Rumænien, saksere, kirkeborge og bemalede kirker

Sakserne

Hvad der sikkert er ukendt for mange, har Rumænien haft en ikke ubetydelig kulturel og politisk påvirkning fra Tyskland eller nærmere sagt sakserne. For det går helt tilbage til 1100 - 1200-tallet, hvor den ungarske kong Géza hentede saksere til Transsylvanien, for at de skulle beskytte området og resten af Centraleuropa mod ”horderne” fra øst og syd.

I de følgende århundreder etablerede sakserne sig i Transsylvanien, og herfra stammer nogle meget smukke middelalderbyer og ikke mindst de berømte kirkeborge, der alle har såvel et rumænsk som et tysk navn. Byer og borge ligger der endnu og vidner om århundredlange kulturer og traditioner, men mange af efterkommerne af sakserne er emigreret tilbage til Tyskland. Ikke desto mindre støder man stadig ind i den tyske påvirkning med navne på gader, og nogle af de større byer har eksempelvis egen tysk avis og skole.

De befæstede byer

Hvis man vil gå i saksernes fodspor, må man ikke snyde sig for at besøge de følgende byer:

Brasov (Kronstadt), der er Rumæniens næststørste by, ligger i 600 meters højde og er porten til Transsylvanien, når man kommer fra Bukarest. Byen stammer tilbage fra 1200-tallet og var en af saksernes vigtigste fæstningsbyer, som kontrollerede handelsvejen mellem det sydøstlige Balkan og Centraleuropa. Byen har gennem tiderne haft en stor tysk befolkning med egne skoler m.m.

Den gamle del af Brassov er en smuk gammel by, og på sin vandring bør man se resterne af den gamle bymur med tårne og den gamle byport, ”Katarinas port”, der stadig står, mens murene er væk. Besøg også den gamle tysk lutheranske kirke, Biseria Neagrã (Den sorte kirke), der udefra stadig er helt sort, efter at østrigerne forsøgte at brænde den af i 1689. Men indeni er den utrolig smuk og lys, med tæpper på væggene.

Sighisoara (Schässburg) er en moderne by, men går man gennem porten ind til den gamle bydel, oplever man en rigtig middelalderby, hvor der ikke skal megen fantasi til for at fornemme historiens vingesus. Byen er omgrænset af en 930 meter lang bymur med ni tårne rundt om og var oprindelig en romersk bosættelse, men sakserne omdannede den til en fæstning, der minder lidt om Rothenburg i Sydtyskland.

En gåtur rundt i byen fører bl.a. én til byens torv, Piata Cetâtii med smukke gamle borgerhuse. Her er et af dem lavet om til et meget stilfuldt indrettet hotel, hvor man evt. kan overnatte. Et andet sted kan man se huset, hvor tyrannen fyrst Vlad Tepes blev født, og på sin videre færd kommer man til den gamle port til det gamle befæstede Sighisoara. Porten har et højt klokketårn, hvor uret er smykket med forskellige håndskårne og malede træfigurer, der kommer frem, når klokken slår.

Oprindeligt boede her saksere, ungarer og vlakker (rumænere), med de sidstnævnte som embedsmænd, og de måtte endda ikke klæde sig, som de ville. I dag bor der stadig en blandingsbefolkning, hvor der tales rumænsk, ungarsk og en gammel afart af tysk efter de oprindelige saksere. 

Sibiu (Hermannstadt) blev grundlagt i 1191 af sakserne og var deres vigtigste by i regionen. Efter at den første fæstning blev ødelagt under et angreb i 1241 af Tatarerne, blev der bygget nye ringmure af mursten med 39 tårne, hvoraf dele kan ses den dag i dag.

På en rundtur i den meget smukke gamle by vil man møde adskillige vidnesbyrd om de forskellige kulturer, der har sat deres præg på byen gennem tiden. Hertil vil man bemærke, at rigtig mange af de historiske huse er meget fint restaurerede. Det gælder ikke mindst de smukke gamle borgerhuse med stuk, der ligger rundt om byens store torv, Piata Mare. Det skyldes bl.a., at Sibiu i 2007 var europæisk kulturhovedstad, hvilket medførte en lind strøm af penge til restaurering.

Så det kan så afgjort anbefales at besøge Sibiu, hvor en vandring gennem den gamle by giver en klar fornemmelse af, hvilket kulturelt, politisk og intellektuelt centrum byen har været gennem historien. Her har den saksiske påvirkning klart været den største, og byen har stadig egen tysksproget avis og bl.a. den bedste tyske skole i Rumænien. Men byen har også været kulturelt påvirket af ungarerer, habsburgere og rumænere.

Kirkeborge 

De større byer som Sibiu, Brasov og Sighisoara har oprindeligt haft deres udspring i borge, der var bygget rundt om en kirke som forsvar mod fjenderne, men udviklede sig siden til egentlige byer.

Enkelte steder kan man dog endnu se egentlige kirkeborge, der som regel ligger i små landsbyer som imponerende og endnu velbevarede fæstninger. Her ligger kirken i midten af fæstningen med et græsareal uden om, hvor husdyrene kunne græsse, og op mod den ofte meget høje mur ligger så de huse,
som den saksiske befolkning boede i.

Har man lyst til at se de formidable kirkeborge, er følgende meget flotte og velbevarede:

Prejmer (Tartlau) med en 12 meter høj mur med fem tårne rundt om byen og den gotiske kirke. Byen er fra 1200-tallet og var en af de stærkeste kirkeborge.

Harman (Honigberg) med smukke gamle huse op mod muren og en kirke fra 1500-tallet med et stort gammelt orgel. Både borgen og kirken er blevet nænsomt restaureret, og i dag bor der ca. 300 saksere i landsbyen ved siden af.

Biertan (Bierthälm) er en meget stor og velholdt kirkeborg, hvor muren rundt om har fem flotte tårne. Fra borgen kan man se over på nogle bjergskråninger med terrasser, hvor der tidligere er blevet dyrket vin, hvilket ikke længere er rentabelt. Selve landsbyen Biertan er en meget stille og lidt støvet landsby med grusveje mellem husene.

Homorod med lille kirkeborg og stille landsbystemning

Rupea (Repser Burg) er en borgruin højt over byen på et lille bjerg. Borganlægget har været meget stort med tre ringmure og blev bl.a. brugt af sakserne til at søge tilflugt i i 1300-tallet, da de blev forfulgt af den ungarske konge Karl Robert, og siden benyttet af sakserne til at forsvare sig mod angreb fra øst fra tatarer og tyrkere.

Bemalede klosterkirker

Hvis man på sin rundtur vil se noget særdeles farverigt, drabeligt og helt unikt, skal man tage en tur til Bukowina i Østkarpaterne for at se på klosterkirker. I dette område er kirkerne, der ligger inde i klostergården, malet med freskoer, dels indeni, men mere interessant også udenpå, hvor farverne stadig er fuldstændig klare og stærke selv efter 400-500 år.

Det er i sig selv en flot oplevelse, men endnu mere fascinerende er det at studere billederne.
Motiverne på klostrene viser forskellige bibelske fremstillinger, der skulle fungere som formidling af religiøse budskaber til den omkringboende befolkning, der hverken kunne læse eller skrive. Her er der ikke sparet på drabelige og skræmmende effekter, der kunne bruges til at holde folket på dydens smalle sti. Andre af billederne viser med al tydelighed, at tyrkerne var fjenden, og at de sammen med synderne stod til at komme i helvede.

Nogle af de flotteste bemalede kirker, man kan opleve, er:

Klosterkirken i Voronet har lagt navn til farven Voronetblå. der er baggrundsfarve for malerierne

Voronet, som blev opført på bare fire måneder i 1488 af Stefan den Store som opfyldelsen af et løfte til eremitten Daniil. Han havde forudsagt, at Stefan ville sejre over tyrkerne, som han da også fik sendt tilbage til den anden side af Donau. De smukke freskomalerier står med klare farver, bl.a. Voronet-blå, der har fået navn efter klosteret. Voronet kaldes også ”Østens Sixtinske Kapel”.

Sucevita er det største af Bukowinas klostre. Muren rundt om er 10 m. høj og 3 m. tyk og i hvert hjørne er der et højt tårn, så det samlede indtryk er et meget solidt og imponerende fæstningsværk. Kirken inde i borggården er inde og ude malet med flotte freskoer i klare blå, grønne og røde farver. De religiøse motiver er lig dem på de andre kirker, men her kan man tillige se ”Dydens stige”, hvor engle ledsager de frelste, mens synderne falder i helvede og bliver modtaget af grinende djævle. Klostret fungerer stadig som nonnekloster, og alle husene langs borgmuren er meget velholdte og bliver brugt som bolig, værksteder m.m. af de herboende nonner.

Moldovita har også en høj mur med fire tårne og er stadig nonnekloster. Inde i borggården ligger kirken fra 1500-tallet og er udvendigt som indvendigt malet med freskoer i blå og gule farver. Motiverne er de samme bibelske som på de øvrige kirker, men indvendigt er der drabelige afbildninger af helgener og martyrer, der bliver halshugget, så blodet sprøjter. Jesu’ korsfæstelse kan også beskues på en meget smuk fresko, der kan sammenlignes med de russiske ikonmaleres kunst fra det 15. århundrede.