Jeg har et spørgsmål jeg simpelthen ikke kan finde et svar på.
Sidste år strandede jeg midt i ingenting, da vandpumpen på min bil gik i stykker. Blev hentet af Falck og fragtet til et værksted relativt tæt på mit hjem. Efter udførelsen af reparationen besluttede jeg mig for aldrig mere at bruge værkstedet (Høghs Auto i Skødstrup) på grund af usædvanlig flabet behandling.
For 14 dage siden gik bilen så i nødprogram igen. Jeg måtte stoppe, og ringe efter Falck. Jeg fik bilen på værksted, og her konstaterede man, at det var vandpumpen der var gået igen. Det er 16 måneder og 20.000 km siden jeg fik den skiftet sidste gang.
Jeg er naturligvis meget utilfreds med, at jeg skulle betale over 5.000 kroner for at få skiftet pumpen igen. Derfor kontakter jeg Høghs Auto for at reklamere over den reparation de udførte for 16 måneder siden. Her er beskeden, at hvis jeg skulle have nogen form for ret til at føre en reklamation, så skulle bilen have været repareret på deres værksted. Siden den ikke var blevet repareret der, bortfaldt alle mine rettigheder og der var intet de kunne gøre.
Kan det virkelig passe, at jeg ikke har ret til nogen form for kompensation fra Høghs Auto i denne sag??
På forhånd tak for hjælpen!
Få nyheder, gode råd og tilbud,
der gør dit liv som bilejer lettere
Kommentarer til Reklamation på reparation
Opret ny kommentarFor at kunne udnytte din reklamationsret er det vigtigt, at du henvender dig der, hvor den første reparation er udført. Du valgte at få udført den 2. reparation på et andet værksted uden at kontakte Høghs Auto først - det er ikke rimeligt overfor Høghs Auto (uanset hvad du ellers mener om dem).
Det er ALTID den oprindelige sælger/reparatør, der skal behandle reklamationen - med mindre andet er aftalt på forhånd.
Desværre, så....