Ifølge finanslovsforslaget for 2012 skal bilafgifterne stige igen. I første omgang er der tale om, at den årlige vægtafgift/grønne ejerafgift skal pristalsreguleres, så afgiftsbetalingen fremover følger den generelle prisudvikling i samfundet. Det betyder, at danske bilister fremover skal betale flere hundrede millioner kroner mere hvert år i løbende bilafgifter. Der er også sat penge af til en betalingsring i hovedstadsområdet. Så indtil videre ser det ud til, at det igen bliver dyrere at være bilist i Danmark.
I regeringsgrundlaget var der ellers løfter om, at miljørigtige biler skal blive billigere. Løftet bliver videreført i finanslovsforslaget, hvor en provenuneutral omlægning af bilafgifterne bebudes. Men hvordan miljørigtige biler i verdens dyreste billand kan blive billigere, uden det går ud over statens provenu, er ikke beskrevet. FDM følger udviklingen og håber ikke, at en afgiftsomlægning blot bevirker, at danske forbrugere reelt får færre bilmodeller at vælge imellem.
FDM opfordrer igen politikerne til at indfase en gennemgribende afgiftsomlægning over en årrække, hvor de værdibaserede registreringsafgifter sænkes betragteligt og erstattes af en løbende, teknisk afgift, der tilgodeser bilens miljø- og sikkerhedsegenskaber. Kun på den måde får vi sikre og miljøvenlige biler på vejene.
Indtil videre er der masser af pisk på vej – FDM efterlyser mere gulerod!
Her er FDMs forslag til en omlægning af bilafgifterne
Læs mere om regeringens kickstartplan




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik





Kommentarer til: "Finanslov 2012: Højere bilafgifter – og flere på vej?"
Opret ny kommentarI FDMs forslag arbejder vi med en overgangsperiode på syv år med forskellige afgiftssatser. Det betyder, at biler der er købt før ændringerne træder i kraft er på den gamle ordning med en høj registreringsafgift og lave løbende afgifter - indtil bilen skrottes. I overgangsperioden ændres afgifterne over årene, men på en måde, så man i gennemsnit betaler ca. det samme i bilens levetid.
Mht. intelligente kørselsafgifter kan GPS være et glimrende redskab, som jeg også ved at flere trafikforskere/konsulenthuse allerede i dag arbejder med.
Venlig hilsen
Allan Skytte Christensen, Forbrugerøkonom i FDM
Jeg er pensionist og har brug for min bil, når jeg skal i byen og handle, til læge o.s.v
Så er en årlig afgift på 10.000 kr en meget stor afgift sat i relation til den forurening og belastning af vejene min bil præsterer.
Afgiften skal naturligvis følge antal km, som man kører samt miljøbelastning.
Indtil roadpricing bliver realistisk, kan man montere en plomberet gps i bilen.
Ud fra de oplysninger den giver beregner man så den årlige afgift. Den vil samtidig hjælpe forsikringsselskabet med at finde bilen ved tyveri og poilitiet med at spore biltyve m.v. Ved massefabríkation vil sådan en dims blive ganske billig. Den kan såmænd også erstatte de gammeldags dyre nummerplader.
I gps n indkodes også bilens forbrug , så det også får betydning for afgiften.
Det kan nok laves på en måde, så der ikke kan snydes.
Regeringen budgetterer med, at få yderligere 360 mio. kr. ind i 2012 og 720 mio. kr. ind i 2013 ved at indeksere stykafgifter og vægtafgiften/grønne ejerafgifter. Herefter regner de med at få 700 mio. kr. ekstra ind hvert år. Dvs. at danske bilister i kroner og øre skal til at betale mere i vægtafgift/grønne afgifter, som tidligere var omfattet af skattestoppet.
At vægtafgiften/grønne ejerafgifter var omfattet af skattestoppet (ligesom andre afgifter, der bliver opgjort i kr. og øre) betyder ganske rigtigt, at afgifterne over mange år ville blive udhulet pga. stigende priser og lønninger. Det er ikke tilfældet længere.
Hvor pengene til finansiering af velfærdsstaten skal komme fra, vil vi overlade til de folkevalgte politikere. FDM arbejder for, at bilisterne betaler de omkostninger, som de forårsager på miljø, vejnet og trafikuheld. Med årlige afgiftsbetalinger over 40 mia. kr. plus moms betaler vi pr. bilist langt mere end alle andre lande i Europa, og det er rigeligt til at dække de omkostninger bilisterne forårsager. Derfor noterer vi os, at man nu aktivt går ind og ophæver skattestoppet på vægtafgiften/grønne afgifter - mens andre områder friholdes. Afhængigt af øjenene der ser, kan man så diskutere om bilbeskatningen er konstant eller stigende. Men det er et tiltag, som i hvert fald ikke gør det billigere at være bilist.
Venlig hilsen
Allan Skytte Christensen, Forbrugerøkonom i FDM
"...så afgiftsbetalingen fremover følger den generelle prisudvikling i samfundet. Det betyder, at danske bilister fremover skal betale flere hundrede millioner kroner mere hvert år i løbende bilafgifter."
Så er det jo ikke helt rigtigt, vel?
Når man ikke kan købe en is for 2 kr, som man kunne for 20 år siden, så er det jo ikke (kun) et udtryk for at prisen på is er steget helt vildt. Det handler også om, at 2 kr. i dag ikke er det samme værd, som de var for 20 år siden. Omvendt skal man heller ikke arbejde så længe i dag for at tjene 2 kr, som man skulle dengang. Det kaldes inflation. Når en pris eller en afgift er fastholdt i kroner, så bliver den jo reelt billigere år for år.
Det ville være rart, hvis vi ikke skulle betale så meget for at være bilister i Danmark. Men det kan kun lade sig gøre, hvis man har et rigtig godt svar på spørgsmålet:
Hvor skal pengene komme fra?