En erhvervsforsikring hos FDM forsikring tegnes ikke som en pakkeløsning, men derimod som en forsikring, der i alle tilfælde dækker brandskade og som så kan suppleres med el-skade, driftstab-, tyveri- og vandskadedækning. Erhvervsforsikring i FDM forsikring tegnes i Runa Forsikring.

I de tilfælde hvor Virksomhedsforsikringen ikke kan tegnes - sum over 1,5 mill. kr. eller sikringsniveau over 20 - vil det være relevant at vælge denne forsikring.

Forsikringen dækker dit løsøre f.eks. inventar, varer, IT-udstyr m.v.

Forsikringssummen beregnes ud fra nyværdien.

 

Tyverisikring

På hjemmesiden www.stopindbrud.dk kan du læse om tyverisikring, herunder sikringsniveauer, godkendte installationsvirksomheder af tyverisikringsudstyr, ligesom hjemmesiden indeholder installationsforklaringer, med mere.

 

Erhvervsansvarsforsikring

Forsikringen dækker det erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting, som medlemmet (forsikringstageren) eller de personer som er ansat i virksomheden, bliver pålagt i et skadestilfælde. Forsikringssummen er 8 mill. for personskader og 2 mill. for tingskader.

 

Bygningsforsikring for erhvervsbygninger

Forsikringen tegnes for bygninger, hvorfra der drives erhverv, for etageejendomme og for ejendomme med mere end 4 selvstændige lejligheder. Forsikringen dækker bygningsbrand, anden bygningsbeskadigelse, svamp- og insektskade, glas- og kummeskade og udvidet rørskade. De forsikrede bygninger er dækket for deres fulde værdi som nye.

 

Glasforsikring

Forsikringen tegnes for glasruder i lokaler som benyttes erhvervsmæssigt.

 

EDB-forsikring

Forsikringen kan tegnes for stationært edb-udstyr. Det er en kaskoforsikring, som dækker de forsikrede genstande mod uforudsete hændelser. Forsikringen kan udvides med "meromkostningsforsikring" og "databærerforsikring".

 

Gruppeulykkesforsikring

Forsikringen er en ulykkesforsikring, som kan tegnes for bl.a. ansatte i virksomheden og den kan dække i såvel fritid som arbejdstid. Summen er variabel, men det anbefales at den min. udgør 1 mill. kr. ved invaliditet.

 

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring er en lovpligtig forsikring. Derfor skal alle, som udføre arbejde for andre, være forsikret under arbejdets udførelse. Det gælder, uanset om man er lønnet eller ulønnet. Det er den, der får udført arbejdet for sig, der skal sørge for forsikringen.

Medlemmer, som har "ung pige i huset", aupair pige eller anden ordning med kommunen om børnepasning, skal tegne en arbejdsskadeforsikring for personen, som passer barnet. Der er ikke forsikringspligt, hvis de samlede antal timer for medhjælp i husholdningen til f.eks. børnepasning, rengøring eller havearbejde ikke overstiger 400 timer. Der er dog forsikringsdækning, og sker der en skade, skal kravet sendes til Arbejdsskadestyrelsen.

Foreninger, som har ansatte eller som indkalder til arbejdsweekender med det formål at fælde træer, lave legeplads eller lign., skal tegne arbejdsskadeforsikring.

Selvstændige, dvs. personer som driver selvstændig virksomhed med personlig hæftelse, og medarbejdende ægtefæller har også mulighed for at tegne arbejdsskadeforsikring, således at de er sikret efter arbejdsskadeloven.

Arbejdsskadeforsikringen tegnes i forsikringsselskabet Nærsikring.

Link til værd at vide pjecerne på forsikringsoplysningens hjemmeside:

Før skaden sker og Håndsrækning i hus og hjem


For at kunne læse pjecerne, skal du have programmet Adobe Acrobat . Har du ikke det, kan du hente seneste version fra Adobe. Programmet er gratis.

Hent Adobe Reader


Ovennævnte erstatter ikke forsikringsbetingelserne og generelle antagelsesregler i øvrigt.