Den nuværende afgiftsmodel medfører en række uhensigtsmæssige konsekvenser i relation til skatteprovenu, miljø, sikkerhed og mobilitet, samtidig med at den forvrider bilmarkedet til ugunst for forbrugerne.
Afgiftssystemet, som vi kender det:
- Fastholder en bilpark, hvor 40 pct. af bilerne er ældre end 10 år
- Giver grundlag for en markant forskelsbehandling mellem private bilkøbere og professionelle leasingselskaber samt et uigennemskueligt brugtbilsmarked
- Giver et særdeles konjunkturfølsomt afgiftsprovenu
- Hindrer udbredelse af miljø- og sikkerhedsteknologier
Der er behov for en omlægning af bilafgifterne i form af en gradvis reduktion af registreringsafgiften og på lang sigt konvertering til et intelligent kørselsafgiftssystem. FDM foreslår en ny afgiftsmodel, der gradvis sænker registreringsafgiften til 30 pct. af det nuværende niveau over en 7-årig periode, og samtidig indfører en gradvis stigende årlig afgift baseret på bilens miljø- og sikkerhedsegenskaber. Bilafgiftsmodellen tager højde for fire centrale forhold:
- Et ønske om at tilgodese miljøvenlige biler ud fra objektive kriterier, uanset teknologi
- Et ønske om at tilgodese sikre biler, der imødegår de store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår som følge af personskader i trafikken
- Et ønske om at forbrugere og leasingselskaber skal betale det samme i registreringsafgift for identiske biler
- Et ønske om at give danske bilister mulighed for at vælge bil efter behov under hensyntagen til miljø og sikkerhed
Principperne i en ny afgiftsmodel:
- Sænke registreringsafgiften med 70 pct. over 7 år. Ved at bibeholde 30 pct. af registreringsafgiften er der mulighed for fradrag for særligt sikkerhedsudstyr eller for biler, der kører på alternative drivmidler som biogas, E85 mv.
- Indføre en årlig teknisk afgift for nye biler på gennemsnitlig 10.000 kr. ved fuld indfasning
- Inddele den tekniske afgift i en række knæk og forskellige satser, der kan fremme de mest energirigtige modeller
- En luftkvalitetstakst (partikler/NOx), der håndterer navnlig dieselbilernes større påvirkning af den lokale luftkvalitet end benzinbiler
De statsfinansielle konsekvenser vil være, at provenutabet over en tiårig periode er nogenlunde det samme, som forventes ved den nuværende udvikling i leasing, hvor hver anden bil forventes at blive leaset. Forslaget sikrer ens konkurrenceforhold mellem leasingbranchen og bilforhandlerne.
FDM er klar til en dialog om, hvordan vi bedst indretter afgiftssystemet, og vi glæder os over, at der nu synes at være politisk vilje til at reformere bilafgifterne, så de reelt fremmer og ikke hæmmer energirigtige biler.
Læs også: Finanslov 2012: Højere bilafgifter – og flere på vej?




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik









Kommentarer til: "FDMs forslag til en omlægning af bilafgifterne"
Opret ny kommentarAfgiftspuljen som der skal omfordeles indenfor, må i stedet være den indtægt staten fik ind, inden leasinghalløjet førte til tab. Jeg ved sørme ellers ikke rigtig hvor vi ellers skal hive pengene hjem.
Med andre ord, jeg ville elske at have en bil, finder afgiftsniveauet som en nødvendig onde men betragter "snittet" som værende temmelig bedaget
Skulle det så endvidere kunne gøre det let for erhvervslivet at føre kørebog er det vel til at leve med.
FDM´s forslag om fast årlig betaling er ikke nødvendigvis en god løsning for miljøet. det er nu engang mindre belastende at køre kort end langt. Og kører man kort er det ikke en stor belastning for miljøet at bilen har et stort forbrug (bl.a. fordi en bil kan holde til f.eks. 500.000 km hvis man kører 75.000 km om året. men kører man 10.000 er det ikke realistisk). Jo, man kan lige så godt have en lille bil holdende til det lille forbrug, men hvorfor?
frygten er at en højere afgift - f.eks. baseret på principperne i ejerafgiften bliver en syltekrukke som gør at det aldrig bliver brugen af bilen som beskattes. Det allerværste i den sammenhæng er at staten vil komme til at mangle penge hvis brugen beskattes - og det samlede antal kørte km. falder.. Nåh ja, så sætter man bare prisen op - eller? Man skal huske at hvis grundbeløbet for at have en bil holdende er høj nok (afgift, værditab, forsikring osv.), så skal den jo ligesom også bruges. Man er jo helt til grin for sine egne penge hvis man ikke køre bare lidt - og det skader så miljøet - og skaber trængsel osv.
jeg synes måske at vores organisation skulle finde nogle forskellige modeller for hvordan staten kan fastholde et provenu og samtidig kan forbedre miljøet. Der er trods alt flere heste at spille på.
De miljømæssige "omkostninger" ved en bils livscyklus (excl. kørsel) er meget kompliceret og det er bestemt ikke nødvendigvis den lille bil der vinder det regnestykke.
Men igen, der er så mange parameter i spil her, så det vil jeg holde mig fra.
I øvrig mener jeg ikke det er relevant, for i givet fald så skal der jo laves
" miljø-levetidsanalyser" på alt hvad vi omgiver os med og betales en miljøafgift på disse ting.
Der er i hvert fald ingen logik i, at det kun er bilen der skal være omfattet af sådan en beskatning.
Men det er klart, at gik man over til et kompliceret road pricing system, så kunne dette parameter blive vægtet ind.
Indtil man kan det, så tror jeg man skal se bort fra den miljøpåvirkning og kun se på den direkte miljøpåvirkning i.f.m. kørslen.
Så er der kun danskerne til at betale, igen-igen.
Hvorfor ikke indføre en vejafgift (endnu en afgift som politikerne er så glade for). Som vi også skal betale, når vi kører sydover forskellige steder ( Vignet o.lign.)
Det modregnes så i vægt/grønafgift for danske køretøjer.
Virkningen er så at den store transittrafik der kører gennem landet + andre udenlandske køretøjer også betaler for slid og reparationer på vores veje.
Bare noget som jeg ikke syntes at vi hører om i medierne
Mvh. Johansen.
citat
"Jeg har sag det tidligere og bliver nok nød til at gentage mig selv igen og igen.
Det er ligegyldigt om du har en Lupo, Passat, Ferrari eller Hummer holdende i garagen.
Ja det er ligegyldigt om du har dem alle samme holdende. Det påvirker ikke miljøet."
citat slut
Prøv du lige at gennemtænke en situation med en Hummer og en Prius...
Dette scenarie er beskrevet andre steder og hvis du ser på de miljø mæssige omkostninger ved produktion og bortskaffelse af begge biler, så vil din påstand være helt forkert.
Men det er en meget generel opfattelse at hvis bilens drift er miljø rigtig, så er det fuldstændig ligemeget hvordan bilens produktion og bortskaffelse er sket/sker.
Mvh
Bjarne
Det kan så godt være, at teknikken ikke er på plads endnu, men så bør afgiften som udgangspunkt være på forbruget. D.v.s. på brændstoffet og ikke på registreringsafgiften.
Jeg har sag det tidligere og bliver nok nød til at gentage mig selv igen og igen.
Det er ligegyldigt om du har en Lupo, Passat, Ferrari eller Hummer holdende i garagen.
Ja det er ligegyldigt om du har dem alle samme holdende. Det påvirker ikke miljøet.
Det er forbruget. D.v.s. kørslen der påvirker miljøet og selvfølgelig skal afgiften så også ligge på forbruget.
Tilmed er brændstofforbruget pr. kørte kilometer lavest udenfor byerne og størst i byerne, så også her vil en øgede afgift på brændstoffet "regulerer" i den "rigtige" retning.
Men lad mig også pointerer ved samme lejlighed, at det skal IKKE være en afgift oven i det nuværende system, men en afgift i stedet for.
Jeg er også helt på det rene med, at nogen (bl.a. mig selv) vil blive ramt med både høj registreringsafgift og høj brænselsudgift i en periode.
Det er så fint hvis der kan findes en overgansbestemmelse for de biler der allerede er indregistreret. Det burde være muligt. Jeg kan da godt se et par løsningsmodeller i hvert fald.
Det største problem som, jeg ser det, ved at lægge afgiften over på brændstoffet er, hvordan man så forholder sig til grænsehandel og indførelse af brændstof.
Men selvfølgelig kan det også løses, spørsmålet er mere hvordan gøres det lettest muligt?
Set med mine øjne, så er det nok mere den vej man skal arbejde med afgifterne.
Registreringsafgiften burde udfases så hurtigt som muligt. Både til gavn for miljøet, men også til gavn for alle de hårdarbejdende danske familier, hvor hverdagen ikke hænger samme uden en bil.
Jeg tror faktisk også det ville gøre "livet" lidt sjovere for mange danskere og hvis man kan opnå det også, så er det vel ikke så ringe.
I øvrigt kedeligt, at der aldrig er nogen debatter der handler om at gøre livet lidt lettere og sjovere for den enkelte dansker. Det prioriteres åbenbart ikke så højt, eller er det bare "glemt" i debatterne.
Omlægning af registreringsafgiften vil bankerne og andre kredit-udbydere sikkert være kede af. De tjener jo på finansiering af privates bil-køb.
Målsætningen for foreningens forslag til afgiftsomlægning lyder ganske pæn. Men i praksis vil det betyde, at vi alle skal mere til lommerne for at være kørende. En sænkning af selve registreringsafgiften vil medføre højere priser før afgift (Højere avancer til bilfabrikker, importører og forhandlere). Dette sammen med en hurtigere udskiftning af bilparken vil påvirke landets betalingsbalance negativt.
Men så længe, I er mod "road-pricing", er jeg da med på lidt af hvert.
Mvh. Christen Christensen