Ebeltoft
Den gamle bydel i Ebeltoft oser af nostalgi. Torvet og Det gamle Rådhus er Ebeltofts hjerte, hvor toppede brosten, bindingsværk, vægtere og torvehandlere danner en enestående kulisse. Her nyder mange turister for eksempel den ugentlige jazzkoncert som afholdes hver lørdag kl. 12 fra maj-august.
Fra shopping til forlystelse
Grenå er Djurslands største handelsby fuld af specialbutikker og et bredt udvalg af supermarkeder. Tæt på bymidten i Grenå ligger omkring 400 hektar skov og hede med et fint stisystem til folk på gåben, hesteryg og cykel. Gennem byen løber Grenåen som har sit udløb i den moderne lystbådehavn. Ved havnen i Grenå finder I Kattegatcentret. Her kan man se de store hajer tæt på og prøve nogle af de mange aktiviteter for børn og barnlige sjæle.
Djursland for fuld Damp
Oplev nostalgien og hyggen på den gamle station i Allingåbro. Tag en rejse tilbage i tiden, hvor i selv vælger transportmiddel. Inviter familien med på skinnecykel langs med fjorden, medbringende madkurv. Vi har 21 km. banestrækning. Lej en kano og prøv at sejle på Allingåen, eller få en tur med en af vores røde veteranbusser fra 50’erne. På stationen findes også et spændene automobilmuseum, der kan få minderne frem. Der er mulighed for at overnatte i sovevogn og måske stå op til Damptoget, som kommer kørende fra Randers regnskov. Lad børnene køre en tur med minitoget.
Gokartbanen Auning Kart Park
Ønsker du fart og spænding så er Auning Kart Park et besøg værd. Gokartbanen er en oplevelsesbane, hvor ens køreteknik bliver udfordret. Man vil opleve en gokartbane, hvor det ”stinker” af køreglæde, spænding og dramatik. Auning Kart Park er den eneste udendørsbane i Danmark anlagt med niveauforskelle og udfordrende sving. Parken har også gokarts til børn og 2-sædet gokart til 1 voksen og 1 barn.
Skibe af træ og sømænd af jern
Fregatten Jylland er verdens største træskib og giver et godt indblik i, hvordan livet på søen var i 1800-tallet. Her knager træværket og lugten af tjære bringer tankerne tilbage i tiden. Fregatten Jylland byder også på en restaurant, hvor I kan nyde lækre retter med årstiden friske råvarer. Som noget helt særligt tilbyder caféen en spændende og historisk inspireret menu, der tager afsæt i Fregatten Jyllands togter til fjerne lande.
Djurs Sommerland
Alle børn og voksne kender Djurs Sommerland midt på Djursland. Djurs Sommerland er den ideelle forlystelsespark for hele familien. Man betaler én gang, og så kan man more sig hele dagen i de mere end 60 forskellige forlystelser. Der udvides hver år med nye spændende forlystelser og områder, så det er her man kan få familiens sjoveste fridag.
Fårup Sommerland
Fårup er et sommerland, der ligger midt inde i skoven. Her finder I masser af sjove forlystelser for hele familien, så der er mulighed for at få sommerfugle i maven, et godt grin sammen og samtidig en dejlig oplevelse af at være helt ude i skoven. Og i Fårup bestemmer I selv farten… faktisk i bogstavelig forstand: Er I til hygge, madkurv og en ikke-super-hidsig tur i karrusellen, så finder I det. Men er I til gang i den og vilde
rutscheture og vandplaskende badeland, så har finder I naturligvis også det.
Jump´n Fun
Jump’n Fun i Ebeltoft er et 1500 m2 stor indendørs legeland, hvor sjov, spænding, samvær og fysiske aktiviteter er i centrum. Jump´n Fun er fyldt med en masse spændende aktiviteter for alle aldre. Når entreen er betalt er alle aktiviteterne gratis.
Skandinavisk Dyrepark
Skandinavisk Dyrepark ligger ved Kolind midt på Djursland. Dyreparken er kendt for de overvældende parker til isbjørn, brun bjørn, ulv og elg. Alle parkerne er bedømt af eksperter som værende blandt verdens største og bedste i verden. I alt er der 300 dyr fordelt på mere end 20 nordiske arter.
Vægtergang i Ebeltoft
Vægterne kendes langt tilbage i tiden fra alle landets købstæder, således også fra Ebeltoft, hvor de omtales første gang i slutningen af1600-tallet. I 1761 blev det i forbindelse med indførelsen af tvungent brandvæsen bestemt, at købstæderne skulle have vægtere, og at de skulle tænde og slukke gadebelysningen – og opretholde ro og orden. Hver time skulle de patruljere i gaderne og synge, hvad klokkenvar slået. I dag er vægterne udelukkende en smuk og stemningsfyldt attraktion. I højsæsonen går vægterne deres runde i Ebeltoft fra trappen foran Det gamle Rådhus.
Rosenholm Slot
I april måned 1559 overtog Jørgen Rosen-krantz gården Holm ved Hornslet fra kongen. I de følgende år lod han på stedet bygge et slot, som fik navnet Rosenholm efter hans slægt. Slægten Rosenkrantz har ejet slottet lige siden, og Rosenholm er i dag det hus i Danmark, der har tilhørt samme familie længst. I perioden 1740 – 45 blev slottet ombygget og den 10 tdr. land store park blev anlagt med lindealléer, lindelysthuse og bøgehække. Rosenhaven rundt om springvandet er et fortryllende sted. Slottet står fuldt møbleret med hundredvis af møbler, malerier og gobeliner, hvilket giver besøgende et fascinerende indtryk af en adelsslægts liv og levned gennem århundreder. Rosenholm Slot forener i dag fortidens og nutidens kultur som arrangør af spændende rundvisninger, konferencer, firmafester, bryllupper m.m.
Danmarks Salt Center
Et 39-40 °C varmt, helsegivende, saltbad venter dig, og du kan simpelthen ikke synke! På Saltcentret kan du også på en sjov og afslappende måde lære alt om saltets historie via. fortælling i Sydehytten, Film i den kunstige mine, fordybelse i udstillingen og børnene kan prøve at fremstille deres eget salt i laboratoriet. Saltbutikken kan byde på ægte sydesalt, spændende kryddersalt, specialiteter og helseprodukter. Spis frokosten i Cafe Saltbøssen – og nyd en af Danmarks smukkeste udsigter.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik





