Det blev dog så dyrt at sætte den dårlige betonbro i stand, at Vejdirektoratet valgte den hurtige løsning med en ny stålbro, da det blev vestbroens tur.
-
Den 220 m lange bro mangler her at svejses sammen til én sammenhængende bro. Stålbroer er sjældne i Danmark, da de er dyrere end betonbroer og skal vedligeholdes med maling. De store broer over vand, bl.a. Øresund og Storebæltsbroerne, har også brodæk af stål.
-
Den sidste uge af juli og den første af august er der travlhed med at slibe og svejse samt montere installationer som autoværn, kloak og strøm til lygtepæle. 9. august - første hverdag efter skoleferien - planlægges motorvejen af være genåbnet i normal bredde.
Den vestlige bro, der fører Hillerødmotorvejens sydgående spor over Bagsværd Hovedgade og Farum-jernbanen, er ved at være revet ned. Betonbroen blev bygget 1965-67 og var i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at renovere den.