De obligatoriske kriterier indeholder krav til nedenstående hovedområder:

Energi

Miljømærkekriterierne indeholder krav til brugen af elektricitet, opvarmning, air konditionering, vindues isolering i fællesrum og udlejningsværelser samt belysning.


Vand og vandforbrug

Miljømærkekriterierne indeholder krav til vandforsyning, vandforbrug fra sanitært udstyr, havevanding og spildevand.


Kemikalier

Miljømærkekriterierne begrænser brugen af rengøringsmidler, desinfektionsmidler og håndteringen af kemiske toiletter. Sætter krav til personalets uddannelse i brugen af vaske og rengøringsmidler.


Affald

Miljømærkekriterierne indeholder krav om at gæsten tilbydes affaldssortering, krav til campingpladsens affaldsbehandling (herunder sortering og behandling af farligt affald), begrænsning af engangsprodukter.


Andre områder

Campingpladsen skal tilbyde ikke-ryger område i forbindelse med indtagelse af morgenmad. Der skal være lettilgængelig information til gæster og ansatte om områdets offentlige trafik og mulighed for benyttelsen heraf.


Ledelse og styring

Miljømærkekriterierne indeholder krav til virksomheden om vedligeholdelse af indretning og udstyr. Virksomheden skal udarbejde en ”miljøhandlingsplan” som sætter mål for virksomhedens indsats på områderne energi, vand og vandforbrug, kemikalier, samt affald. Virksomheden skal udpege en ansvarlig leder for miljøområdet, inddrage kommentarer og klager fra gæster, udarbejde planer for oplæring af personalet, udarbejde information til gæsterne om virksomhedens miljøpolitik, og hvilke mål virksomheden har samt information om EU’s miljømærke Blomsten. Virksomheden skal endelig have en procedure for indsamling af data om energi-, elektricitets-, varme-, vand- og kemikalieforbrug, samt mængden af affald der produceres.


Valgfrie kriterier

De valgfrie kriterier er bygget op omkring de obligatoriske kriterier, men er strammere end disse. På den måde er det muligt for ansøgerne at vælge områder, hvorunder der kan ydes en særlig indsats. Det skal understreges, at nogle af kravene overlapper hinanden, det er derfor ikke relevant eller meningen at opnå de maximale antal point.


Kilde: EU-oplysningen