Det blå sygesikringsbevis

Det blå sygesikringsbevis bruges, når du skal på udlandsophold i forbindelse med ferie, studie eller arbejde

Det blå sygesikringsbevis (også kaldet EU-sygesikringsbevis) dækker ved udlandsophold i forbindelse med arbejde, studie eller ferie

Fra 1. august 2014 er du ikke længere dækket af det gule sundhedskort/sygesikringskort på rejser i EU og Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz. Du skal i stedet have det blå EU-sygesikringsbevis, som dækker, når du har midlertidige ophold (dvs. op til 1 år) i disse lande.
OBS! Det gule Sundhedskort dækker stadig ved rejse til Færøerne og Grønland

  • EU-sygesikringskortet dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. under et ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
  • Kortet dækker både akut sygdom/tilskadekomst og såkaldt 'behovsbestemt sygehjælp'. Her er det er lægen, der afgør, hvilken behandling der er nødvendig under opholdet, hvilket bl.a. afhænger af hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om
  • EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Dermed dækker EU-sygesikringen normalt ikke behandling på private hospitaler eller klinikker
  • EU-sygesikringskortet er et bevis på at du har ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for sikrede i det pågældende land.
For at få et overblik over hvordan du kan anvende det blå EU-sygesikringskort i de forskellige lande, kan du hente en App her

Derfor er det en god idé at tegne en rejseforsikring, der dels dækker hjemtransport, dels dækker udgifter til lægehjælp m.m.
Det gælder ikke mindst for lande udenfor EU og Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz, hvor det blå EU-sygesikringskort ikke dækker.

Se rejseforsikring hos FDM Forsikring

OBS! Hvis du skal arbejde i udlandet, skal du have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring, før du kan få det blå EU-sygesikringskort 

Det blå sygesikringskort fås gratis hos kommunen, hvor du siden 1. december 2012 har skullet bestille det digitalt. Husk, at hele familien skal have nye kort

Du kan bestille det her – log ind med NemId.

Det er en udbredt misforståelse, at SOS International, der administrerer den offenlige rejsesygeforsikring (det gule sundhedskort), også kan hjælpe ift. det blå EU-sygesikringsbevis. Dette er ikke tilfældet.

 Læs mere på borger.dk

Læs mere på fdm.dk om kør selv-ferie:

Rejsedokumenter til kør selv-ferien

Sektionen planlæg din kør selv-ferie

Lenze Middelberg
#1Der er mange usikkerheds momenter med det blå sygesikringskort Der er forskellige lande hvor der ikke er en offentlig sygesikring. I holland er der f-eks kun en "lovpligtig" privat sygeforsikring. Det bliver spændende at se hvordan kortet vil dække her

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater


FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
Back to top