Store muligheder og betydelige begrænsninger. Sådan tegner billedet sig af tidens hotte bil-emne: elbilerne.


Eldrevne biler omtales ofte som den ultimative løsning på den individuelle transports miljøproblemer, men modsat den almindelige opfattelse er den elektriske fremtid reelt ikke rundt om det første hjørne. Serieproducerede elbiler er her ganske enkelt ikke endnu, og når de kommer – stille og roligt fra næste år – vil de i lang tid være en dyr og uprøvet specialitet for de få og til særlige formål.


Når de i fremtiden bliver til at betale, og man et øjeblik ser bort fra den begrænsede rækkevidde og langsomme optankning, kan bilisterne sådan set godt glæde sig. Elbiler er uhyre nemme at køre, accelererer hurtigt ved moderat fart, har ikke noget gearskifte og støjer næsten ikke. Sikkerheden vil i princippet være lige så god som i konventionelle biler. Ulemper er der også: Elbilisten skal uafladeligt huske at sætte bilen til opladning, og når det er koldt eller meget varmt, sluger opvarmning og aircondition masser af energi. 


Langsom start fra 2015


Men den fjernere fremtid bliver i meget høj grad elektrisk. Det Internationale Energiagentur vurderer, at der med en langsom start i 2015 vil blive solgt 1,2 mio. elbiler og opladningshybrider årligt i hele verden. I dag sælges der godt 60 mio. biler årligt. I 2030 vil salget af elbiler være vokset til ca. 35 mio. biler, og om 40 år kan det være næsten hele verdensproduktionen på 100 mio. biler, der kører på el.


Elbiler er interessante af to grunde: De har stort potentiale til at nedbringe transportsektorens drivhusgasser. Her og nu i Danmark kan CO2-udslippet sænkes måske 30-40 procent, og på lang sigt kan det nærme sig nul.


Den anden rigtig gode grund er, at olien slipper op på et tidspunkt og snart begynder at blive dyr. Desuden kan mange elbiler blive en fordel for dansk energiforsyning, der bliver mere og mere afhængig af ustabil vindkraft.


80 til 90 procent af danskernes kørselsbehov kan dækkes af en elbil med en rækkevidde på 120 km, anføres det ofte i tiljublingen af elektriske biler. Men mange overser, hvad der skal ske med de resterende 10-20 procent. Det gælder ikke blot den planlagte skiferie, men også weekendturen til familien på Fyn, den impulsive aftentur til stranden eller den akutte hentning af børn i en idrætshal eller spejderhytte 75 km væk – lige efter den normale pendlingstur.


De fleste annoncerede elbiler får en reel rækkevidde på ca. 100-130 km. Og selvom der vil ske betydelige fremskridt i batteriteknologi de kommende år, forventer ingen af de bilproducenter, Motor har talt med, at bruge forbedringen til markant større rækkevidde. I stedet vil billigere og mere energitætte batterier primært blive brugt til at gøre elbiler lettere, give dem mere bagageplads og først og fremmest sænke prisen. En reel rækkevidde på 400-500 km ligger alligevel flere årtier ude i fremtiden.


Batterier til 100.000 kr.


FDM vurderer derfor, at elbiler (uden hjælpemotor) i mange år først og fremmest vil være interessante for disse grupper:


  • Deciderede storbymennesker, der stort set kun bruger deres bil i byen

  • Som bil nr. to i husstanden

  • Personer med notorisk lille kørselsbehov, typisk ældre bilister

  • Som servicebiler, f.eks. til hjemmeplejen og til let varetransport i byområder

  • Entusiaster, der vil og kan planlægge livet efter elbilens begrænsninger


Prisen er en voldsom hæmsko en del år endnu. Første generation af elbiler bliver plaget af, at de har været dyre at udvikle og skal sælges i små styktal. Bilproduktion handler om masseproduktion i milliontal.


Det problem kan være løst om fem-ti år, men batterierne belaster økonomien hårdt i lang tid. Et batteri på 20 kWh – der rækker til 130 km på en god dag – koster i dag (uden registreringsafgift) 40.000-100.000 kr. afhængigt af type og kvalitet.


I 2020 kan det være nede på 33.000-44.000 kr., siger Det Internationale Energiagentur. Men det er stadig det samme, som en komplet lille benzindrevet bil koster ab fabrik. 


Uden afgift indtil 2015


Holdbarheden forventes ikke at blive et stort problem. Litium-ion-batterier designes til 2.000 opladninger, og med en ladning hver anden dag giver det en levetid på 11 år. Så er der stadig 70-80 procent tilbage, og batteriet kan få nyt liv som f.eks. energilager for elværker. 


Mange lande giver tilskud til elbiler, og i Danmark sløres elbilers astronomiske pris af, at de til og med 2015 er fritaget for den normale registreringsafgift på 105-180 procent. 


Alligevel koster den eneste rigtige elbil med en annonceret pris, Mitsubishis lille iMiev, 300.000 kr. inklusive batteri. Den endnu mindre Think City kostede det samme. Det er mere, end en veludstyret BMW 5-serie koster uden afgift.


Mange bilfabrikker vurderer, at anden generation elbiler kan konkurrere kommercielt. Og så kan højere oliepriser og CO2-afgifter hurtigt rykke balancen mellem benzin og el.
Motor har beskrevet en anden type elbil, opladningshybriden, i en temaartikel i juni-udgaven.


Af Torben Arent og Søren W. Rasmussen