København

Der er fred og ro på Tangloppen Camping, og det virker forunderligt, at man faktisk kan være på storbyferie i landlige omgivelser. Men der er ikke langt til centrum af Danmarks hovedstad, der rager op med tårne og spir. Og en besøg i metropolen er et must, når man kommer til Ishøj. Tivoli, Zoologisk have, Nyhavn, Rundetårn, den lille havfrue, havnerundfart, museer og en tur på Strøget. Der er nok at se på i den gamle hyggelige hovedstad. For ikke at tale om de mange små listige steder, hvor man kan få et glas øl eller en bid mad. Og imens trækker Livgarden op med trommer og piber. Og så kan man jo følge med og se Amalienborg.


Kunstmuseet ARKEN

Lige over for Tangloppen ligger kunstmuseet ARKEN - en bygning hvis arkitektur i sig selv er et besøg værd. Oplev ARKENs fantastiske samling af samtidskunst, der rummer mere end 350 kunstværker. Her er alle samtidskunstens udtryksformer repræsenterede, fra nyt maleri og ny skulptur til tegning, fotografi, videokunst og installation.


Vikingeskibsmuseet

En af Danmarks få femstjernede turistattraktioner er Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det er så helt og aldeles også et besøg værd. Udstillingen samler sig om de fem vikingeskibe, der blev fundet som en blokade i et forsvarsanlæg. I dag sejles der med vikingeskibe, og ét broget liv udspiller sig ved museet.


Oldtiden i lejre

Forsøgscentret i Lejre nær Roskilde har eksisteret siden midten af 60’erne, og er i dag en firestjernet turistattraktion. Her kan man gå på opdagelse i den danske oldtid og se, hvordan livet formede sig for vores forfædre gennem de sidste 13.000 år.


Som i gamle dage

I Tranegilde Landsby ligger Bredekærgård, hvor de gamle landbrugstraditioner og dyder holdes i live. Markerne og landbruget dyrkes, som man gjorde det i perioden 1930erne til 1950erne, med brug af ægte hestekræfter - de jydske heste - Danmarks nationale trækhest - samt traktorer og maskiner, som alle hører fortiden til. Her stakkes på gammeldags maner, havren mejes med selvbinder og negene tærskes med tærskeværket. Alle husdyrene på Bredekærgård tilhører alle gamle danske  drydningstruede racer, som for længst er gået af mode i det moderne landbrug.


BonBonland

BonBonland ligger lige nær Næstved og altså ikke så forfærdeligt langt, væk når man er i bil. Det er en af de største forlystelsesparker i Danmark, og den byder sine gæster velkommen med en lang række aktiviteter for børn i alle aldre. Forlystelserne er mange, og de er alle lavet ud fra de populære navne på bolcherne. En dag i Bonbonland er ren fornøjelse.


Ud i naturen

En tur ud i Ishøjs grønne natur går naturligt gennem Ishøj Dyrepark ved Tranegilde. Der finder man får, wallisergeder, muffloner og skotsk højlandskvæg.Parkområdet har engang hørt ind under de kongelige vildtbaner. I udkanten af dyreparken mod vest står en vildtbanesten, et fredet nationalt mindesmærke, som blev sat af Kong Christian VII i 1775 til markering af kongens eneret på jagten. En skov, der  kærmer mod motorvejen, og beplantningerne langs med stierne, lader naturens farvespil udfolde sig på alle årstider og er en pragtfuld ramme om dyrene, som trives i store indhegninger. En rigtig lille oase.


Se på havnelivet

Ikke langt fra Tangloppen ligger den store Ishøj havn. Det er et imponerende havneanlæg, der nok er et studie værd. Havneøerne Søhesten og Hummeren er en naturlig del af det samlede strandparkmiljø og et yndet udflugtsmål året rundt. Havnen er både et aktivt udstillings- og erhvervsområde med mange maritime virksomheder og et populært opholdssted. I højsæsonen er der bustransport til Ishøj Bycenter flere gange dagligt.


Golf

Ishøj har et helt specielt golfcenter. Banearkitekt, Line Mortensen, har kreeret et design, der minder om Crand Canyon i miniformat, hvor selve  terrænet forskydes i en række niveauer. Udover et stort træningsanlæg med bl.a. 4 putting greens tilbyder Ishøj Golf Center 27 huller, hvor 9 af dem er pay & play. Driving range med 30 udslagssteder, heraf 6 overdækkede, er åben alle ugens dage.

 

Og lidt til maven

Det er jo altid rart at komme ud og spise på restaurant, og her er Ishøj godt repræsenteret. Faktisk behøver man ikke gå ret langt. Blot til havnen hvor der ligger flere gode restauranter, og hvor der er et godt måltid mad til en fornuftig pris. Der er selvfølgelig også flere steder, hvor man kan få fast food.


På fiskeri langs åen

Det er forunderligt, at så tæt ved Københavns centrum kan man traske af sted langs Store Vejlå, eller man kan stå med sin fiskestang og kaste flue eller mede. Og der er gode chancer for at få fangst. Det koster dog 50 kroner at få fiskeret, og man skal også have sit fisketegn i orden. Spørg i informationen.