Helikoptertur over New York
Er det første gang, du skal flyve i helikopter i New York, anbefaler FDM travel en tur langs med Hudson River, hvor du bl.a. flyver forbi Frihedsgudindens fakkel og får en utrolig flot fornemmelse af den enorme storby. Især hvis du dig får placeret på de forreste pladser.
I kan også vælge at blive overvældet af New Yorks myldrende liv af mennesker og trafik ved at hoppe ind i en helikopter i Central Park og flyve højt op over skyskraberne og betragte byen folde sig ud som et smukt tæppe under jeres fødder. Det bliver en af de flotteste halve timer i jeres liv.
Spring billetkøen over
I stedet for at spilde tiden med at stå i kø i timevis efter teaterbilletterne, så tag ud til TKTS Discounts Booths på det sydlige Manhattan. Billetbureauet åbner fire timer før de andre, og der er ikke ret mange, der kender det, så her kommer du til med det samme. Du kan endda være heldig at få helt op til 50 procent rabat på din billet.
Shopping med VIP-rabat
Den lave dollarkurs giver dig chancen for at shoppe igennem i alverdens lækre mærkevarer til rene spotpriser i New York. Tag fx til Woodbury Common, hvor 220 designerbutikker venter på at give dig VIP-rabat. Du skal blot tilmelde dig som VIP på Woodburys hjemmeside, inden du kan erobre indkøbsmekkaet til ekstra fordelagtige priser.
Smag verdens bedste is
Dit besøg i Brooklyn kan du planlægge helt, som du vil, men der er én ting, du bare skal have med! Ved Fulton Landing-molen, lige under Brooklyn Bridge, er der indrettet iskiosk i den gamle brandbådsstation, men ikke en hvilken som helst iskiosk. The Ice Cream Factory byder nemlig på verdens bedste flødeis. Peaches and Cream, Pecan Caramel, Vanilla Chocolate Chip, Strawberry and Chocolate – you name it. Prøv selv og find din egen favorit, når du rejser til New York ...




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












