Uden en velfungerende infrastruktur bliver bilens status som den foretrukne persontransportform forringet til skade for den enkelte og samfundet. En vigtig del af infrastrukturen er muligheden for at parkere bilen. Uden gode veje og parkeringsmuligheder hæmmes brugen af bilen – og uden bilen går Danmark i stå.
Danske bilisters rettigheder udfordres
De danske bilisters retssikkerhed udfordres i stigende omfang. Det sker under kørsel i form af den stigende brug af automatisk trafikkontrol, og når der parkeres ved et stigende antal særregler, parkeringspladser med restriktioner og krav om betaling.
Fremtidens store udfordring bliver at sikre det frie mobilitetsvalg under hensyntagen til miljøet og fremkommeligheden. De danske bil- og energiafgifter modarbejder imidlertid udbredelse af individuelle miljøvenlige transportløsninger.
Retssikkerhed, gennemskuelighed og klagenævn
FDM’s målsætning er, at vejene forbliver gratis at benytte. De rekordhøje danske bilafgifter betyder, at bilisterne betaler langt mere, end den udgift vejene reelt koster samfundet.
Der bør også ske en langt bedre vedligeholdelse af såvel stats- som kommunevejene. Dårligt vedligeholdte veje øger slitagen på biler, forringer færdselssikkerheden og fremkommeligheden.
Parkering skal kunne gennemskues
Bilisternes retssikkerhed i forhold til færdselsloven må ikke svækkes i forbindelse med øget automatisk kontrol og overvågning. Der er endvidere behov for større gennemsigtighed og harmonisering af regelsættet for parkering. De uigennemskuelige regelsæt for navnlig de private parkeringsselskabers behandling af klager er stærkt utilfredsstillende, og der er behov for bedre beskyttelse af bilistens interesser. Der bør derfor oprettes et uvildigt klagenævn for parkeringssager.
FDM vil arbejde for en omlægning af de danske bil- og energiafgifter, så teknologien, der sikrer bæredygtig individuel transport, i hurtigere takt finder udbredelse i Danmark.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












Naturligvis skal vi have betalingsring om København, til at dække nogle af udgifterne til den kollektive trafik derinde. Men at tro den bliver forbedret så den bliver brugt optimalt, er meget optimistisk.
Vi skal nok ikke sammenligne os med London, Paris, eller Rom. Men tag en tur til Hamburg, og oplev en kollektiv trafiknet der fungerer, som bliver brugt af rigtig mange til daglig, oven i købet er det til at finde ud af, som endags turist, fantastisk. Her er virkeligt noget at leve op til.
Denne betalingsring, afgift, oven i registreringsafgiften, oven i ejerafgift, oven i energiafgiften, oven i miljø afgiften, oven i momsen, oven i parkeringsafgifterne, og parkeringsbøder har de færreste vist undgået derinde i Hovedstaden, efter at gader er indsnævret og parkeringspladser dermed er nedlagt, kan det være et rigtigt lukrativt forslag, som nok skal holde os bilister og små handlende væk fra byen fremover.
De tilbageværende beboere skal måske have nogle fødevarer og andre fornødenheder ind, de kan selvfølgelig selv hente dem ude fra, bompenge igen, men skal de bringes ind skal der også betales bompenge, den afgift bliver lagt oven i prisen på varen, dermed betaler forbrugerne derinde jo selv for afgiften.
Hvad der, mig bekendt, ikke har været oppe og vende endnu, er prisen for at komme ud igen, der inde fra. Her forventer man nok at det skal koste gratis, men vi uden for københavn vil også gerne holde vort miljø støjfrit og rent, ligesom i byen, uden alt for mange uvedkommende biler. Disse penge kan vi så bruge på forbedring af den kollektive trafik i omegns kommunerne
Man vil ikke ha bilerne i byen, men bilisternes penge, dem kaster man til sig over, efter hånden på rigtig mange fronter.
Tro mig, de penge man skraber ind den vej forbedre absolut intet. Det kræver en anderledes politisk vilje, end vi har set de sidste 40 år!
Gettodannnele skal vi helst undgå, hedder det sig, denne bliver vist så den største af slagsen. For mig at se, lidt en skræmmemodel.
Venlig hilsen,
Preben Due