Pladsen åbner den 26.03.2010 og lukker den 26.09.2010

Du kan booke online hvis du ønsker at leje en campinghytte. Benytter I egen campingvogn - ring 9731 1309.

Quick stop

FDM Camping Holmsland Klit kan man overnatte billigt med autocamper fra kl. 18.00 til 10.00 næste formiddag. kun kr. 110,- i både lav- og højsæson. Vejrudsigt tilgængeligt med daglig opdatering.

I skjul bag klitrækkerne

Camping så tæt ved Vesterhavet, som du kan ønske dig, og i læ af klitter - her ligger Holmsland Klit Camping. Hvor hav og fjord mødes, finder du en hyggelig campingplads - kun et stenkast fra stranden. Pladsen har alt det du ønsker - fred og ro, kulturelle oplevelser lige i nærheden og muligheden for aktiv ferie.

Besøg Danmarks største naturgenopretningsprojekt, den reetablerede Skjern å eller fuglereservatet Tipperne. Eller tag en afslappende dag i fred og ro på campingpladsen. Den friske havluft er så skøn – den gør noget helt specielt ved en.

Vandsportsguide

Wind-/kitesurfing, wavesurf og waterskiing er et kapitel for sig. Ringkøbing Fjord er et af de mest kendte windsurfingspots i Nordeuropa. Det skyldes ikke mindst de store lavvandede områder med bølgestørrelser for forskellige ambitionsniveauer.

Af sted på cykel

Pladsen er beliggende på Vestkyststien, så hvis du har taget cyklen med, er du hurtigt på vej ud i naturen. Sæt f.eks. kursen mod Hvide Sande, hvor du selv kan fange din frokost - frisk fisk er lige sagen. Man behøver ikke frygte stejle bakker, hvis man springer på cyklen og tager på tur ad vejene ved Holmsland og Ringkøbing. Der er nemlig slet ingen bakker herude hvor jorden er flad som en pandekage. Derfor er udsynet også flot og himlen høj. Og så kan man jo også have sit badetøj med på bagagebæreren så man kan snuppe en dukkert, hvis det skulle blive en varm tur. Eller man kan have sit fiskegrej med. Der er altid gode muligheder for en fangst.

En smuk gammel købstad

Ringkøbing er den nærmeste større by. En smuk og gammel købstad, med en smuk velbevaret bykerne med gågade og mange butikker. Her kan man købe alt, hvad hjertet begærer. Både det, man pludselig har brug for, men også det, man kan tage med hjem til minde eller til gaver. Dagligvareforretningerne har også et stort udbud. Efter en tur rundt i byens gader kan du nyde en kold forfriskning på en af byens mange caféer.

FDM har et debatforum for campinginteresseret, hvor du kan udveksle erfaringer og stille spørgsmål. Det er gratis af blive medlem.

Tilmeld dig gruppen