FDM tilbyder en stærk og konkurrencedygtig forsikring af din motorcykel. For at tegne en motorcykelforsikring hos FDM skal du have været medlem af foreningen i mindst 6 måneder. Derudover skal du kunne opfylde følgende forudsætninger, hvis du ønsker at tegne kaskoforsikring:

  • Køretøjets registrerede bruger er fyldt 30 år
  • Du har Familiens Basisforsikring i FDM Forsikring


Vi anbefaler, at du tegner en kombineret ansvars- og kaskoforsikring, hvis din motorcykel er nyere end 15 år.

 

Lovpligtigt ansvar

Ansvarsforsikringen dækker, hvis der sker skade på andre personer, motorkøretøjer eller ting.

 

Kasko

Kaskoforsikringen dækker skader på den forsikrede motorcykel, herunder skader ved: Sammenstød, brand, tyveri, hærværk, nedstyrtende genstande.

Du skal være opmærksom på, at kaskoforsikringen i perioden 01.12 - 29.02  kun dækker brand, tyveri og hærværk. Forsikringen kan udvides med vinterkørsel for perioden 1. december til 29. februar.

Motorcykelforsikringen kaldes Fastpræmie. Det vil sige, at der ikke sker præmieforhøjelse ved skader.

 

Vær opmærksom på udlån af motorcykel

Hvis du låner din motorcykel ud til en fører, der er under 30 år, vil der i forbindelse med skader blive opkrævet et selvrisikotillæg på 2.645 kr. (indeks 2010).

Ved kombinerede ansvars- og kaskoforsikringer falder såvel præmie som selvrisiko beløb én gang årligt, til sidste præmietrin er nået (trin 8 = elite). Dette sker ved forsikringens hovedforfald. Når du er nået til sidste præmietrin, bliver du stående der.

På forsikringer uden kaskodækning udgør selvrisikoen ved ansvarsskader altid 4.600 kr. (indeks 2010), uanset hvilket præmietrin du er på.

 

Ekstra udstyr

Alt udstyr, som er monteret efter motorcyklens første registrering, betragtes som ekstraudstyr. Kaskoforsikringen omfatter ekstraudstyr på op til 10.000 kr., men forsikringen kan udvides med yderligere 15.000 kr. Der dækkes max. op til 25.000 kr.

 

Flere motorcykler

Vi kan tilbyde samme præmietrin på din private motorcykel nr. 3 & 4, dog kun hvis det er dig og din ægtefælle/samlever, som benytter køretøjet.

 

Selvrisiko

En forsikring tegnet med en selvrisiko betyder, at man selv betaler en del af skaden og accepterer at påtage sig noget af risikoen på forhånd.

 
Ovennævnte erstatter ikke forsikringsvilkårene.