Medier og politikere er i disse dage ved at kamme over af begejstring over udsigten til en hurtig opsætning af "stærekasser" over hele landet.
Hvordan sikrer vi, at det ikke udvikler sig som i vore nabolande: Dvs. først opsættes de kun på særligt farlige strækninger, men pludseligt er de overalt, fordi de jo bidrager gevaldigt til statskassen.
Ingen tvivl om at "Stærekasserne" vil bidrage til en sænkning af farten, men er det nu den rigtige vej at gå? "Farten dræber" syntes at være det evige mantra, men vi mennesker har vel først og fremmest skabt bilen for at komme hurtigt fra A til B.
Hvorfor ikke investere i mere sikre veje og en bedre adskillelse af bløde og hårde trafikanter? Det vil både nedbringe antallet af ulykker og sikre en høj fart? Svaret er enkelt: Det ene bidrager til statskassen, det andet koster penge.
Få nyheder, gode råd og tilbud, der gør dit liv som bilejer lettere
› Se tidligere nyhedsbreve her
Kommentarer til: "Stærekasser"
Opret ny kommentarSå kan der være tilfælde hvor de er indført for at mindske miljø belastningen, så hvad er det lige der ikke giver mening? Det er vel ikke kun igennem forruden på en bil det skal give mening, der er ligesom også en verden udenfor også.
Giv gerne et eksempel, så kan vi tage den derfra.
En væsentlig årsag til at en del bilister ikke altid overholder de gældende fartgrænser, er formentlig, at de på mange strækninger ikke giver mening.
Indtægterne fra stærekasserne kunne man så passende bruge til at forbedre sikkerheden på vejene og vedligeholde disse, når nu den vægtafgift/ejerafgift bilisterne betaler åbenbart ikke bruges til dette længere.
Tillægsspørgsmål: Hvorfor skal danske fartgrænser være så bevidstløse - f.eks. altid 80 km/t på landevej uanset vejens beskaffenhed, oversigtsforhold m.m. F.eks. i Tyskland og Østrig er den generelle fartgrænse på landeveje 100 km/t med lokale begrænsninger, hvor det er nødvendigt og forståeligt. F.eks. sænkes grænsen til 80 km/t ved indkørsel til en tunnel og straks efter ophæves den igen. Jeg mener også at have set (4-sporede) landeveje i Tyskland med en skiltet fartgrænse på 120 km/t og alligevel er alle tyskere ikke døde endnu. I Sverige er man også mere fleksibel med 70, 80 eller 90 km/t afhængig af vejen. At fartgrænsen virker fornuftig er vel også en årsag til at bilisterne er mere tilbøjelige til at overholde den.
Mvh.
Morten
Et andet problem er, hvordan vi sikrer, at "Stærekasserne" ikke blot udvikler sig til en regulær pengemaskine, som man især har set det i England. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig, at FDM var mere på banen. Vores forening har stort set forholdt sig tavs i debatten om Stærekasserne.
Når det så er sagt, så synes jeg bestemt at det danske vejnet bliver misligeholdt, især de kommunale veje.
Når det så er sagt, så synes jeg bestemt at det danske vejnet bliver misligeholdt, især de kommunale veje.
Noget med, at det er mere farligt, at folk bremser hårdt op før kasserne!!
Bedre og sikre veje skal også med i planen, bedre og sikre bilister hører også med, men det er desværre meget svært, men hvis man kunne lære folk at køre efter forholdene, så var vi nået langt.
vh
Karsten
Der er vel heller ingen tvivl om, at standsningslængden stiger med hastigheden - endda med kvadraten på hastighedforøgelsen - og dermed er hastigheden stadig en faktor, der skal arbejdes med.
Har man god samvittighed er der heller ingen grund til at 'frygte' stærerkasserne, vel?