Det er i Danmark et grundlæggende retsprincip, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Dog er det således, at hvis det er borgerens ord mod en myndighedspersons ord, lægger domstolene oftest størst vægt på sidstnævntes vidneudsagn. Den praksis er endnu en gang blevet slået fast i Østre Landsret, hvor der for nylig er faldet dom i to principielle parkeringssager.

I parkeringssager bliver det ofte påstand mod påstand, da det eneste, man ser til P-vagten, er den lille hilsen under vinduesviskeren – eller i nogle tilfælde, en rykkerskrivelse i postkassen. Derfor er Landsrettens afgørelse særlig væsentlig for de mange tvister, der har vist sig at følge i kølvandet på navnlig Parkering Københavns ihærdige P-korps.

P-vagter med resultatmål

Årsagen til, at domstolene ofte tillægger P-vagten eller politimandens vidneudsagn større vægt, er, at de er særligt uddannede og ikke har noget incitament til at udstede afgifter og bøder. Men er det nu også helt så enkelt i Parkering København?

I Parkering København er kontrollen sat så meget i system, at man budgetterer med, at hver P-vagt årligt udskriver 2.720 P-afgifter – det er i gennemsnit 13,6 per arbejdsdag. At der således eksisterer en form for resultatmål fremgår direkte af Parkerings Københavns regnskaber og byens teknik- og miljøborgmester har også ved flere lejligheder indirekte bekræftet dette.

P-vagter tager aldrig fejl

Et af de forhold, som Landsretten lagde vægt på i vurderingen af vidneudsagnene, var, at P-vagterne er godt uddannede og har nogle faste procedurer, som de følger, hvorfor det må formodes, at de sjældent tager fejl. Men forholder det sig i virkeligheden også sådan?

TV-programmet Basta har i en række programmer vist, at Parkering København måske ikke altid er så ufejlbarlige, som de selv og Landsretten tror. Der har været flere tilfælde, hvor bilisten kan bevise med vidner, at bilen befandt sig i Jylland og ikke København, da P-afgiften blev udstedt. I andre tilfælde udskrives bøder, selv om politiet ikke har givet tilladelse til det på de pågældende veje. Men det er ligegyldige detaljer for Parkering København – lige indtil et TV-hold dukker op.

Bilister må bede til de højere magter

Landsrettens afgørelser og Parkering Københavns praksis betyder, at når man parkerer i Københavns kommune, er det bilisten, der skal føre bevis for, at parkeringen er foregået fuldt lovligt. Og det er sværere end som så – P-vagten har jo per definition altid ret. Det finder FDM dybt bekymrende, og det varsler ikke godt for den danske retssikkerhed. FDM mener også, at det er problematisk at antage, at P-vagten ikke har incitament til at udstede P-afgifter, når han reelt arbejder under en form for resultatmål.

FDM finder, at de to sager er så principielle, at vi nu søger procesbevillingsnævnet om at få sagen indbragt for Højesteret.