Sider om Thurø
Børnevenligt med plads til aktiviteter
Thurø camping er en særdeles fin, børnevenlig familieplads. Den ligger kun et stenkast fra stranden, hvor du finder en badebro og rutschebane ud i vandet. Der er fine læforhold overalt, legeplads, stor hoppepude, petanque-bane og overdækket stor grillplads med borde og bænke.
Slotte, veteranbiler og H.C. Andersen
Pladsen er nabo til Europas sjoveste minigolfbane, Thurø Minigolf. Fra pladsen er der 15 km til Egeskov Slot, som bl.a. har veteranbilmuseum. Svendborg ligger tæt på med stejle stræder og krogede gader og her er også Naturama et besøg værd. Det er et spændende museum med udstillinger om alt indenfor naturhistorie i havet, på land og i luften.
Valdemar Slot på Tåsinge blev bygget omkring 1640 og hører med sine storslåede kunstsamlinger til de internationalt anerkendte turistattraktioner. Vil du besøge Odense med H. C. Andersens Hus og mange andre seværdigheder, kan det nemt nås på en dag.


















