Når du er i det sydligste Frankrig, så er der en god grund til at besøge Andorra med det billige spiritus og tobak. Der er imidlertid også grund til at køre til Encamp og gå en tur på Les Paradines Route. 7 km (frem og tilbage) starter med en lille tunnel og fortsætter med utroligt flotte udsigter over byen Encamp og ikke mindst bjergene i Andorra.
Ved søen for enden af gåruten er der flere miligheder for mad og drikke.
Gå evt. ekstra en tur nemlig omkring søen Ransol Engolasters, hvor der for enden ved dæmningen er et oplevelsescenter med mulighed for at komme op under trækronerne i forskellige baner.
Søen giver vand til vandkraftværket FEDA, og vandet føres i en kanal under udflugtsstien, hvor der er også er en botanisk have, hvor der med mellemrum er anlagt bede med forskellige temaer og skilte med plantenavne på flere sprog.
Ruten er meget nem - næsten helt vandret, men det kræver at du kommer tidligt til den lille gratis P-plads eller tager det lille tog fra Encamp, hvor der er en meget stor P-plads mod betaling. Toget kører hver time fra 09:30 - 18:00 alle dage og koster 1 EUR (2009/10 oplysninger)
Hvor og hvordan: Fra AD200 Encamp køres mod Funicamp (den store P-plads). Lige over for den store P-plads går en 3-4 km stejl vej mod Llac D'Engolasters til den lille P-plads. Se evt. www.encamp.ad (spansk) og søg på Paradines.
GPS: 01'35'58 Ø 42'31'50 N
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere
Kommentarer til: "Udflugt i Andorra - Les Paradines Route med flot natur"
Opret ny kommentarBeskrivelsen må indeholde en fejl
Hilsen
Thomas Meinertz
Ja; men man gør klogt i at huske, at Andorra ikke er EU!!
Toldkontrollen er som oftest meget skrap.