Det er ubehageligt at skulle sætte kroner og ører på liv og førlighed. Men for de fleste er det tanker, det er nødvendigt at tænke til ende. Og hvis uheldet er er ude, dækker FDMs ulykkesforsikring en lang række mulige hændelser.


Heltids- eller fritidsulykkeforsikring

Du kan tegne enten en heltids- eller en fritidsulykkesforsikring med dækning fra en méngrad på 5 eller 10% invaliditet.
 

Heltidsulykkesforsikring

Ved heltidsulykkesforsikring beregnes præmien efter dit erhverv. For at opnå fuld erstatning i et eventuelt skadetilfælde er det vigtigt, at du underretter os, hvis du skifter erhverv eller får et bi-erhverv.


Fritidsulykkesforsikring

Fritidsulykkesforsikringen dækker kun i fritiden og ikke under arbejde for andre. Hvis du ikke er i arbejde, er du dog dækket hele døgnet hos os,  selvom du kun har tegnet en fritidsulykkesforsikring.

Bemærk, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan tegne en fritidsulykkesforsikring.


Børneulykkesforsikring

Børn er dækket hele døgnet indtil det fyldte 21. år. Ulykkesforsikringen gælder kun for de personer, der er nævnt på policen. Husk derfor at få noteret en eventuel familieforøgelse hos os.


Ulykkesforsikringens dækning

Ved invaliditet efter ulykke udbetales erstatningen som en del af forsikringssummen, sat i forhold til méngraden.

Forsikringen dækker også tandskader, lægebehandling og transport ved ulykke.

Bemærk, at efter tegning af ulykkesforsikringen bør en eventuel tandskade anmeldes til os, også selvom den i første omgang udbedres for andres regning. Det er forudsætningen for, at senere behandlinger dækkes.

 


Ovennævnte erstatter ikke forsikringsvilkårene, som du kan læse ved at klikke her


Bemærk venligst

FDM Forsikring er kun for medlemmer. Er du mellem 18-24 år skal du have været medlem i mere end 6 måender for at tegne forsikring hos FDM.