Mens solen stadig står højt på himlen, begynder vi vores rundtur i Beograd ved byens nok mest dominerende vartegn: Hram Svetog Save, Skt. Sava-katedralen. Den 70 meter høje katedral, dedikeret til den serbisk-ortodokse kirkes grundlægger, er blandt verdens største og ser ud til at være forsøgt gemt mellem ligegyldige boligblokke. Men det enorme guldkors gør kirken til et praktisk pejlemærke. 


Håndværkerne har været i gang med at opføre bygningen siden 1935, og det udvendige er færdigt, men indenfor er arbejdet stadig i gang. Det er ret praktisk for besøgende, der ikke tilhører den serbisk-ortodokse kirke, for ingen tager anstød af, at man lusker lidt omkring og tager et par billeder i kirkerummet. 


Lige i nærheden ligger Crkva Svetog Marka, Skt. Markus-kirken – endnu en af byens ortodokse kirker. Denne er lidt mere autentisk og benyttes flittigt af de lokale, men interesserede bør ikke snyde sig selv for at gå indenfor og se den sarkofag, der rummer de jordiske rester af den serbiske regent Stefan Dušan. Han døde i 1355, så det er nok et spørgsmål om tro, om der er noget af ham tilbage, men den fine samling af serbiske ikoner fra 1700- og 1800-tallet i kirken er i høj grad virkelig. 


Mæt for en hund


Museet for den serbiske fysiker og opfinder Nikola Tesla ligger ikke langt fra Skt. Markus-kirken og har åbent til kl. 18, så det når vi lige inden lukketid. De lidt sene eftermiddagstimer er også det bedste tidspunkt på dagen at aflægge besøg på. Fra museet åbner kl. 10, er her proppet med skoleelever, der – ikke altid til deres udelte begejstring – skal på opdagelse i Teslas verden. 


Tesla var en af elektricitetens pionerer og opfandt bl.a. vekselstrømsmotoren og det, der siden blev til radioen. Museet indeholder en del af Teslas personlige effekter – herunder en forgyldt urne med hans aske – men det mest interessante er de mange elektriske apparater, der ligner noget taget ud af en fremtidsfilm fra 1930’erne. 


Al den sightseeing bringer sulten frem, og serberne spilder sjældent tiden med at sætte sig til rette for at spise. I stedet snupper de noget mad på farten, og det er der rig mulighed for. Bagere, kebab-barer og pizzeriaer langer på alle tider af døgnet fastfood over disken for nogle få kroner, men hvis man insisterer, kan man også finde en god, billig restaurant. Som fx den primært italienske Košava Trattoria. For under 100 kr. pr. snude kan man fint få 2-3 retter og et stort glas koldt serbisk fadøl.


Vinbarer og diskopramme


Efter aftensmaden vågner Beograd for alvor op, og vi fortsætter på vinbar. Podrum Wineart åbnede i efteråret 2009 som en af byens pæneste, bedste, mest moderne … og dyreste … vinbarer. Selvom Serbien selv producerer masser af udmærket vin, rummer det alenlange vinkort kun tre serbiske vine. Men klientellet af entusiastiske vinkendere, velklædte forretningsfolk og kærestepar på vej videre ud i nattelivet prøvesmager tørstigt de gode varer fra Italien, Frankrig og Sydamerika. 


Podrum – der betyder kælder – sælger også vin ud af huset, men som det meste af Beograd holder også denne beværtning åbent til sent, og stemningen retfærdiggør rigeligt at blive længe. Så takeaway-vinen er mest til dem, der skal have en souvenir med hjem.


Skulle man være mere feststemt, end vinbarens rammer kan bære, er der masser af muligheder. Det letteste er at gå de få skridt op til gågaden Ulica Knez Mihailova, hvor barerne ligger tæt. Det meste af året er der udendørsservering, og hvis drikkevarerne alene ikke giver varmen, sørger en skov af terrassevarmere for, at ingen gæster går hjem, bare fordi de fryser.


Skal der være endnu mere gang i festen, må man søge ned til den nye bydel på den anden side af Sava-floden – ned til de flydende diskoteker. Klubber som Exile, Sound og Amfora tiltrækker Beograds yngste, hippe og mest købestærke publikum, der kommer for at feste i selskab med hinanden og Europas hotteste dj’s, der ofte slår vejen forbi. Nogle af prammene har kun åbent om sommeren, så tjek med en lokalkendt, før taxichaufføren kører. Eller tag chancen. Der vil altid være mindst én festpram fortøjet ved flodbredden.


Zarens kager og døgnåbne parker


Om de smarte diskotekspramme bliver en langsigtet succes, vil fremtiden vise. Beograds restaurationsliv er særdeles omskifteligt, og kun de mest ivrige lokale kan holde styr på det virvar af klubber og diskoteker, barer og bodegaer, diskoteker og lounger, caféer og cafeterier, der kommer og går. 


En undtagelse er caféen Ruski Car – Ruslands Zar. Den har siden 1890 ligget på hjørnet af Obilicev Venac og Ulica Knez Mihailova lige ved Trg Republike – Republikpladsen. Den klassiske stemningsfulde café er et ideelt sted at få lidt ro, en kop kaffe – og måske en af de kunstfærdige og meget delikate kager, der er på køl i montren. Med en af Ruski Cars kager i maven er der energi til mange timer.


Nogle af dem kan man passende bruge på at traske op til den gamle Kalemegdan-fæstning, som ligger på et klippefremspring, der hvor floderne Sava og Donau mødes. Det var her, det hele begyndte for flere tusind år siden, da de første mennesker slog sig ned i det, der siden blev til Beograd.


Også det store parkanlæg er åbent hele døgnet, og et talstærkt vagtværn sørger for, at man altid er tryg her. De lejlighedsvise udendørs kunstudstillinger er et besøg værd, men hvis opholdet i Serbiens festlige hovedstad har været lidt for festligt, findes der ikke bedre medicin end at stå og besigtige flodernes vande, der roligt flyder sammen neden for fæstningen.


Af Ebbe Rasch