FAQ om FDMs brændstofrabat hos Circle K

FAQ om FDMs brændstofrabat hos Circle K

Viden

OBS: FDMs aftale med Circle K ophører den 31.12 2020


Her finder du svar på spørgsmål omkring FDMs rabat hos Circle K.
 

Spørgsmål Svar
Hvilken rabat får jeg på Circle K? Hvis du benytter dit FDM medlemskort sammen med dit betalingskort kan du få 13 øre pr liter i rabat på benzin og diesel. Desuden får du 15 % på enkelt køb af vask.
Hvordan bruger jeg mit FDM medlemskortet? Indsæt dit FDM medlemskort inden dit betalingskort.
Hvorfor lukker Circle K Privat Kort? Circle K privatkort lukker, fordi vi i samarbejde med SEB Kort Bank AB nu kan tilbyde et langt bedre produkt til vores kunder. Mastercardet kan anvendes fuldstændig på samme måde som Circle K privatkortet, men man får med det nye kort flere muligheder – det kan anvendes flere steder, der er flere rabatter, og man kan optjene bonus. Det er stadig Circle K man er kunde hos, SEB er blot ansvarlig for udstedelse og drift af kortet.
Hvornår lukker Circle K Privat kort? Circle K Privat kort lukker ned 31. januar 2020.
Hvad betyder det, at jeg får rabat på pumpeprisen? Det betyder, at du altid får yderligere 13 øre rabat på den pris du ser på standeren.
Alle FDMs brændstofrabataftaler er på pumpeprisen.
 
Hvad er forskellen på rabat på liste- og pumpepris? Vil du spare penge, når du tanker, er det vigtigt at forstå forskellen på liste- og pumpeprisen. Hvor listeprisen er benzinselskabernes officielle pris, er pumpeprisen den pris, bilisten møder ude på tankstationerne, hvor der ofte er konkurrence. Af samme årsag er pumpeprisen som regel lavere end listeprisen. FDMs brændstofaftaler giver altid rabat på pumpeprisen.
Hører Ingo til Circle K? Og får jeg også rabat hos dem? Ingo hører til Circle K, men du får ikke rabat med Ingo kortet. Der er aldrig rabat på INGO stationer. Circle K rabatten og Shell rabatten fås på pumpeprisen, så det vil oftere bedst kunne betale sig at gøre brug af disse rabatter i forhold til Ingo og 1-2-3. Du får dog samme rabat med dit FDM/Shell Card på Shell og Shell Express, selvom Shell Express er ubemandet.
Kan jeg både have et FDM/Shell Card og benytte rabataftalen med Circle K? Ja. Du bestemmer selv, hvilken rabataftale, du ønsker at bruge, når du skal tanke. Det kræver dog et FDM/Shell Card at opnå rabat hos Shell, mens du blot kan benytte dit FDM medlemskort for at få rabat hos Circle K. Du kan ansøge om et FDM/Shell Card på fdm.dk/shell
Kan jeg få udbetalt det beløb, jeg har sparet op via mit FDM medlemskort? Rabatten på de 13 øre pr liter, når du benytter FDM medlemskortet hos Circle K er opbygget som en bonusmodel. Hvis du benytter dit FDM medlemskort, vil det sparede blive modregnet i næste års medlemskontingent til FDM. Ønsker du at få rabatten udbetalt, fordi dit beløb overstiger medlemskontingentet opkræves der et gebyr på 50 kr. Læs mere i vores medlemsbetingelser.
Hvad er forskellen på FDM aftalerne med Shell og Circle K? Der er en lille forskel i rabattens størrelse, men ellers er den primære forskel, at Circle K rabatten kan opnås ved at bruge FDM fordelskortet, hvor rabatten modregnes i det årlige kontingent, mens Shell-rabatten gives på kredit og modregnes det beløb brugeren trækkes på den månedlige opgørelse. Du har også mulighed for at bestille et Circle K kort med kredit som kobles til dit FDM medlemskab.

 

Ved andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte FDMs medlemsservice