Bliv medlem af FDM - det betaler sig Læs mere ›
Søg

Tyskland: Info om stau/kø på GPS

graverholt's billede
Medlem af
Redigeret d. 10.10.2011 kl. 21:28 | Niels Graverholt

Fornylig havnede jeg i en kæmpe kø nede omkring Göttingen. Jeg spurgte min 'nabo' i vognbanen ved siden af, om han vidste noget om årsagen. Det gjorde han ikke, men han vidste, at køren var ca. 50 km. Hvordan, spurgte jeg. Det vidste han fra sin GPS, svarede han. Så rykkede køen, så jeg nåede ikke at spørge ham, hvilken GPS, der fortæller om det.
Nogen der ved det?
Og så kunne jeg i øvrigt godt tænke mig at vide, hvordan sådan en stau opstår. Det kan selvfølgelig ske som denne p.g.a. ulykker, eller vejarbejde, men jeg mener engang at have læst, at de også kan ske af andre årsager. Nogen der ved noget om det?

Mvh

Kommentarer til: "Tyskland: Info om stau/kø på GPS"
Klaus Westphal's billede
Medlem af
Oprettet d. 11.10.2011 kl. 21:56 | Klaus Westphal
#3Hej Niels

Både Garmin, Navigon og TomTom har i dag mere avancerede systemer til at beregne køer og alternative ruter. Jeg har haft en del GPS systemer efterhånden og det jeg indtil nu har oplevet virker bedst er TomToms Live traffic i mit tilfælde Go live 1000 (Garmin og Navigon har lignende systemer). Fælles for de nyeste systemer er at de alle har et SIM kort indbygget og derfor kan sende datatrafik frem og tilbage hele tiden. I praksis betyder det at systemet holder øje med hvor lang tid det tager at køre en given strækning eller ikke at køre den hvis man holder i kø. Systemet kan så se hvis der er biler der holder i kø og ikke kommer ud af stedet. Det er åbenlyst at systemet ikke kan fortælle dig hvor lang tid du selv vil være om det, idet køen jo pludseligt kan opløses. Men hvis nogen eksempelvis har holdt i kø i mere end 30 minutter er køen jo lang og selvom den opløses med det samme er der stadig mange biler som skal op i fart og videre og de fleste er meget nysgerrige så selvom vejbanen er ryddet skal folk alligevel lige se hvad der er sket inden de giver gas igen. Så min erfaring er at det virker. Jeg kører meget på den vestfynske del af E20 og her går der 2 alternative ruter langs motorvejen og så kan man nyde at se de andre holde stille mens man selv kører. Eneste ulempe ved dette system er at kun det første års datatrafik er inkl. i købsprisen efterfølgende skal man betale mellem 350 og 400 DKK i abonnement for servicen. Jeg vurderer det er pengene værd bl.a. fordi man får nogle flere services med som er ret gode bl.a. online opdatering af fotofælder og mulighed for at søge destinationer online. Du kan eksempelvis søge på en bestemt forretnings navn og få oplyst adresse tlf. nr. og i nogle tilfælde yderligere oplysninger hvis man klikker på resultatet kan man navigere direkte til det eller lave et tlf. opkald. Det er væsentligt nemmere at søge interessepunkter på denne måde og de væsentligt bedre opdaterede. Mvh Klaus
F.Aagaard's billede
Medlem af
Oprettet d. 11.10.2011 kl. 20:49 | Flemming Aagaard
#2 Hejsa

 

TOMTOM kan det samme med TMC og med betalingstjenesten Trafic der kræver at der er en bluetooth telefon med åben Data forbindelse i nærheden - den bruger jeg så ikke da jeg sagtens kan nøjes med gratis TMC og slet ikke vil betale Data roming i udlandet
CHAU's billede
Medlem af
Oprettet d. 11.10.2011 kl. 11:17 | Christian Autzen
#1 Hej Niels

De nyere GPS'ere har indbygget trafikmeldelsessystem, og så viser GPS'en, hvis der er problemer/kø; bl.a. på din rute.

Jeg har en Garmin Nüvi 1490, og den viser dette. Når det er helt galt med køen, så viser den det med sort skrift - og så er det galt; bl.a. viste den det på motorvejen over Fyn sidste år til jul (isbelagt vejbane), hvor så det ene spor på motorvejen var lukket.

"Problemet" er så, at den også viser kø f.eks. 300 km længere fremme, hvis der er sådan kø. Det har jeg oplevet flere gange, bl.a. på turen fra Valencia og nordpå mod Barcelona hhv. i Frankrig. Her skal man så afvente - for normalt opløser en sådan kø sig længe før man når "frem".

Den viser så ikke længden af køen - om der er GPS'er, som gør det, ved jeg ikke; men din "genbo" har vel hørt det i radioen.

Hvis du sætter den til at undgå trafikproblemer, så viser den omveje - som du så kan vælge at benytte dig af.

De fleste køer opstår vel mest på grund af for megen trafik - og det kan f.eks. starte med, at der er mange lastbiler, som skal overhales. Og er man først kommet ned i fart , og trafikken er stor, så bliver køen lang - og nogen gange meget lang. Uheld er så også en stor faktor - og hvor vi billister jo kan medvirke med at forhindre dem - hvis du forstår, hvad jeg mener.

Hilsen

Christian

Skriv kommentar

GemGennemlæs
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

Nyhedsbreve

Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere

FDM på Facebook