Camping Key Europe forsikring
| Erstatningsgrænser | (beløb i Euro) | ||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Læge og tandlæge, inkl. rejseudgifter | Nødvendige og rimelige udgifter | ||||||||||||||
| Hjemrejse | Nødvendige og rimelige udgifter | ||||||||||||||
| Invaliditet grundet sygdom |
|
||||||||||||||
| Rehabilitering og tekniske hjælpemidler | Maks. €7.500 | ||||||||||||||
| Ansvarsforsikring (sekundær forsikring) | Maks. €1.800.000 | ||||||||||||||
| Advokatomkostninger | Maks. €7.500 | ||||||||||||||
| Ikke-benyttet del af betaling for camping | Maks. €2.500 |
Ulykken skal have fundet sted inden for campingpladsens område eller under en aktivitet, der overvåges af en leder og er arrangeret af campingpladsen. Skadesanmeldelse skal altid foretages over for lejrchefen. Erstatning for udgifter sker ud fra det beløb, som ville være udbetalt, såfremt den tilskadekomne var registreret under det sociale sikringssystem i et europæisk land. Erstatning ydes kun for udgifter, der opstår inden for Europa, Tyrkiet og Marokko.
A. Hvem er dækket af forsikringen?
Forsikringen er tegnet af “Camping Key Allians HB” og gælder for indehavere af et Camping Key Europe Card. Forsikringspolicen dækker også familiemedlemmer, som ledsager kortindehaveren, eller børnebørn, som ledsager deres bedsteforældre, forudsat at bedsteforældrene er kortindehavere. Forsikringspolicen dækker også børn under 18, som ledsager og opholder sig hos indehaveren af et gyldigt Camping Key Europe Card. Forsikringsdækning ydes kun, såfremt De accepterer, at Deres personlige data behandles af SOLID Försäkringar (SOLID) eller af en repræsentant, som SOLID har udpeget. Dette skal sikre, at forsikringsvilkårene og -betingelserne overholdes, og at eventuelle skadesanmeldelser kan administreres og behandles, hvis sådanne skulle opstå.
B. Hvornår træder dækningen under Camping Key Europe Insurance i kraft?
Forsikringsdækningen gælder under ferie på campingpladsens område, samt på autocamperområder, og områder for udlejningshytter og hoteller i Europa, Tyrkiet og Marokko. Forsikringen træder i kraft, når kortindehaveren checker ind og betaler lejen. Dækningen fortsætter derefter under resten af opholdet.
C. Hvad og hvor dækker forsikringen?
Forsikringen dækker ulykker, som sker inden for campingpladsens område, eller områder for udlejningshytter, autocampere og hoteller samt under aktiviteter, der overvåges af en leder og er arrangeret af campingpladsen, autocamperpladsen eller hotellet.
Definitioner
“Tur” betyder en tur med mindst en overnatning væk fra hjemmet.
“Campingpladsens område” betyder en campingplads, som ledes professionelt, og hvor kortindehaveren har betalt leje for at opholde sig. “Området” inkluderer arealer, som ledes af campingpladsen.
“Autocamperplads” betyder et område til autocampere, som ledes professionelt, og hvor kortindehaveren har betalt leje for at opholde sig. “Området” omfatter også arealer, som ledes af autocamperpladsen.
“Udlejningshytternes område” betyder et hus, som kortindehaveren har lejet og betaler leje for at opholde sig. “Området” omfatter også arealer, som ledes af husets ejer.
“Hotellets område” betyder et hotel, som ledes professionelt og hvor kortindehaveren har betalt leje for at opholde sig. “Området” omfatter også arealer, som ledes af hotellet.
- I det følgende, omfatter “campingplads” således også autocamperplads, udlejningshyttens område og hotellets område.
“Ulykke” forstås som en fysisk skade, som man pådrager sig ufrivilligt som et resultat af en pludselig, uforudset begivenhed.
“Familiemedlemmer” forstås som forældre med børn under 18, der officielt er registeret som boende på samme hovedadresse.
“Forsikringstager” forstås som en person, der er indehaver af et gyldigt Camping Key Europe-kort.
“Medforsikrede” forstås som en person, der er dækket af samme forsikringspolice som forsikringstager, og som ledsager sidstnævnte på en tur.
“Nær slægtning” forstås som ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, forældre og svigerforældre, bedsteforældre, en anden person man bor sammen med, og som svarer til en ægtefælle, samt en person, som har forældreretten over et medlem af ens familie.
Regler, betingelser om rimelige sikkerhedsforanstaltninger samt undtagelser vedrørende alle afsnit
“Ulykke” forstås som en fysisk skade, man pådrager sig ufrivilligt som resultat af en pludselig, uforudset, udefrakommende begivenhed.
Gældende for alle afsnit er antagelsen, at der ikke betales erstatning, hvis De med rimelighed kunne forvente, at der ville opstå et givent tab, eller at sociale sikringsudgifter ville opstå. Desuden skal De, såfremt ulykken kan ende med at koste over 500 €, altid kontakte SOLID, som vil give Dem vejledning og instrukser med hensyn til, hvad De skal foretage Dem. Gør De ikke dette, kan De risikere, at erstatningsbeløbet nedsættes.
De skal kunne fremlægge understøttende beviser i form af lægeerklæring for begivenheder, der er omhandlet af Deres skadesanmeldelse. Erklæringen skal indeholde nærmere oplysninger om diagnosen, årsagen, eventuelle relevante data, og hvor længe Deres tur er blevet afbrudt samt eventuelle yderligere, relevante oplysninger. Desuden skal De kunne fremlægge understøttende beviser i form af kvitteringer, fakturaer eller lignende for de udgifter, De søger erstatning for.
Forsikringen dækker ikke udgifter, som omfattes af den svenske rejsegarantilov eller lignende lov i kortindehaverens hjemland.
Erstatningen for udgifter til telefonopringninger til eller fra parterne bortset fra SOLID er maksimalt 10 € pr. skadesbegivenhed.
Desuden udbetales erstatningen kun på betingelse af, at De ikke er berettiget til erstatning i henhold til lovgivningen eller en særlig lovregel eller på grundlag af anden forsikring, garantier, bildækningspolicer eller andre aftaler.
D. Ulykkesforsikring
Forsikringen dækker ulykker, som kræver professionel lægebehandling, og som sker inden for campingpladsens område eller under en aktivitet, der overvåges af en leder og er arrangeret af campingpladsen. Erstatning udbetales på betingelse af, at der er tilkaldt en læge, og at der er udstedt en lægeerklæring af den læge, som udfører behandlingen. Desuden kræves en erklæring fra en repræsentant fra campingpladsen om, at skaden er sket inden for campingpladsens område eller under en aktivitet, der er dækket af forsikringen.
D.1 Sundhedspleje og behandlingsomkostninger
Hvis De under Deres tur kommer ud for en ulykke, som sker inden for campingpladsens område, eller under en aktivitet, der overvåges af en leder og er arrangeret af campingpladsen, kan De modtage erstatning for nødvendig og rimelig sundhedspleje samt behandlingsomkostninger, der opstår under turen.
Hvis De som et resultat af ulykken også har sundhedsudgifter efter hjemkomsten, kan De, hvis De er registreret i det sociale sikringssystem i et europæisk land og er bosiddende i et europæisk land, også modtage erstatning herfor; dog begrænses denne erstatning til maksimalt tre år fra ulykkens indtræden. Betaling af erstatningen sker kun, hvis sundhedsplejen efter hjemkomsten skal ydes på hjemstedet i et europæisk land og dækkes af det sociale sikringssystem i det pågældende europæiske land.
Følgende omkostninger dækkes:
- Hospitalsbehandling og behandlingsudgifter, som ordineres af en læge
- Kiropraktorbehandling, forudsat at denne ordineres af en læge
- Udgifter til tandlægebehandling som et resultat af ulykken. Behandlingen og et omkostningsoverslag skal godkendes af SOLID, før behandlingen påbegyndes. Bemærk venligst, at bide- og tyggeskader ikke anses som ulykker
- Nødvendige og rimelige udgifter til lokal transport i forbindelse med sundhedspleje og behandling.
D.2 Ikke-planlagt hjemrejse
Hvis en læge på opholdsstedet kræver, at forsikringstageren vender hjem på en anden dato end planlagt, kan De få erstatning for de ekstraomkostninger, der påløber, enten til at rejse hjem tidligt eller til at få forlænget varigheden af Deres ophold. I begge tilfælde skal behovet for hjemrejse eller forlængelse af opholdet samt rejsemåden godkendes forud af SOLID. Der ydes ikke erstatning til at rejse tilbage til det sted, hvor turen blev afbrudt.
Hvis turen således afbrydes før tiden i henhold til ovenstående betingelser, ydes erstatning op til et beløb på 2.500 € for den del af lejen på campingpladsen, som resterer indtil hjemrejsen.
Der ydes ligeledes erstatning til medforsikrede eller en nær slægtning som ledsager på samme måde som anført ovenfor.
D.3 Ekstraudgifter til beskadigede ejendele
Hvis De har fået betydelige skader på Deres tøj, briller eller andre personlige ejendele grundet en personskade ved en dækket ulykke, hvor De har modtaget nødbehandling af en læge under turen, kan der ydes erstatning for omkostningerne til køb af nyt. Hvis de skadede ejendele kan repareres, ydes erstatning for udgifterne til reparation, idet denne dog ikke kan overstige værdien af den pågældende ejendel.
Der ydes erstatning på op til 2.000 € pr. person pr. skadesbegivenhed for ejendele, der beskadiges så kraftigt, at de ikke kan repareres. For en familie er den samlede erstatning begrænset til maksimalt 5.000 €.
Ikke-omfattede ejendele
Forsikringen dækker ikke:
- Dyr
- Motorkøretøjer, campingvogne eller andre påhængsvogne inklusive udstyr
- Både eller lignende “flydende transportmidler” (med undtagelse af windsurfing-bræt)
- Fly eller andre “luftbårne enheder”
- Tilbehør til ikke-omfattede ejendele
Vurdering
Vurderingen af beskadigede eller mistede ejendele skal tage højde for almindeligt slid og ælde. Det betyder, at erstatning ydes til handelsværdien af en tilsvarende ejendel af samme alder og i samme tilstand. Hvis prisen af en eller anden årsag ikke kan udregnes ud fra prisen på en ny lignende ejendel, sker der nedskrivning for almindeligt slid og ælde med 20 % pr. år beregnet ud fra året efter erhvervelsen af den pågældende ejendel. Dette betyder i alt væsentligt, at hvis genstanden er over et år gammel, er nedskrivningen 20 % af købsprisen for en ny genstand. Hvis genstanden er over to år, er nedskrivningen 40 %, osv. Nedskrivningen kan dog aldrig overstige 60 %.
En genstand, som helt eller delvist består af ædelmetal, ægte perler og ædelstene, antikviteter og kunstværker, ægte orientalske tæpper, pelsfrakker og pelse, vurderes separat i samarbejde med en ekspert inden for det pågældende område.
I vurderingen indgår aldrig:
- Sentimental værdi, tabt arbejdsfortjeneste eller værdi af eget arbejde i forbindelse med en ejendel
D.4 Aflæggelse af besøg hos et barn på et hospital
Hvis et barn under 18 skades i en dækket ulykke og er nødt til at blive indlagt på et hospital på et sted væk fra det hjemlige område, dækker forsikringen rimelige rejseudgifter for et familiemedlem ved brug af det billigste transportmiddel plus rimelige overnatningsomkostninger i forbindelse med aflæggelse af besøg hos det skadede barn.
Erstatningsbeløbet for hver personskade ved en ulykke er begrænset til maksimalt € 200 pr. måned i maksimalt seks (6) måneder.
Generelle undtagelser og begrænsninger for D.1 – D.4
Der ydes ikke erstatning for en ulykke, De kommer ud for ved at deltage i farlige aktiviteter, så som:
- En forud annonceret sportskonkurrence eller træning specifikt arrangeret til en sådan begivenhed
- Hang-gliding, bungee jumping, skydiving, flyvning med varmluftsballon eller gliding
- Bjergklatring eller andre aktiviteter, som kan kaldes en ekspedition
- White-water rafting
- Alpint skiløb uden for pisterne
- Svømning med snorkel
Ligeledes er følgende ikke dækket:
- Udgifter ved en ulykke, som er sket grundet fysisk arbejde udført som del af et erhverv eller en profession
- Udgifter til en ulykke, der skyldes, at De bevidst har udsat Dem selv for en åbenbar risiko for at komme til skade
- Sundhedspleje, behandling, rejse eller andre udgifter, som skyldes et forudgående behov for sundhedspleje på det tidspunkt, hvor turen blev påbegyndt, eller hvor et sådant behov med rimelighed måtte forventes at ville opstå under turen
- Udgifter til ophold på et spa-sted eller et sanatorium eller privat sundhedspleje
- Udgifter ved en ulykke, som forårsages af en alvorlig psykiatrisk sygdom, under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler, bedøvelsesmidler eller narkotika
- Udgifter, der opstår ved rutinemæssige helbreds- og tandundersøgelser
- Udgifter ved selvmord, selvmordsforsøg, en strafbar handling eller deltagelse i et slagsmål, som ikke kan fortolkes som selvforsvar
- Udgifter, som kan erstattes gennem andre kilder ifølge lovgivningen, andre lovregler, konventioner, EU-aftaler, forsikringspolicer eller hæftelser for skadeserstatning
E.1 Erstatning ved død
Erstatning ved død betales, hvis en ulykke, som sker inden for campingpladsens område eller under en aktivitet, der overvåges af en leder og er arrangeret af campingpladsen, medfører dødsfald inden for tre (3) år. Erstatningsbeløbet er € 2.500. Medmindre SOLID har fået anden besked, vil modtagerne (i nævnte rækkefølge) være ægtefælle, børn med lige andele, forældre med lige andele. Hvis afdøde er et barn, vil erstatningsmodtagerne være forældrene i lige andele.
E.2 Erstatning ved invaliditet
Der kan udbetales invaliditetserstatning, såfremt der er sket en ulykke inden for campingpladsens område eller under en aktivitet, der overvåges af en leder og er arrangeret af campingpladsen, og denne medfører varigt mén inden for tre (3) år, og der er gået mindst tolv (12) måneder siden ulykken.
For at erstatningen skal kunne udbetales, skal méngraden være mindst 20 %. Ydelsen består af et engangsbeløb svarende til den del af € 25.000, som méngraden udgør, og beløbet udbetales, så snart méngraden er endeligt fastslået.
Hvis méngraden er mindst 50 %, udbetales erstatningen som et engangsbeløb svarende til den del af € 50.000, som méngraden udgør.
Hvis personen er 65 eller derover, begrænses erstatningen til et engangsbeløb svarende til den del af € 10.000, som méngraden udgør.
Erstatning ydes kun for følger, som direkte skyldes personskaden ved ulykken og som ikke vedrører nogen forud eksisterende fysisk defekt.
Méngraden fastsættes ud fra den svenske forsikringsbranches fælles statistiske tabel “Fastsættelse af invaliditetsgrad”. Hvis flere kropsdele er skadet i en og samme ulykke, baseres den maksimale erstatning, der ydes, på en skønnet méngrad på 100 %.
Den endelige opgørelse af skaden foretages først, når invaliditeten er konstateret, og tilstanden er varig. Dog kan der ske udbetaling af et forskudsbeløb.
Tekniske hjælpemidler ved invaliditet
Der ydes erstatning på i alt € 7.500 til dækning af rimelige udgifter til tekniske hjælpemidler, hjemmehjælp og andre foranstaltninger, der har til formål at mildne invaliditetstilstanden.
Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan ydes erstatning til tekniske hjælpemidler ved invaliditet:
- De skal være ordineret af en læge
- Der modtages ikke erstatning i henhold til en anden forsikringspolice, en lov eller lovregel
- Udgifterne er forud godkendt af SOLID
Generelle undtagelser og begrænsninger for E.1 og E.2
Der gælder de samme begrænsninger for E.1 og E.2 som for D.1 – D.4 ovenfor.
F. Ansvarsdækning for en person uden egen ansvarsforsikring
Forsikringen dækker kun en gæst på campingpladsen, som ikke har egen ansvarsforsikring. Hvis en gæst under sit ophold på campingpladsen forårsager personskade eller tingskade ved hensynsløs adfærd, kan der betales erstatning på op til €1.800.000 til dækning af de skader, som gæsten findes at være ansvarlig for. Forsikringen dækker kun en gæst, som ikke har egen ansvarsforsikring, og kun i det omfang gæsten rejser som privatperson. Hvis gæstens egen ansvarsforsikring har en dækningsgrænse (maksimumdækning) på mindre end € 1.800.000, dækker forsikringen forskellen mellem gæstens egen ansvarsforsikrings maksimumgrænse og € 1.800.000, såfremt gæstens forsikringsselskab har betalt den maksimale erstatning. Forsikringen har en selvrisiko på 5 % af erstatningskravet, dog ikke under € 100.
Der ydes fuld erstatning på betingelse af, at SOLID eller selskabets repræsentant først gives mulighed for at:
- Undersøge, om der foreligger erstatningsansvar over for tredjemand
- Forhandle med den part, der kræver erstatning
- Repræsentere gæsten i en eventuel retssag. SOLID er dermed også ansvarlig for de advokatomkostninger, der opstår
Undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
- Tab eller personskade forårsaget af en gæst med forsæt eller i forbindelse med en strafbar handling, som gæsten udfører
- Ansvar for skader i henhold til en kontrakt eller et tab eller en personskade, for hvilke gæsten kan blive holdt ansvarlig som ejer af en ejendom eller en lejlighed eller som indehaver af et boliglejemål eller erhvervslejemål
- Skader, som gæsten pådrager sig som ejer, fører eller bruger af et motorkøretøj og anhænger
- Skader, som gæsten pådrager sig som ejer, fører eller bruger af et vandbårent eller luftbårent transportmiddel
- Skader på ejendele, som tilhører gæsten
- Materiel skade, for så vidt denne skade er dækket af en hovedforsikring
- Skader på ejendele, som gæsten har erhvervet, lejet eller lånt, eller kun har haft forbindelse med rent midlertidigt
- Skader i forbindelse med gæstens udøvelse af et erhverv eller en profession, officielle pligter eller anden lønnet beskæftigelse
- Skader, som gæsten har påtaget sig en hæftelse for, som ligger ud over gældende lovgivning om hæftelse
- Tab eller personskade, som gæsten har påført en nær slægtning
- Tab, tingsskade eller personskade påført af et motorkøretøj
G. Dækning af advokatomkostninger
Forsikringen dækker nødvendige og rimelige udgifter til retssager i forbindelse med tvister eller straffesager, hvor De som privatperson og deltager i turen er blevet involveret under Deres ophold på campingpladsen. Den maksimale forsikringsdækning er € 7.500.
Denne erstatning udbetales fuldt ud på betingelse af, at De først giver SOLID eller selskabets repræsentant mulighed for at godkende Deres valg af advokat.
Undtagelser
Der ydes ikke erstatning for udgifter, som ifølge loven, en retslig dom, en aftale eller anden ordning skal betales af andre. Ligeledes ydes der ikke erstatning for omkostninger, som hidrører fra eller skyldes
- Forretningstransaktioner eller ejerskab af fast ejendom
- En kontrakt eller ordning mellem Dem selv og en anden part om overdragelse af rettigheder eller pligter til tredjemand
- Den kendsgerning, at De er ejer, fører eller bruger af et motorkøretøj eller et vandbårent eller luftbårent transportmiddel
- Et tab eller en personskade, som De har forårsaget med forsæt eller i forbindelse med en strafbar handling, som De har begået
- Et såkaldt betinget gebyr eller en retssag, hvor udgiften afhænger af resultatet
- Anliggender vedrørende familieret
- En straffesag, hvor De er anklaget
H. Anmeldelse af en skade
Når der er sket et tab, skal der snarest muligt gives meddelelse herom.
Alle erstatningskrav skal opdeles i punkter, og de dokumenter, der skal anvendes til at vurdere anmeldelsen, så som købskvitteringer eller lægeerklæringer osv., skal indsendes sammen med skadesanmeldelsen. Sidstnævnte skal ligeledes indeholde en udtømmende redegørelse for de omstændigheder, under hvilke tabet skete. Såfremt der forefindes en anden forsikringspolice, som dækker det samme tab, skal nærmere oplysninger herom medsendes skadesanmeldelsen. Eventuelle beskadigede genstande skal opbevares, så de eventuelt kan kontrolleres.
Såfremt disse regler eller andre instrukser givet i forbindelse med behandling af skadesanmeldelsen ikke opfyldes, kan den erstatning, der kan ydes for skaden, nedsættes i overensstemmelse med de i branchen gældende regler.
Tvist om værdien af en skade
Hvis skaden vedrører personlige ejendele, er vurderingsreglerne i policens vilkår og betingelser altid gældende i første omgang. Såfremt værdien er omtvistet, skal der anmodes om en erklæring fra en valuar. Valuaren skal være autoriseret af det svenske handelskammer eller en tilsvarende europæisk organisation. Udgifterne til en sådan vurdering for forsikringstageren er € 50 plus 10 % af selvrisikoen, men dog ikke over halvdelen af valuarens honorar. Såfremt valuaren når frem til et højere beløb end det beløb, som SOLID havde fastsat, betales hele udgiften til vurderingen.
Regres
Forsikringsselskabet forbeholder sig ret til at søge regres for erstatning, som er udbetalt, fra den, der er ansvarlig for tabet eller skaden, i det omfang en sådan erstatning er udbetalt.
Den svenske lov om forsikringskontrakter
Forsikringen er underkastet svensk lov og værneting. Ud over forsikringens vilkår og betingelser er bestemmelserne i forsikringskontraktloven gældende.
Forsikringsselskab
Forsikringsselskabet for denne forsikring er SOLID Försäkrings AB.
Fremgangsmåde ved skadesanmeldelse
Hvis der er sket et tab, skal dette snarest muligt meddeles receptionen på campingpladsen. Man kan også bestille en skadesanmeldelse der. Skadesanmeldelsen skal sendes til:
SOLID Skadeavdelning (skadeafdeling)
TMP-access AB
Sveavägen 159
SE-113 46 Stockholm, Sverige
Tlf.: +46 (0)42 – 450 33 45
Solid.skadeavdelning@tmp-access.se
I tilfælde af en ulykke eller sygdom i udlandet eller i andre tilfælde, hvor der er brug for omgående hjælp, bedes De kontakte SOLID’s nødcenter på +46 (0)42 450 33 60. Centret yder bistand døgnet rundt.
Sagsgennemgang
Hvis De ikke er tilfreds med erstatningen, bør De i første omgang bede om at få sagen gennemgået af den person, der har behandlet Deres skadesanmeldelse. Der kan være sket misforståelser eller der kan være opstået nye omstændigheder. Såfremt De stadig er utilfreds, har taksatoren pligt til at gennemgå Deres sag.
Ønsker De at få sagen gennemgået af en ekstern part, kan De henvende Dem til følgende organisationer:
Det svenske forbrugerklagenævn
Nævnet undersøger klager fra privatpersoner uden beregning.
Adresse: PO Box 174, SE-101 23 Stockholm, Sverige. Tlf.: +46 (0)8-783 17 00.
Byretten
Desuden kan De altid henvende Dem til en byret for at få en sag gennemgået. Almindelig retshjælp kan hjælpe med at dække udgifterne til en retssag, forudsat at De opfylder de indkomstmæssige betingelser. Retshjælpen i Deres egen indboforsikring kan også være til hjælp.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik



