Rumænien, lystig kirkegård, Maramures og Ceauscescus Palads i Bukarest

Den lystige kirkegård

Byen Sapanta ville nok ikke være særlig kendt, hvis ikke det var, fordi den var kendt for et kuriosum, nemlig den lystige kirkegård. Her er alle gravsten lavet af træ og malet i en stærk blå farve samt med et personligt billede, der fortæller noget om den afdødes liv. Nedenfor er der så yderligere en skriftlig levnedsbeskrivelse.

Mange af gravstenene har pudsige motiver, der fortæller om ulykkelig kærlighed, ulykker og sågar om en, der havde været tyv, og om en, der havde været alkoholiker.
De fleste gravsten er malet af den lokale maler, Ion Patras, der selv ligger der, så de nyere gravsten er malet af en anden, der viderefører traditionen.

Øde naturområder

Selvom man vil opleve at køre rundt i mange smukke naturområder i Rumænien, er Maramures, der grænser op til Ukraine, noget helt for sig selv. For det er ikke mange steder i Europa, man i dag kan opleve at køre igennem så stort og øde et landskab, der ligger dér med vidtstrakte skove, høje bjerge og dybe dale. Er man ”heldig”, kan man endda møde den brune bjørn, der lever vildt der.

Da området er så øde, har befolkningen også i vid udstrækning fået lov til at passe sig selv, så kommer man igennem en af de små landsbyer, vil man se en meget lokal kultur og folklore og i øvrigt blive mødt med stor gæstfrihed. En sjov ting er deres gårde, der er omgærdet af plankeværker og en port, der har nogle fine træudskæringer, som fortæller noget om familiens historie.

Ceaucescus Parlament Palads i Bukarest

Selvom artiklen her mest skal ses som inspiration til en rundtur med bil i Rumænien, vil man med al sandsynlighed ankomme med fly til hovedstaden Bukarest og så starte sin tur herfra. Men ved rejsens slutning skal man ikke snyde sig selv for at besøge Parlamentspaladset, der blev bygget af den tidligere diktator Ceaucescu.

Paladset er verdens næststørste i grundplan efter Pentagon, og udefra ligner det en kæmpe lagkage. Paladset er på 64.800 m2, har 3000 værelser, 64 modtagelsessale og har skønsmæssigt kostet ca. 3,5 mia. dollars.

Når man er der, bør man tage med på en guidet tur. Her kommer man gennem nogle af de gigantiske sale, hvor alt indvendigt er det fineste håndværk af rumænske råmaterialer og lavet af rumænske håndværkere, hvor mange var tvangsudskrevet gennem deres militærpligt. Oplevelsen er overvældende, for rummene og inventaret er fuldstændigt overdimensionerede. Eksempelvis blev tæpperne vævet inde i rummene, da de var for store og tunge til at blive transporteret. Også lysekronerne i salene er enorme, den største af ren krystalglas vejer 5 ton, og efter sigende var der ansat 130 rengøringskoner alene til at rengøre disse lamper.

En god illustration af Ceaucescu og hans kone Elenas selvopfattelse er den gigantiske modtagelsessal, som de fik bygget, med to kæmpe svungne marmortrapper, en i hver side af salen. Meningen var så, at Ceaucescu og Elena skulle komme skridende ned ad hver deres trappe og modtage gæsten i salen nedenfor trapperne, så vedkommende ikke kunne andet end føle sig lille og ydmyg.

Selvom man kommer gennem den ene store sal efter den anden, ser man ikke mere end ca. 7% af slottet, da det meste i dag bliver brugt som regeringsbygning og dermed er spærret af for offentligt besøg.

Lad dette besøg være en lidt bizar afslutning og modsætning til alle de fantastisk smukke oplevelser man kan få på en rundtur i et land, der på mange måder kan betegnes som kontrasternes land, og som bestemt er et besøg værd.