Alle taler om elbiler, og den politiske vilje til at fremme denne teknologi er meget stor. Elbiler er dog stadig noget, de fleste må nøjes med at læse om – i 2008 blev der indregistreret 15 elbiler i Danmark. At udbrede elbiler i Danmark i større omfang er da også et stort projekt.

De færrest har vel lyst til at betale 300.000 kr. for en to personers bil med kort rækkevidde, relativt lavt sikkerhedsniveau og en ukendt driftsøkonomi. Skal elbiler lykkes i stor stil, kræver det enorme investeringer i forsyningsinfrastruktur og et teknologisk kvantespring i batteriteknologien. Og med mindre elbilerne kun skal køre, som vinden blæser, er det værd at bemærke, at de ikke er CO2-neutrale, som det ellers ofte fremføres.

Der findes flere andre miljøvenlige alternativer

Mens vi venter på elbilen, er der et akut behov for, at blikket også rettes mod alle de andre alternativer. Vi har over 2 mio. personbiler i Danmark, der stadig kører på benzin og diesel. I den forbindelse er det glædeligt, at vi fra nytår og frem får øget mulighed for at tanke biobrændstoffer, men ambitionerne er små og afgiftsincitamentet ikke eksisterende.

For FDM er det tankevækkende, at vi i Danmark producerer 2. generation biodiesel, der eksporteres, når det faktisk kunne hældes i mange eksisterende dieselbiler i endog store andele. En stor fransk bilprodcent tester for tiden en blanding af op til 30 procent 2. generation biodiesel i ganske almindelige dieselbiler i familiestørrelse. De udleder under 100g CO2 per kilometer, men langt mere energirigtige modeller er lige om hjørnet. Med den nuværende enøjede afgiftspolitik kommer de dog næppe til Danmark.

Hvor er logikken?

Med andre ord er potentialet for at spare miljøet for store mængder CO2 klart tilstede. Men i stedet dagdrømmes der på Christiansborg udelukkende om elbiler, mens moderne dieselbiler på biobrændstoffer eller E85 bioætanolbiler afgiftsmæssigt straffes på samme vis som alle andre biler – der ikke lige kører på el. Hvor er logikken henne?