Vi har spurgt medlemmer såvel som ikke medlemmer om deres syn på FDM og deres brug af organisationens mangfoldige tilbud og fordele. Undersøgelsens resultater har stor betydning for FDM og vil være med til at danne baggrund for den fortsatte udvikling af FDM.
Med rette Danmarks største forbruger- og interesseorganisation
Vi kan med glæde konstatere, at vi har tilfredse og loyale medlemmer, der gør aktivt brug af medlemsorganisationens mange forskelligartede ydelser. FDM kan med rette kalde sig Danmarks største forbruger- og interesseorganisation, idet langt hovedparten af vores medlemmer peger på vigtigheden af, at FDM er aktiv og synlig på den forbruger- og trafikpolitiske front.
Kridt den trafikpolitiske bane tydeligere op
Undersøgelsen peger på, at FDM står som en stærk organisation på især de forbrugerpolitiske områder. Mange af vores medlemmer ønsker derudover, at FDM markerer sig endnu kraftigere på den trafikpolitiske bane både i forhold til at tage et ansvar for bilisterne og sikre bilisterne de bedste betingelser.
At FDM som organisation udvikler en stadig tydeligere politisk profil er den naturlig konsekvens af samfundsudviklingen. En hverdag med behov for stor mobilitet gør det at transportere sig til et væsentligt element i de flestes hverdag. Men regler og politiske prioriteringer - eller mangel på samme - gør den basale daglige mobilitet til en udfordring.
Det handler om vedholdenhed
Hvis man som bilist vil påvirke beslutningstagere er FDM reelt den eneste organisation til at tale denne sag. Det forpligter. FDM gør allerede i dag en stor indsats, men som i enhver politisk proces er synlighed og indflydelse ikke nødvendigvis forenelige størrelser.
Mange af de trafikpolitiske problemstillinger som afgifter og infrastruktur er tilmed så komplekse, at der ikke findes enkle hurtige løsninger. Trafikpolitik er derfor et langt sejt træk, hvor resultaterne ikke altid er synlige.
Tag dialogen op
Derfor er FDM meget glad for medlemmernes tillid og opbakning til arbejdet. Vi opfordrer alle vore medlemmer til at tage dialogen op med os, så FDM i fremtiden kan fremstå endnu stærkere - i bilistens tjeneste.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












