Om få år skal der køre hundredtusindvis af elbiler rundt på de danske veje, biler der skal få deres energi fra vindmøller og dermed være løsningen på hvordan vi forener behovet for transport med ønsket om beskyttelse af miljøet. Denne vision gentages igen og igen af politikere og ikke mindst af repræsentanter for el-branchen. FDM tvivler på de optimistiske prognoser for udbredelse af elbiler og vi stiller os kritisk overfor påstanden om, at elbiler er meget grønnere end andre moderne biltyper. Senest har Verdensnaturfonden WWF fremlagt en omfattende undersøgelse, der konkluderer, at elbiler ikke er mere CO2-venlige end en moderne dieselbil – snarere tværtimod.
Elbiler bruger meget CO2
Selvom en elbil er god til at udnytte energi til fremdrift, er dens påvirkning af miljøet stærkt afhængig af hvordan strømmen den kører på er produceret. Selvom flere elbiler markedsføres som CO2-neutrale, er det en sandhed med modifikationer. Oplades en elbil fra en dansk stikkontakt, vil der i gennemsnit være udledt omkring 450 g CO2 / Kwh for at producere strømmen, da en stor del af den danske strøm kommer fra kulkraftværker. Tilmed er det et stort tab af energi fra kulminen til stikkontakten. Samlet set betyder det, at sammenligner man CO2-udledningen fra en moderne dieselbil eller en hybridbil med en elbil, er forskellen minimal. Lægges hertil den begrænsede rækkevidde, ekstremt høje pris og endnu yderst begrænset udvalg, er elbilen stadig ikke et reelt alternativ for ret mange danskere og der vil gå en længere årrække, før det er tilfældet. Skal elbiler for alvor udbredes vil det også kræve en meget stor investering i ladestationer og anden el-infrastruktur.
Bilafgifter bør afspejle bilers miljø
Bilafgifter bør afspejle bilers miljø FDM er derfor kritisk overfor den politiske fascination af elbilerne. Det er direkte hindrende for en grønnere bilpark, at der politisk stædigt hænges fast i en afgiftsfritagelse for elbiler, mens eksempelvis en Toyota Prius, der har stort set samme CO2-udledning som en elbil, afgiftsbelastes med over 230.000 kr. FDM mener, at bilafgifterne bør afspejle bilens miljø og sikkerhedsegenskaber uanset teknologien.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik











