Når jeg skal købe eller sælge en brugt bil

Brugtbiltesten er den bedste test, du kan vælge, nå du skal sælge eller købe en brugt bil

Skal du købe brugt bil, er det en god investering at kende din “nye” brugte bils ømme punkter, før du skriver under. Det kan du med en Brugtbilstest. Det kan være svært at gennemskue, om bilens kvalitet er i orden, når du køber brugt, uanset om du køber privat eller hos en forhandler.

Hos FDM kan du få testet bilen med det mest moderne udstyr og få syn for sagen hvad angår bilens svagheder. Og det er der god grund til. Ofte viser det sig at de biler der kommer til Brugtbiltest, har fejl og mangler svarende til reparationer på 6.000 kr.

Under en Brugtbilstest gennemgås bilen helt ned i detaljer, herunder motor, hjul og dæk, bremser, el-anlæg, lygter, undervogn, karosseri og vedligeholdelse m.m. Med en Brugtbilstest kan du sort på hvidt vise sælger, hvad der skal repareres, før du køber bilen. Og omvendt: Er det dig, der skal sælge privat, vil et papir på en positiv Brugtbilstest være til din fordel i salgssituationen.

Bestil tid til test

 

Når jeg vil have rettet fejl på bilen, inden fabriksgarantien udløber

Det er så ærgerligt at opdage fejl på din bil, når fabriksgarantien først er udløbet. Så er det for sent at reklamere, og du skal selv betale for reparationer. Den situation kan du undgå ved at få foretaget en Garantitest hos FDM, før garantien udløber.

Med en Garantitest kan du hurtigt få klarhed over, om alt er som det skal være, eller om din bil trænger til reparationer. Ved at få testet din bil i god tid passer du ikke kun bedre på din bil, du har også mulighed for at spare penge. En Garantitest er nemlig dit papir på, hvilke reparationer bilfabrikken eller din forhandler har ansvar for. Husk at reklamere i god tid. Bestil en Garantitest ca. en måned før garantien udløber – før det er for sent.

Bestil tid til test

 

Har du behov for at vide mere om andre tests hos FDM, kan du kontakte FDM test og bilsyn for rådgivning og nærmere forklaring

Kontakt FDM test og bilsyn