Dyb afspændingsmassage

Dyb afspændingsmassage (healingmassage) er en meget blid og omsorgsfuld massage, der løsner op for spændinger og smerter. Healing betyder ”at hele” og du vil opleve, at massøren under massagen blot holder på nogle steder i kortere eller længere tid og derefter stille masserer videre.

Til massagen anvendes mandelolie ofte med en svag duft at lavendel, som er kendt for sin beroligende og afslappende virkning. Kroppens spændinger og smerter kan naturligvis komme af dårlige arbejdsstillinger, men stress eller bekymringer kan også være årsag til, at man har spændinger i kroppen.


Fysiorugisk massage

Fysiurgisk massage kan afhjælpe ømme muskler i nakke, skuldre, ryg eller andre muskulære problemer. Massagen stimulerer kredsløbet, fjerner affaldsstoffer og giver kroppen en afslappet og velbalanceret tilstand.


Børnemassage (Fra 3 til 12 år)

Børn elsker berøring og massage. Berøring er livsvigtig, og gennem massage lærer børnene at slappe af og tage imod og nyde. Ved massagens rolige berøring skaber man samtidig balance imellem stress og afspænding. Massagen er med til at dække barnets behov for den nærhed og tryghed, som gør, at barnet får større selvtillid og bliver mere opmærksom. Massage kan endvidere være med til at øge kropskendskab, mindske rastløshed og øge koncentrationen.


Fod-, hånd– og ansigtskur

I forbindelse med massagerne kan vi også tilbyde en dybde rensende kur for hænder, fødder og ansigt.

 

Stenmassage

Stenmassage er en helt speciel massageterapi, som ved placering af varme lavasten og kolde marmorsten på særlige chakrepunkter, giver en dyb afspænding. Herefter masseres med varme sten og olie. Det er blid dybtgående massage som behandler fysiske symptomer og skader på samme måde som en traditionel fysiorugisk massage, men det er også en udrensende og meget afstressende behandling der samtidig fylder dig med ny energi, og giver dig en sanselig oplevelse.

 


Spabad

Lige siden det gamle Grækenland har mennesket fundet naturlig helbredelseskraft i boblende bassiner med varmt vand. I dag er Hydroterapi blandt meget andet anerkendt som en effektiv metode til behandling af stressrelaterede muskelspændinger, gigtgener m.m.

I vores topmoderne spapool, hvor de roterende massagedyser og det 38 gr. varme vand giver en unik og afslappende hydromassage, kan I samtidig nyde udsigten over Isefjorden og I kan fortsætte ind i saunaen, eller hoppe i swimmingpoolen og blive kølet lidt af.


Se priser for behandlinger