Husk, at det er begrænset, hvor meget du selv kan undersøge. Derfor anbefaler FDM, at du også får campingvognen tjekket på et testcenter for campingvogne for at sikre, at vognen ikke lider af skjulte fejl eller mangler. Du kan f.eks. finde testcentre til campingvogne på www.dcu.dk
| Tjekliste, når du køber brugt campingvogn | |
|---|---|
| Gennemgang af campingvognen udvendigt | |
| Er vognen pænt vedligeholdt? Er der buler, ridser eller revner, som kan indikere misligholdelse? |
|
| Er vinduerne fri for ridser og revner? Udover at være skæmmende, kan ridser og revner medføre fugt i vognen. |
|
| Er blinklys og lygter intakte? Ødelagte glas skal udskiftes. |
|
| Virker lys, blinklys og forbindelsesstik? Virker det ikke ordentligt, skal fejlen udbedres. |
|
| Er dækkene slidte eller mørnede? Dæk på campingvogne mørnes ofte, før de slides, så vær på vagt over for mørnede dæk. Tjek også profildybde, som skal være mindst 1,6 mm. (Skal de skiftes tidligere?). Husk også at tjekke reservehjul. |
|
| Virker støttebenene? Manglende vedligeholdelse kan medføre, at støttebenene kører trægt. |
|
| Er gasslanger mørnede? Mørnede slanger skal skiftes. |
|
| Er dør, vinduer og evt. loftslem tætte? Hvis ikke, kan der trænge fugt ind i vognen. |
|
| Gennemgang af vognen indvendigt | |
| Er der tegn på fugt? Lugt er det første tegn på fugt, men kig også efter skjolder og tegn på svamp. Kig især i bunden af magasiner og under hynder. Fugt eller svamp kan gøre stor skade på vognen. |
|
| Virker skabe og låger? Skabe skal kunne låse, så tingene ikke falder ud underkørslen. |
|
| Kan sengene slås op og ned? Tjek, om der er det udstyr, der skal bruges. |
|
| Virker lys og lamper? | |
| Virker gasblus? | |
| Virker køleskab og evt. ovn? | |
| Virker vandhaner og evt. bruser? | |
| Virker toilettet? | |
| Virker varmeanlæg? | |
| Prøvekørsel | |
| Hvordan virker tilkoblingen? Tjek at tilkoblingen spænder ordentligt fast, når den sættes på trækkrogen. Mange vogne er udstyret med slingrestabilisator, og her bør man tjekke, at låsefunktionen virker og at friktionsbelægningerne er intakte. Ofte har tilkoblinger på ældre vogne ingen slingrestabilisator, og disse skal kontrolleres for slør, når de er koblet på bilen. |
|
| Er campingvognen stabil under kørsel? Kør en prøvetur med vognen. |
|
| Hvordan virker bremser og håndbremse? Under prøvekørsel bør du lave en bremseprøve ved at bremse kontant, men kontrolleret (ikke en katastrofeopbremsning). Campingvognen skal uden at hugge eller støde glide ind i en bremsning, som tydeligt vil kunne mærkes som en hjælp. |
|
| Formaliteter | |
| Tjek campingvognens servicebog, spørg til service og skader. Har vognen ikke gennemgået servicebesøg, kræv da en gennemgang af vognen og service med i handlen. | |
| Tjek om der er restgæld i vognen. På www.tinglysning.dk kan du med campingvognens stelnummer tjekke, om der er restgæld. Er der restgæld, skal du ikke købe vognen, før sælger kan dokumentere, at gælden er indfriet. Tinglyst restgæld følger nemlig køretøjet. |
|
| Få købsaftalen på skrift. Brug evt. FDMs slutseddel, som er beregnet til handel mellem private. |
|




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik













