Husk at du kan booke online - book allerede i dag.

Billund Camping er en af Danmarks mest moderne og veldrevne campingpladser. Her er der luft- og albuerum på den 14 ha store plads midt i Jylland.

Mini zoo og minigolf

Billund Camping rummer mange ting. Her er aktivitetslegeplads med sømiljø og mini zoo med bl.a. heste, æsler, geder og kaniner. Minigolf, legepladser og TV- og opholdsstuer. Parklignende areal med velindrettede sæsonpladser. Store moderne hytter med TV bad og toilet. Spændende familierestaurant med speciel børnebuffet. Kursus- og selskabslokaler. Velassorteret supermarked. Gratis Internetadgang og hotspot på pladsen.

På pladsen findes mange læ- og hyggekroge, og der er et specielt anlagt teltområde.  I et hjørne af campingpladsen er der indrettet et specielt Quick Stop-afsnit til autocampere, der kommer efter normal lukketid.

Dyr og maskiner

Geder, kaniner, marsvin, heste og æsler. Der er masser af dyr på Billund FDM Camping. Og dyrene er både til at se på, til at røre ved og til at ride på. I højsæson er der trækture med ponyerne, hvor man kan komme højt til hest. Her er også mekaniske hestekræfter. Pladsen råder over elbiler og mini-motocrossere, og dem er der naturligvis gang i om aftenen, når man kommer hjem efter dagens udflugter.

Udsmykninger på Billund Camping

At der er rent og velholdt i sanitetsbygningerne, er for os en selvfølge. For at skabe et spændende miljø er der i samarbejde med kunstnerparret Åse Julius og Mads Borch lavet smukke dekorationer og udsmykninger overalt.

En tur ved grillen

Der er flere fællesområder på Billund Camping, og her kan man også bruge en rigtig amerikanergrill. Fede jernstænger, der virkelig kan afsætte spor på bøffen, når den bliver lagt på. Og i et snedigt ophæng. Billund Camping er en stor plads med en flot natur. En gåtur rundt på pladsen er en oplevelse i sig selv. Ved miljøsøen er der altid masser af liv og plads til afslapning eller leg.

Frihed og oplevelser

Rækker energien til mere, er der mindre end 20 minutters kørsel til Givskud Zoo & Løvepark samt andre spændende udflugtsmål. Og mindre end 10 minutter til Gyttegård Golfklub med par 3-bane.

Hos os er legen, friheden og spændende oplevelser i fokus – kom og leg legen færdig.

FDM har et debatforum for campinginteresserede, hvor du kan udveksle erfaringer og stille spørgsmål. Det er gratis af blive medlem.

Tilmeld dig gruppen